Det er min opfattelse, at flertallet af danske mænd, heldigvis ikke alle, er blevet skræmte af MeToo-bevægelsen ikke kun fra at tage normal initiativ til sex med kvinder, men også fra at tage normal initiativ til protest mod undertrykkende magthavere i samfundet generelt.
Det er min opfattelse, at det ikke er tilfældigt, at MeToo-bevægelsen startede og kørte lige op til coronabesættelsen. Hvis man kan gøre mænd bange for deres naturlige lyst til sex med kvinder, så kan man også gøre dem bange for deres naturlige lyst til oprør mod undertrykkelse og uretfærdighed.
Det er min opfattelse, at vejen ud af MeToo-fælden for mænd ikke nødvendigvis er, at man begynder at knalde til højre og venstre. Vejen ud er ganske enkelt at acceptere de naturlige lyster og drifter til sex, der i forskellig grad og frekvens dukker op i sindet – uden nødvendigvis at handle på lysterne. Sex skal, selvfølgelig, altid være frivilligt for alle involverede parter. Målet er, at det, der er normale fænomener, genskabes og integreres som netop det; normale fænomener i en normal mands krop, psyke og sind.
Hvis man er bange for shitstorm og udskamning, hvis man foreslår sex til en kvinde, så er man formentlig også bange for shitstorm, skam og at blive udstødt fra gruppen, hvis man lufter ideen om, at corona handler om magt og ikke om sundhed.
Jeg tror, at trangen til frihed, retfærdighed og beskyttelse af de svage ligger lige så dybt i mænds psyke og hjerne som trangen til sex. Det er basale drifter og instinkter, der er hardwired i hjernen, da det har sikret vores overlevelse som grupper og samfund i årtusinder. Så hvis man kan gøre mænd bange for sex, så kan man også gøre dem bange for frihed, retfærdighed og for at beskytte de svage mod overgreb fra Moder Stat.
Den ny-feministiske politiske korrekthed, der efterhånden har inficeret samtlige partier i Folketinget, har skabt en flok kastrerede mænd med fistelstemmer, der ikke tør gøre andet, end hvad Moder Mette fortæller dem, at de skal. Mænd uden nosser er farlige, da fraværet af testosteron gør dem til passive masochister, der altid giver alle kvinder ret i alt af frygt for at blive beskyldt for upassende seksuel adfærd.
Kære danske mænd. Kære danske kvinder. Begge køn har et ansvar for at modarbejde den maskuline seksualforskrækkelse, der har inficeret dansk kultur, politik og hverdagsliv. Ikke så meget for at gøre mænds pikke glade igen, men mere for at få dem, altså mændene og ikke pikkene som sådan, engageret i den nødvendige friheds-, modstands- og opstandsbevægelse mod coronafascismen NU!
Coronaen går ikke over af sig selv; den skal bekæmpes på intelligente, ikke-voldelige måder. I sidste ende kan det selvfølgelig også blive nødvendigt med lovlig nødværge, og så er det godt at have en rigtig mand i nærheden – eller en hel flok beskyttelsesparate mænd med intakte testikler.
Næste trin, efter den fulde accept af den maskuline seksualitets natur, er så at sublimere den seksuelle energi til frihedskamp, men det vil jeg ikke skræmme mine sexglade læsere med lige nu… Gå nu bare ud – og ind i sengen – og nyd hinanden. 🙂