Hold op med at straffe dig selv for din trøstespisning med slankekure og forbud. Gør det modsatte: Trøst dig selv!
Slankekulturen har gjort trøstespisning til noget syndigt, selvom det at trøste sig selv jo faktisk er et tegn på sundhed.
Det er klart, at for meget trøstespisning kan føre til overvægt, da trøstespisning ofte omfatter indtag af mere sukker og fedt, end kroppen kan nå at forbrænde. Det er imidlertid ekstremt overdrevet og misforstået moral at bruge det fysiske faktum om energibalance til at stemple trøstespisning som ‘synd’.
Trøstespisningens onde spiral
Mange vægtbevidste trøstespisere bliver derfor fanget i en ond spiral:
- Først trøstespiser man, fordi man af gode grunde oplever behov for at blive trøstet.
- Dernæst trøstespiser man, fordi man er ked af og skammer sig over, at man trøstespiser og måske har taget på af det.
Det grundlæggende problem er, at man ikke har accepteret behovet for trøst, selvom trøst, også i form af at spise lækkerier, er helt normalt.
Når man ikke accepterer behovet for trøst, så bliver det også svært at opnå indsigt i og accept af, hvad det helt præcist er, der belaster så meget, at det kalder på trøst.
Jeg taler her ud fra både faglig viden og personlig erfaring, da jeg har været trøstespiser, siden jeg barn. Og jeg er det stadigvæk. Men jeg har med tiden lært at acceptere min trøstespisning, hvorved jeg har fået indsigter i, hvad det handler om, og jeg har kunnet undgå ekstrem overspisning og svær overvægt.
At trøstespise med vilje
Det er derfor vigtigt at lære at trøstespise med vilje. Det omfatter, at man slår autopiloten fra og koncentrerer sig om at nyde trøstespisningen i fulde drag.
Indsigt i den eksistentielle lidelse, der driver trangen til nydelse som modgift for at genskabe psykologisk og neurobiologisk balance, fremmer accepten af trøstespisningen som naturlig og meningsfuld trang og adfærd. Trangen kan ligefrem aftage, efterhånden som den bagvedliggende lidelseshistorie bliver accepteret og bearbejdet.
Dernæst handler det om at dele trøstespisning op i to: trøst og spisning, som ikke nødvendigvis behøver hænge sammen. Med andre ord: Det er muligt at trøste sig selv på andre måde end ved at spise Nutella-mader og kanelsnegle. Det var en note til mig selv. Trøstespisning kan i praksis foregå med mange forskellige madvarer, ligesom det også kan omfatte trøstedrikning.
Problemformuleringen lyder dermed: Hvordan kan jeg trøste mig selv på en måde, der ikke omfatter indtag af mad og drikke? Jeg kan f.eks. godt lide at lægge mig under dynen og se true crime-dokumentarer om mordere og psykopater. Det giver mig en trøst at opleve, at jeg ikke er alene i verden med at være offer for psykopater. Ligesom det er en trøst at vide, at det trods alt kunne have været værre, idet min krop stadigvæk er i live. Det er også beroligende at lære, at der en form for mening, om end en meget syg mening, bag selv den mest ekstreme seriemorders adfærd.
Dette skal du ikke opfatte som en opfordring til at se den slags dokumentarudsendelser. Det er min erfaring, at de fleste “normale” finder den slags television mere stressende end beroligende. Det er mere ment som et eksempel på, at mad- og drikkefri trøst kan komme i mange forskellige former, og det er i høj grad individuelt, præcist hvad man opfatter som trøstende eller stressende. Jeg oplever f.eks. også kram som meget afstressende, mens andre kan opleve et kram som lige så stressende som en Jeffrey Dahmer-dokumentar.
Jeffrey Dahmer var en berygtet seriemorder, der slog mænd ihjel, fordi han var ked af at være alene efter sex. Han spiste også nogle af dem, så de ligesom kunne komme helt ind i ham. Set i det perspektiv, så er trøstespisning af Nutella-mader og kanelsnegle pludselig ikke så syndigt.
Dette er ikke en opfordring til kannibalisme som trøstespisning. Min pointe er, at det at slå ihjel er en ægte synd, hvorimod det at spise mad er en falsk synd. En falsk synd er noget, der bliver opfattet som en synd, uden det reelt er det. Nye perspektiver kan gøre det lettere at give slip på falske synder, så du kan leve dit liv mere sundt og helt, hvilket i øvrigt er det samme: altså sundt og helt.
Cover: Unsplash.com (Chris Liverani)
Relateret: