Det er nærmest blevet en folkesport i Danmark at være imod islam og muslimer. Den holdning er formentlig en væsentlig årsag til, at mange danskere stadigvæk støtter jødernes ret til Israel.
Logikken er tilsyneladende, at “dem, der er i krig mod dem, jeg ikke kan lide, de er mine venner“. Så når Israel er i krig mod muslimer, så holder den danske antiislamist selvfølgelig med Israel.
Jeg har selv oplevet det modsatte i form af fristelsen til at være tilhænger af islam, fordi jeg er imod den zionistiske mafia. Men hver gang jeg har kastet et dybere blik på islam, så har jeg opdaget, at den religion har præcis de samme problemer som jødedom.
To udgaver af samme ekstremistiske lov
Islam og jødedom er simpelthen to forskellige versioner af samme lovreligion, der kræver underkastelse for et kompliceret sæt af religiøse regler og en meget vred, voldelig og misundelig gud. Og sådan en religion bryder jeg mig ærligt talt ikke om, uanset hvad den kalder sig.
Kunsten er derfor at være imod både islam og jødedom. Det kan så føre til, at man bliver kristen, men kristendom lider af det omvendte problem: ingen regler, ingen krav, Jesus har tilgivet dig for dine synder på forhånd, så nu kan du bare leve dit liv som en typisk dansker, sådan altid lidt ligeglad med det hele uden kontakt med noget dybere, etisk kald af nogen art.
Okay, så kunsten er åbenbart at være imod både islam, jødedom og kristendom, men så er man jo sådan en, der hader alle? Nej, man kan godt være imod religion og ideologi uden at hade de mennesker, der er blevet født eller fanget ind i de systemer.
Aha, så kunsten er at skelne mellem ideologier og mennesker? Ja, præcis!
Derefter kan man begynde at vægte og vælge mellem potentielle værdier og principper i stedet for at stirre sig blind på etiketterne på de færdigblandede flasker.
Det omfatter f.eks. valget mellem supremaci og ligeværd:
- Supremaci: Mit folk eller vi rettroende har særlige rettigheder til at bestemme over eller udslette andre.
- Ligeværd: Alle mennesker er lige.
Jeg stemmer på ligeværd, hvilket er en af mange årsager til, at jeg mener, at jøderne ikke har ret til Israel. En anden årsag er, at det jødiske folk er en myte: Dem, der kalder sig jøder i dag, er ikke efterkommere af dem, der blev omtalt som jøder i deres religiøse tekster. En tredje årsag er, at jødernes ret til Israel ikke engang opfylder kravet om intern validitet, dvs. at man i det mindste kan argumentere logisk for påstanden med henvisning til tekstkilder i Det Gamle Testamente og Toraen.
Jeg vil gerne, igen, understrege, at når jeg er imod jødedom, så er det ikke fordi, jeg hader jøder. Jeg er imod jødedom af samme grund, som jeg er imod transkønnethed: Jeg er imod falskneri og bedrag. Det er umuligt at skifte køn, ligesom det er umuligt at være udvalgt af Gud med krav om at besætte og dræbe uskyldige medmennesker. Det er misbrug af køn og Gud i vrangforestillingernes mørke tjeneste.
Relateret: