Mindful Spisning er et ernæringspsykologisk koncept udviklet i samarbejde mellem psykolog Uffe Damborg og ernæringsekspert Peer Brændgaard.
Mindful Spisning som koncept er et sæt af vejledninger og meditationsinstruktioner, der sigter mod at udvikle mere mindful spisning i hverdagen.
Mindful spisning som adfærd er at spise med opmærksomt nærvær fra øjeblik til øjeblik med fuld accept af sult, sanselighed og nydelse.
Mindful Spisning-konceptet kan anvendes til behandling af overvægt, overspisning, ortoreksi og madstress i form af slankekure eller andre unødvendigt strenge madregler. Konceptet kan også bruges til at fremme intuitiv spisning, sund nydelse og hele den indre regulering i hverdagen. Det kan også benyttes til spirituel udvikling.
Instruktionen omfatter disse guidede meditationer:
- Basal meditation: åndedrætsmeditation, mindfulness-meditation og meditation på kærlig-venlighed (foregår siddende)
- Mindful spisning-meditationer: sultmeditation, frugtmeditation, buffetmeditation, nydelsesmeditation, mæthedsmeditation og overspisningsmeditation (foregår primært siddende)
Du kan læse meget mere om Mindful Spisning i de to bøger, som Damborg & Brændgaard har skrevet om emnet:
- Mindful Spisning: Vægttab med nærvær og nydelse. Pretty Ink 2012.
- Mindful Eating Awareness: Weight Loss With Wisdom. Nothern Light Press 2014. AMAZON