Den første erkendelse af et stort bedrag er en voldsom psykologisk proces for de fleste mennesker. Det kan omfatte et nærmest totalt kollaps i de grundantagelser, der giver verden sammenhæng og mening. Det kan opleves som et psykisk sammenbrud.
Det er derfor meget forståeligt, at de fleste mennesker undgår overhovedet at begynde erkendelsesprocessen af store bedrag ved simpelthen at lade være med at stille de farlige spørgsmål og lade være med at undersøge alternative synspunkter. De fleste gør sig derfor store anstrengelser for at undgå mennesker og medier, der stiller ubekvemme spørgsmål eller kommer med ubehagelige svar.
De fleste foretrækker tilsyneladende lykkelig uvidenhed frem for ulykkelig viden. Og det kan jeg egentlig godt forstå.
Hvis du finder så stor værdi ved sandhed, at du på trods af din øvrige modstand vover dig til at undersøge muligheden for, at du er blevet snydt til også at tro på store bedrag, så vil jeg anbefale, at du tager små skridt. Lad f.eks. være med at tro, at noget er et bedrag, blot fordi jeg eller en anden siger det. Undersøg det selv. Stille og roligt. I dit eget tempo.
Hvad er beviserne for og imod, at det er et bedrag? Det kan jo være, at det ikke er et bedrag, selvom jeg påstår det. Det kan jo være, at jeg fremlægger falske beviser eller dårlige argumenter. Tænk selv og pas på din mentale sundhed i processen.
Den første forhindring er at finde modet til at undersøge og erkende det første store bedrag, som du hidtil har troet fuldt og fast på. Det kræver, at du varmer mentalt op med gradvis erkendelse af mindre farlige bedrag, og at du accepterer din frygt for ensomhed i en kultur med meget lav fælles interesse for at studere mulige bedrag. Det skyldes bl.a., at det netop er den fælles tro på dybe bedrag, der limer fællesskabet sammen.
Den anden forhindring er at finde den mentale sundhed til at undgå at gå i psykisk opløsning som følge af erkendelsen af det dybe bedrag. Det kræver, at du som led i din mentale opvarmning finder en form for ro i dig selv, der ligger bag dine mentale overbevisninger. Det kan du f.eks. gøre ved at lære åndedrætsmeditation og meditere dagligt og især, når du føler, at du er ved at miste fodfæstet.
Den tredje forhindring er at fastholde din rationelle tænkning, efter du har åbnet dit sind så meget, at du har erkendt og fordøjet et stort bedrag. Hvis du har åbnet dit sind så meget, at din hjerne er faldet ud, så vil du være tilbøjelig til fremover at tro på alle mulige og umulige konspirationsteorier, når du først har gennemgået og overlevet den første kaotiske erkendelsesproces. At noget viste sig at være et bedrag betyder jo ikke, at alt er et bedrag. Det er derfor vigtigt, at du træder varsomt og finder en passende balance mellem at være åbensindet og nysgerrig på den ene side og kritisk og rationel på den anden side.
Det er mit indtryk fra talrige samtaler med ”vågne”, at mange, der ukritisk tror på alle mulige og umulige konspirationsteorier, reelt har erstattet en form for blind autoritetstro og gruppetænkning med en anden form for blind autoritetstro og gruppetænkning. Før erkendelsen af det første store bedrag stolede de blindt på de store medier og deres eksperter, og de havde de samme holdninger som resten af hovedstrømmen for at passe ind og gøre livet let. Nu længe efter erkendelsen af det første store bedrag så tror de i stedet på ledende konspirationsteoretikere, som fungerer som deres nye autoriteter, og de har de samme holdninger som deres nye konspirationstroende venner har, igen for at passe ind og gøre det nye liv som ”vågen” så let som muligt. Det betyder, at man faktisk slet ikke er blevet klogere. Man er blot blevet dum og naiv på en anden måde.
Jeg vil derfor anbefale dig, at du altid er åben for nye beviser for, at du tager fejl. Det er den eneste rationelle indstilling for enhver sandhedssøger. Intet menneske kan erkende den fulde sandhed om alt. Ydmyghed er en dyd, når du vandrer på sandhedens smalle sti.
Relateret: