Dana-betaling betyder i praksis, at du selv bestemmer prisen for den ydelse, du har modtaget.
Dana-princippet har rødder i buddhistisk kultur og tradition. Det er den måde, hvorpå buddhistiske undervisere har været finansieret gennem hundreder af år – via frivillig betaling fra eleverne.
“Dāna” er et sanskrit- og pali-ord, der betyder “generøsitet”. I buddhistiske traditioner betragtes det at kultivere generøsitet som en stærk og aktiv åndelig praksis. Der er således også tale om en åndelig praksis og ikke blot en transaktion i vestlig forstand.
Dana-betaling betyder også, at hver enkelt betaler efter udbytte og formåen. Hvis man f.eks. oplever, at man har fået dårlig undervisning, så bør man lade helt være med at betale noget som helst. Hvis man derimod oplever, at man har fået et stort udbytte, så er man spirituelt motiveret til at betale derefter. Beløbets konkrete størrelse afhænger af den enkeltes økonomiske situation. 100 kr. for den velhavende svarer måske til 5 kr. for den på stramt budget.
Dana er ikke donation eller indsamling, da man i dana betaler for en konkret ydelse. Man bestemmer blot selv prisen, og så er der den spirituelle overbygning på princippet. Man kan også kalde det fleksibel, selvreguleret betaling. Nogen mener, at den nye tids økonomi vil være baseret på dette princip i stedet for faste priser.