I en artikel udgivet i forgårs med overskriften ‘Netanyahus skamløse manipulation af 7. oktober‘ forsøger B.T.’s mellemøst-korrespondent Jotam Confino at gøre Benjamin Netanyahu til syndebuk for “den største katastrofe i Israels historie”.
Effekten af denne fokusering på Netanyahus synder er, at offentligheden bliver distraheret væk fra den overvældende dokumentation for, at Israels ledelse havde forkendskab til 7. oktober-angrebet.
Når ‘man’ har forkendskab til et terrorangreb, gør det modsatte af at forberede et forsvar mod det, ‘man’ har forkendskab til, angrebet så alligevel sker på den måde, ‘man’ havde forkendskab til, så er den mest nærliggende forklaring, at ‘man’ har ladet det ske, fordi ‘man’ vurderede, at ‘man’ ville få mere ud af at lade det ske end at forhindre det i at ske.
Specielt set i lyset af Israels dokumenterede historie med at klæde sig ud som muslimer og angribe Israels allierede og eget folk. En tradition, der går tilbage til bombningen af Hotel King David i Jerusalem den 22. juli 1946, hvor medlemmer af den militante zionistiske Irgun-organisation udførte bombeangrebet på hotellet, der rummede det britiske hovedkvarter i Palæstina og den palæstinensiske regering. Irgun-terroristerne havde forklædt sig som palæstinensere, da de plantede en bombe i kælderen i hotellets hovedbygning. 91 mennesker blev dræbt af zionisterne, der via forklædning forsøgte at give palæstinensere skylden for terrorangrebet.
Spørgsmålet i forrige afsnit er, hvem ‘man’ er. Det er meget svært at tro på, at det kun er Netanyahu, da angrebet indgår i et mønster af zionistisk militærstrategi. Det er desværre en militærstrategi, som meget få tør tale om offentligt (og slet ikke folk i hovedstrømspressen) af frygt for at blive hængt ud som ‘antisemitter’, men når vi fortsat ikke tør det, så er vi reelt alle ofre for den anti-antisemitisme, som ignoreringen af mørkets magtmetoder er udtryk for.
Der har sandsynligvis ikke været bred enighed i den israelske ledelse om at lade 7. oktober ske, da der trods alt findes personer der, der ikke er psykopatiske, ekstremistiske zionister. Der er dog ingen tvivl om, hvem der har fået noget politisk ud af 7. oktober: Det er dem, der har ønsket etnisk udrensning af Gaza, så Israel kan brede sig ind over også det område via folkemord camoufleret som selvforsvar. Og her står Benjamin Netanyahu absolut ikke alene, men ved at gøre Netanyahu til syndebuk så kan de almindelige israeleres vrede få afløb på en måde, der ikke truer den zionistiske agenda. Jotam Confinos artikel i B.T. virker i tråd med den zionistiske kommunikationsstrategi, uanset hvad Confinos intention måtte være (påvirkningsagent eller ej).
Relateret: