Uddannelse

Denne side beskriver uddannelsen til Holistisk Sundheds Inspirator (HSI) ved Peer Braendgaard Education.

HSI-uddannelsen er udviklet og udbudt privat af cand.scient. Peer Brændgaard via enmandsvirksomheden Peer Braendgaard Education.

Sådan kommer du i gang:

  1. Opret ny Via Brændgaard-profil, hvis du ikke allerede har en profil
  2. Køb Education-pakke (giver fuld adgang til Via Brændgaard inkl. online lektioner, undervisningsmaterialer samt forløb med individuel vejledning med Peer Brændgaard)
  3. Studer online på Via Brændgaard med lektioner, forelæsninger og pensum inddelt i fire spor: Slank, Sund, Fri og Kram
  4. Kontakt Brændgaard for individuel vejledning til dit selvstændige projekt eller andre spørgsmål

Læringsmål

Målet er, at den studerende kan inspirere andre mennesker til udvikling af holistisk sundhed i overensstemmelse med principperne i Brændgaards Holistisk Sundhed-koncept.

Det sker med et niveau ad gangen. Nogle studerende har måske kun lyst til eller brug for et enkelt niveau, mens andre er motiverede for at gå hele vejen. Der er god mulighed for at tage udgangspunkt i den enkeltes motivation.

Niveau 1: Den studerende kan inspirere indenfor et af de fire pensumområder (Slank, Sund, Fri og Kram).

Niveau 2: Den studerende kan inspirere indenfor to af de fire pensumområder (Slank, Sund, Fri og Kram).

Niveau 3: Den studerende kan inspirere indenfor tre af de fire pensumområder (Slank, Sund, Fri og Kram).

Niveau 4: Den studerende kan inspirere indenfor alle fire pensumområder (Slank, Sund, Fri og Kram).

Læringsform og -evaluering

Læringsformen er problembaseret læring med selvstudier og vejledning.

Opnåelse af læringsmålet evalueres med en selvstændig, individuel skriftlig opgave til hvert niveau. Opgaven vurderes bestået/ikke-bestået af Brændgaard. Den studerende modtager et bevis på bestået uddannelsesniveau og mulighed for at blive listet på Via Brændgaard med kontaktoplysninger.

Formålet med den skriftlige opgave er, at den studerende viser evne til at bruge både pensum og selvstændig kritisk tænkning og research til at løse en konkret problemformulering indenfor det pågældende område (Slank, Sund, Fri eller Kram). Den studerende formulerer selv problemformuleringen, som skal godkendes af Peer Brændgaard. Der er adgang til tre individuelle vejledningstimer med Brændgaard per opgave. Vejledningen kan fordeles frit efter den studerendes ønsker og foregå frit via personlige møder, via videosamtaler eller via telefon.

Eksempler på problemformuleringer:

  • Slank: Hvordan kan jeg inspirere en kvinde, der selv synes, at hun spiser for meget slik om aftenen, til at spise mindre?
  • Sund: Hvordan jeg inspirere en mand, der selv ønsker at dyrke mere motion, men som ikke gider hverken træning eller sport, til at få mere motion?
  • Fri: Hvordan kan jeg inspirere en mand, der tror, at Jorden er flad til at åbne sindet for andre synspunkter?
  • Kram: Hvordan kan jeg inspirere en single kvinde til at få dækket behovet for kærlig berøring?

Opgaven vil bl.a. blive vurderet på:

  • Formidling af inspirerende budskaber.
  • Præcision i anvendelse af begreber.
  • Identifikation og anvendelse af relevante dele af pensum.
  • Analyse af samspil mellem dimensioner og faktorer.
  • Original og kritisk tænkning, inkl. kildekritik.
  • Indsamling af empiri og erfaringer fra den virkelige verden, inkl. konkret case.
  • Anvendelse af supplerende litteratur og kilder.

Beståede opgaver kan med den studerendes tilladelse udgives på Via Brændgaard.

Omfang per opgave: 4.800-7.200 anslag med mellemrum ekskl. titelside, indholdsfortegnelse og referenceliste. Det svarer til 2-3 normalsider per opgave. Det er muligt at gå to studerende sammen om en opgave. Omfanget skal da være på 3-4 sider i alt (7.200-9.600) anslag med mellemrum.

Foredrag & Undervisning