Holistisk Sundhed

Holistisk Sundhed er en helhedsorienteret tilgang til sundhed udviklet af cand.scient. Peer Brændgaard.

Det er en videreudvikling af WHO’s originale definition af sundhed fra 1948 som: “En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke blot fravær af sygdom, smerter eller andre skavanker.

Den originale WHO-definition omfatter fysisk, mental og social sundhed. Holistisk Sundhed via Brændgaard inkluderer derudover en overbygning bestående af spirituel, seksuel og politisk sundhed.

Fysisk sundhed handler om kroppen. Mental sundhed handler om sindet. Social sundhed handler om relationerne. Spirituel sundhed handler om ånden. Seksuel sundhed handler om polariteten. Politisk sundhed handler om magten.

Brændgaards forståelse af sundhed er i øvrigt den samme som den originale WHO-definition; sundhed er en ressource i hverdagen og ikke målsætningen i livet. Sundhed er et positivt begreb, der understreger personlige og sociale ressourcer og ikke kun fysisk kapacitet og præstationsevne.

Brændgaard tilgang tilstræber at udvikle mere hel, ægte og fri sundhed – og derigennem mere sundhed alt i alt.

Holistisk Sundhed giver en konkret ramme og metode for den enkeltes udvikling af egen sundhed og for professionelt arbejde med sundhedsfremme.

Det holistiske i sundhedskonceptet understreger, at sundhed er en helhed og en stræben efter at blive og forblive så hel som mulig. Hele sundheden består af mange enkelte dele, der spiller sammen med hinanden i en kæde, der ikke er stærkere end det svageste led. Det er derfor vigtigt at være helhedsorienteret og samtidig fokuseret på at styrke det svageste led i den enkeltes sundhedskæde.

Tre trin til holistisk sundhed

Det første trin i den praktiske udvikling af holistisk sundhed er at udvikle selve bevidstheden om sundhed inkl. både bevidst sundhed og sundhedsbevidsthed. Det omfatter dels en bevidsthed om, hvad sundhed er og ikke er (dvs. bevidst sundhed) – og dels en vækkelse og udvikling af den iboende sundhedsbevidsthed. Det sker med afsæt i en humanistisk psykologisk forståelse af mennesket.

Mange moderne mennesker tager bevidstheden for givet, men det er gammel indsigt fra mediterende samfund (bl.a. buddhistiske), at bevidstheden er væk meget af tiden, med mindre man har en klar intention om at være bevidst. Når bevidstheden er væk, overtager autopiloten, hvorved vanerne og omgivelserne bestemmer adfærden og dermed den resulterende sundhed. Det sker, uden man mærker det, da bevidstheden er den fundamentale forudsætning for at kunne vurdere graden af sundhed nu sammenlignet med erindringen om graden af sundhed på tidligere tider samt den ønskede grad af sundhed nu og i fremtiden.

Når bevidstheden mangler, fristes mennesket til objektive mål og ydre-styrede programmer for sundhed, hvilket er umulige erstatninger, da sundhed er et rent subjektivt fænomen, og da ydre-styring er uholdbar.

Først når den enkeltes bevidsthed er udviklet til et vist niveau, er det muligt at foretage en realistisk vurdering af sundhedsniveau og vaner. De fleste andre sundhedstilgange springer bevidsthedstrinnet over, hvilket fører til urealistiske sundhedsplaner.

Sundhedsbevidstheden kan udvikles på flere måder, hvoraf den mest effektive og dybdegående er meditation, men man kan også komme langt ved at reflektere over gode spørgsmål i kombination med social støtte (dvs. coaching).

Det andet trin består i at foretage bevidste valg og handlinger. Når autopiloten er slået fra og sundhedsbevidstheden slået til, så er det muligt at tage små skridt ad veje, der leder til øget sundhed. Med andre ord: Det er muligt at være på en bevidst sund kurs.

Sundhed er som en lang kæde, der ikke er stærkere end det svageste led. Det er individuelt, hvad det svageste led er, ligesom det kan forandre sig over tid. Det eneste, der er stabilt er mulighed for at slå bevidstheden til og træffe bevidst sundere valg, dvs. tage små skridt. Den sunde levevis er summen af disse mange små skridt over tid.

I dyb eksistentiel forstand kan man sige, at ét lille skridt er hele vejen. Det er i hvert fald usundt at blive blind for den akkumulerede virkning af mange små skridt over lang tid. Denne sundhedsblindhed øger risikoen for sygdom, der kan opleves som, at sygdommen pludselig rammer, selvom oftest er tale om en sygdomsproces, der har været meget lang tid undervejs og bare først nu manifesterer sig med et symptom, der er så mærkbart, at selv en lav grad af bevidsthed lægger mærke til det.

Det tredje trin er at bruge KRAM+S som vejvisere på den holistiske sunde kurs via konkrete handlinger, valg og eksperimenter i hverdagen. Sundhedsmyndighederne i Danmark lancerede for en del år siden en KRAM-kampagne for at gøre den danske befolkning sundere. KRAM var i den forbindelse en forkortelse for fire livsstilsfaktorer af stor betydning for risikoen for sygdom: Kost, Rygning, Alkohol og Motion.

KRAM+S

Holistisk Sundhed sætter et S på KRAM, hvor S’et står for Supplerende sundhedsfaktorer. De supplerende sundhedsfaktorer i Brændgaards tilgang omfatter Søvn, Stress, Stoffer, Sanitet, Sol, Samvær, Sex, Sjov og Skab. ‘Sjov’ henviser til humor som sundhedsmiddel, mens ‘Skab’ henviser til den sundhedsmæssige betydning af kreativ eller kunstnerisk skaben. ‘Sanitet’ henviser til renhold af bolig, krop og tænder.

Målet med Holistisk Sundhed er at blive og være et sundhedsbevidst menneske på en sund kurs. Det er individuelt, hvad det konkret kræver og omfatter. Det afhænger bl.a. af den enkeltes udgangspunkt, herunder hvad det svageste led er, og det næst svageste, osv. Det handler ikke om, at alle skal følge det samme kostprogram, motionsprogram, meditationsprogram og politiske program. Tværtimod bliver hver enkelt opmuntret til at være sund på sin egen måde inspireret af viden, principper og etik.

Sundhedens seks dimensioner

I en kultur domineret af den biologiske sundhedsopfattelse vil udviklingen af holistisk sundhed over tid ofte følge denne rækkefølge:

  1. Fysisk sundhed: Udvikling af bevidsthed, viden og etik om kropslig velvære og påvirkende faktorer såsom kost, motion og rygning.
  2. Mental sundhed: Udvikling af bevidsthed, viden og etik om mental velvære og påvirkende faktorer såsom stress, søvn og glæde.
  3. Social sundhed: Udvikling af bevidsthed, viden og etik om social velvære og påvirkende faktorer såsom familie, venskaber og berøring.
  4. Spirituel sundhed: Udvikling af bevidsthed, viden og etik om åndelig velvære og påvirkende faktorer såsom meditation, næstekærlighed og transcendens.
  5. Seksuel sundhed: Udvikling af bevidsthed, viden og etik om seksuel velvære og påvirkende faktorer såsom lyst, kram og transformation.
  6. Politisk sundhed: Udvikling af bevidsthed, viden og etik om magtudøvelse i samfundet og påvirkende faktorer såsom medier, teknologi og økonomi. Sund politisk etik omfatter sandhed, menneskelig ligeværdighed, retfærdighed, frihed, fred og transparens.

De seks forskellige stadier er samtidig seks forskellige dimensioner af den samlede sundhed. Det hele hænger og spiller sammen. De forskellige KRAM+S-faktorer skal ligeledes belyses i forhold til alle seks dimensioner samt samspillet mellem KRAM+S-faktorerne og mellem de seks dimensioner.

Det kan lyde indviklet, men det er faktisk ret enkelt, når man først kommer i gang og måske får lidt vejledning i processen. Den holistiske tilgang tilbyder også nye løsninger på fastlåste helbredsproblemer.

Holistisk sundhed med evidens

Brændgaards tilgang adskiller sig fra flere andre tilgange, der også kalder sig “holistisk”, ved at være baseret på rationel, videnskabelig tænkning og evidens. Holisme er simpelthen sund fornuft, da fravær af holisme er en form for mangel. Den evidensbaserede tilgang betyder dog, at nogle tilgange til sundhed, der bliver opfattet som “holistiske” ikke er inkluderet i Brændgaards sundhedskoncept.

Brændgaard lægger også særlig vægt på bevidsthed og frihed i sundhedsfremme. Betydningen af bevidsthed kommer til udtryk måde i både mål (sundhedsbevidsthed) og middel (sundhedsmeditation). Frihed har været det gennemgående tema i al Brændgaards arbejde for ernæring og sundhed, siden hans debutbog i 2000, der havde titlen ‘Spis som du vil’. Det handler om selvbestemmelse, valgfrihed og en mangfoldighed af veje og måder til sundere levevis. Sundhedsliberalisme (den politiske ideologi om frihed i sundhed) er modsætningen til den sundhedsfascisme (den politiske ideologi om tvang i sundhed), der ellers har været dominerende i tiltagende grad gennem de seneste årtier kulminerende i Mette Frederiksen-regeringens coronapolitik.

Flere koncepter | Foredrag: Mere hel sundhed | Startside