Kategorier
Forside HM (gratis) Holistisk Magt Holistisk magt (gratis-sektion) Komplet Offentlig Parti PB

Forslag til alternativt politisk spektrum: Fra kongemagt til folkemagt

Det mest oplagte alternative politiske spektrum i dansk politik går fra kongemagt til folkemagt. Den alternative midte består af de ligeglade.

Den nye venstrefløj i det nye politiske spektrum mener, at Danmark slet ikke er et demokrati, men at det bør vi blive. Den nye venstrefløj arbejder derfor for, at Folketinget og det danske folk vedtager en ny grundlov, der sikrer demokratisk folkestyre. Det kan ske med fredelige midler via bestemmelserne i den nuværende grundlov, selvom §88 kræver, at kongen selv skal stadfæste afgivelsen af sin magt, hvilket diktatorer historisk set ikke plejer at gøre frivilligt. Det kan derfor godt gå hen og blive lidt af en revolution á la den franske i 1700-tallet. De forskellige partier på den nye venstrefløj vil især konkurrere på, hvordan den nye grundlov skal indføres, herunder med eller uden vold.

Religion, konge og pengemagt knuser demokrati

Udfordringen for den nye venstrefløj er, at vi hverken i Danmark eller i andre lande i verden har erfaring med ægte folkestyre. Det ligger dybt i det folkepolitiske DNA, at vi vil styres af enten en konge eller en religion. Det går tilbage til den første historisk dokumenterede civilisation i Sumer. Siden da er magten skiftet mellem perioder med religiøs magt (teokrati) og andre perioder med kongemagt (autokrati), indtil nogen fik den geniale idé at opfinde, vedtage og udbrede et pengesystem, så de kunne bestemme over både religioner og konger i det skjulte via pengemagten (plutokrati).

Den nye højrefløj i det nye politiske spektrum mener derimod, at der ikke er nogen grund til at lave om på grundloven. Det mener de, enten fordi de mener, at grundloven allerede sikrer demokrati, eller fordi de mener, at kongemagten i grundloven på en eller anden måde er til gavn for det danske folk, f.eks. som modvægt til den religiøse magt. Den nye højrefløj vil se den nye venstrefløj som en trussel mod rigets sikkerhed, og højrefløjens partier vil adskille sig på, om venstrefløjens rebeller skal holdes nede med fredelige eller voldelige midler.

Den nye midte i det nye politiske spektrum er de ligeglade, som ikke går op i, hvor på skalaen fra demokrati til diktatur styreformen for Danmark befinder sig. Den nye midte ser sig selv som realpolitiske med fokus på andre agendaer, der minder om de agendaer, der adskiller partierne på det nuværende spektrum.

Jeg vil være at finde på den nye venstrefløj. Hvad med dig?

Relateret:

0 0 stemmer
Brugervurdering
1 Kommentar
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer