Falske konspirationsteorier er sande konspirationsteoriers største fjende

Det er ikke censur, der er sande konspirationsteoriers største fjende. Den største fjende kommer indefra i form af falske konspirationsteorier.

Med sande konspirationsteorier mener jeg teorier om sammensværgelser, der med en rimelig grad af sandsynlighed er så sande, at de i et sundt samfund bør følges op af af politisk handling. Eksempel: Corona.

Med falske konspirationsteorier mener jeg teorier om sammensværgelser, der rationelt set har en så lav grad af sandsynlighed for at være sande, at man som minimum må afvente eller anskaffe flere beviser, før teorierne kan tages seriøst. Eksempel: Flad Jord.

De falske konspirationsteorier kommer tilsyneladende indefra forstået som indefra konspirationsteoretikernes egne sind og sociale miljøer.

God eller ond vilje

Det er vanskeligt at vurdere, hvorvidt en falsk konspirationsteori er opstået af sig selv af sig selv af god vilje, eller den er blevet plantet i miljøet af dem, der får noget ud af, at de, der tror på sande konspirationsteorier samtidig også tror på falske.

Der kan både være interne motiver og mekanismer i konspirationskredse i retning af højere og højere grad af ekstremisme samt eksterne motiver fra de kriminelle organisationer, der frygter at blive afsløret via de sande konspirationsteorier.

Uanset hvordan de falske konspirationsteorier opstår og udbredes, og uanset hvordan troen på dem etableres, så er den politisk-psykologiske konsekvens af sammenblandingen af sande og falske konspirationsteorier, at det ødelægger troværdigheden af enhver konspirationsteori i relation til mennesker i samfundets hovedstrøm. Det gør, at også rationelle undersøgelser af sandhedsværdien af forskellige konspirationsteorier bliver opfattet som idiotisk spild af tid.

På den måde er det egentlig ikke nødvendigt for magtsystemet at udøve censur mod ytringer af konspirationsteorier. Konspirationsteoretikere ødelægger det ganske udmærket selv via indbyggede psykologiske og sociale mekanismer evt. suppleret med nogle velplantede påvirkningsagenter hist og pist for at lokke det vågne sind på afveje.

Problemet for magthaverne ved censur og ytringsforbud er også, at det kan give bagslag i form af øget fokus på de forbudte ord. Derfor virker skjult censur via algoritmer og ignorering af kritiske stemmer mere effektivt end at sætte dem i fængsel. Når alle kritiske stemmer opfattes af hovedstrømmen som tossede konspirationsteoretikere, så er de endnu lettere at ignorere og holde udenfor den offentlieg debat og diskurs, da deres journalistiske og politiske relevans forsvinder.

Fire vigtige evner

Det er derfor særdeles vigtigt, at vi, der har vovet os til offentligt at fremføre systemkritiske ytringer, der kan kategoriseres som konspirationsteorier, udvikler følgende evner:

• Evnen til at skelne mellem sande og falske konspirationsteorier via rationel, kritisk tænkning
• Evnen til at modtage kritik af en teori, man for tiden tror på, uden at tage kritikken personlig og reagere emotionelt med f.eks. vrede
• Evnen til at argumentere for de konspirationsteorier man tror på en så rationel og pædagogisk måde, så almindelige mennesker ikke straks løber skrigende væk
• Evnen til fælles udvikling via uenighed og debat

Relateret: