Er Per Brændgaard dømt skyldig eller frifundet ‒ og for hvad egentlig?
Der florerer mange myter og misforståelser om de politisk betændte retssager og domme, som Per Brændgaard har været ramt af, siden han i 2016 også begyndte at oplyse om kontroversielle politiske emner. På denne side finder du fakta og Per Brændgaards egen opfattelse af sagerne.
MeToo: Offer for falsk anmeldelse af voldtægt
Per Brændgaard blev i januar 2019 uskyldigt dømt for voldtægt og blufærdighedskrænkelse af en kvinde i Københavns Byret. Sigtelsen og byretsdommen fik meget presseomtale og startede en shitstorm på de sociale medier. Det var et karaktermord.
Den 16. april 2019 blev Per Brændgaard pure frifundet for alle anklager med dommerstemmerne 6-0 i Østre Landsret. Det er derfor nu strafbart at påstå, at Brændgaard er dømt for voldtægt, da loven beskytter frifundne mod falske påstande.
Den 29-årige kvinde, der foretog anmeldelsen, påstod, at hun var Per Brændgaards klient i krammeterapi. Denne påstand er falsk. Der var tale om et privat møde i maj 2018. De havde mødt hinanden forinden i en privat krammeklub, som ikke var terapi, men netop privat. Kvinden var grundigt informeret på forhånd om begreberne og rammerne for både krammeklubben og det private møde.
Kvinden påstod overfor politiet og siden i retten, at hun “frøs” under det private møde, så hun hele tre gange svarede “ja” til sex, hvor hun mente “nej”. De tre samtykkesøgende spørgsmål og svar i det private møde før sex var:
- “Skal vi gå ind i soveværelset?”. Svar: “Ja” og aktiv bevægelse af kroppen ind i soveværelset.
- “Skal vi tage tøjet af?”. Svar: “Ja” og aktiv tagen sit tøj af i sengen.
- “Skal jeg tage kondom på?”. Svar: “Ja, for jeg vil ikke være gravid”.
Kvinden indrømmede selv dette samtale- og samtykkeforløb under afhøringen i Østre Landsret.
Det er fortsat uklart, hvad der var kvindens motiv for at foretage den falske voldtægtsanmeldelse og gå hele vejen med den fortælling i politi- og retssystemet. Det er også uklart, hvorfor der overhovedet blev rejst sigtelse, og hvordan Københavns Byret kunne dømme i en sådan sag, der udelukkende var baseret på kvindens fortælling og totalt fravær af fysiske beviser. Brændgaard blev i øvrigt aldrig hverken anholdt eller afhørt af politiet.
Sagen var den måske første MeToo-sag i Danmark med stor mediebevågenhed. Den tiltagende krænkelseskultur i samfundet kan være en forklaring på forløbet. Det er også muligt, at kvinden som følge af traumatiske, seksuelle overgreb tidligere i sit liv og manglende seksuel erfaring byttede rundt på “ja” og “nej” i sin verbale og nonverbale kommunikation. Det betyder, at kvinden ikke nødvendigvis har løjet med vilje.
Det er også muligt, at der var tale om en bevidst falsk voldtægtsanmeldelse som led i en orkestreret karaktermordsoperation. Kvinden havde muligheden for det. Hun havde også motivet, idet Brændgaard efter frifindelsen via privat efterforskning finder frem til, at kvinden formentlig var tilknyttet Chabad Lubavitch. Det er en ekstremistisk, jødisk, zionistisk organisation, der arbejder meget proaktivt for Israel. Brændgaard havde i månederne op til, at kvinden pludselig dukkede op, udgivet flere Israel-kritiske blogindlæg på perBraendgaard.dk, ligesom han få dage forinden havde holdt tale ved en fredsdemonstration i København i ført en t-shirt med skriften “Free Palestine”.
Der er god dokumentation fra bl.a. USA og Storbritannien for, at den israelske lobby og efterretningstjeneste udfører karaktermordsoperationer mod fremtrædende personer, der kritiserer Israel. Formålet er at reducere Israel-kritikeres troværdighed og genngmslagskraft.
Da Brændgaard havde fremskaffet dokumentation for kvindens tilknytning til Chabad Lubavitch og et andet pro-israelsk personnetværk, som han tidligere havde haft konfrontationer med, anmeldte han kvinden for falsk voldtægtsanmeldelse til Københavns Politi, som imidlertid af ukendte årsager har nægtet at igangsætte en efterforskning af mistankerne.
Mere information:
- B.T. 16.09.2019: Per Brændgaard frifundet for voldtægt ‘Retfærdigheden er sket fyldest’ LINK
- Ekstra Bladet 16.09.2019: Krammeterapeut frifundet i voldtægtssag LINK
- Berlingske: Krammeterapeut advarer mod #MeToo: »En mand har ret til verbalt at udtrykke sin lyst til en kvinde, selvom hun afviser ham« LINK
- pB: MeToo-sagen Mere om den sag
Se også dokumentarfilmen ‘I seng med Per Brændgaard‘ om voldtægtssagen og MeToo-kulturen.
Ytringskriminel: Offer for fascistisk adfærd
Dele af hovedstrømspressen har flere gange skrevet, at Per Brændgaard er blevet dømt skyldig i at overfalde DSB-medarbejdere i 2021, og at dommen var 10 dagbøder af 8.500,- kr., dvs. 85.000,- kr. i alt. Presseomtalen af den sag har heller ikke være sandfærdig. Den har derimod haft karakter af karaktermord.
Det er faktuelt sandt, at Per Brændgaard er blevet dømt i Københavns Byret for at kalde DSB-medarbejdere og politibetjente for “fascister”. Der var på ingen måde tale om “overfald”, hvilket heller ikke fremgår af sigtelsen. Der var udelukkende tale om verbale ytringer.
Per Brændgaard var ikke klar over, at det var ulovligt at tiltale DSB-togrevisorer og politibetjente med ordet “fascist”, når begrebet ikke blev anvendt fornærmende men derimod oplysende og pædagogisk og i præcis overensstemmelse med den officielle danske ordbogs definition af “fascisme”. Specielt ikke i en situation, hvor først de to DSB-togrevisorer udviste fascistisk adfærd ved at tvinge Brændgaard til at bruge mundbind selvom han fortalte, at han var fritaget, hvilket de tre politibetjente siden fortsatte ved at ignorere de faktuelle forhold om situationen, bekendtgørelsen om brug af mundbind og ordets betydning. Det var i Brændgaards optik klokkeklart, at autoriteterne begik lovbrud og undertrykte hans frihedsrettigheder.
Situationen var ekstra presset og paradoksal, da episoden fandt sted på Østerport station i København, hvor Brændgaard var på vej til stiftende møde i et nyt politisk parti, der ville arbejde for mere demokrati og folkestyre inklusiv mindre fascisme.
Sagen var for retten i Københavns Byret den 16. august 2021, hvor Per Brændgaard forsvarede sig selv, primært med henvisning til ordbogen og mundbindsbekendtgørelsen. Han blev dømt skyldig i at have anvendt ordet “fascist” som “fornærmende tiltale”. Straffen var 10 dagbøder af 850,- kr., dvs. 1/10 af den i pressen omtalte straf. Det er igen en sag, der siger en del om, hvordan pressen kan fordreje sandhed og fakta, når sagen er saftig, eller det tjener en særlig karaktermorderisk agenda.
Straffen var lige præcis under grænsen for, at den kunne ankes i Landsretten, hvilket Brændgaard ellers ville have gjort. Brændgaard anmeldte DSB-togrevisorerne og politibetjentene for diskrimination, men det var igen en sag, som Københavns Politi valgte ikke at efterforske.
Brændgaard bærer i øvrigt titlen som “ytringskriminel” (i et land med grundlovssikret ytringsfrihed) med stolthed, da dommen afslører et af de fundamentale problemer ved den sundhedsfascisme, der spredte sig med pandemisk hastighed med coronabedraget i 2020, og som fik lov til det, da de fleste med viden om sagen ikke turde sige fra at frygt for repressalier.
Mere information:
- Se & Hør 05.05.2023: SE og HØR beklager LINK
- pB: Fascist-sagen Mere om den sag
Mere om Peer Brændgaard | Mere om de politiske politi- og retssager