Kommunikation er det primære virkemiddel i fredelig frihedskamp. Men hvordan griber vi det bedst an?
Jeg har længe opfordret til, at kommunikationen i frihedskampen blev professionaliseret.
Professionel kommunikation betyder ikke nødvendigvis, at kommunikatørerne (dem, der kommunikerer) er uddannede og lønnede.
Professionel kommunikation betyder først og fremmest, at kommunikationen foregår på en særlig måde, der tager afsæt i en forståelse af, hvad kommunikation egentlig er og omfatter.
Kommunikation for frihed
Vi er mange, der siden coronabesættelsen har involveret os i frihedskamp, der primært har bestået i kommunikation. Klinke-klonke-demonstration er kommunikation. Men In Black-demomarch er kommunikation. Deling af memes på Facebook er kommunikation. Livestreamet konfrontation med magthavere er kommunikation. Et blogindlæg som dette er kommunikation. Og så videre og så videre.
Forskellen på professionel og uprofessionel kommunikation kan lidt forenklet beskrives på denne måde: Professionel kommunikation har fokus på effekten hos målgruppen. Uprofessionel kommunikation har fokus på effekten hos afsenderen.
Professionel kommunikation starter med strategiske overvejelser om, hvilken effekt kommunikationen skal have, og hvem målgruppen er for en konkret indsats. Uprofessionel kommunikation er derimod mest optaget af at afreagere frustrerede følelser og opnå anerkendelse blandt andre afsendere.
Det er kommunikationsmæssigt ligegyldigt, om man som afsender har ret og afslører noget vigtigt, hvis det ikke trænger ind hos målgruppen. Uprofessionelle kommunikatører kan have en tendens til at tro, at sandhed er et effektivt middel i kommunikation. Men selv sandhed er ligegyldigt, hvis det ikke bliver opfattet som sandhed af målgruppen.
Fokus på effekten
Frihedsbevægelsen bør derfor efter min mening have meget mere fokus på effekten af kommunikationen. Det omfatter også måling af effekten, så man ikke blot gætter på, om man rammer plet eller ved siden af skiven.
Effekten af kommunikation hos målgruppen afhænger bl.a. af, hvordan målgruppen opfatter afsenderen. Hvorfor skal hr og fru Danmark på gaden tro på en flok aktivister med vilde løbesedler i stedet for at tro på Mette Frederiksen og DR?
Tillid og troværdighed skal man gøre sig fortjent til, og man er nødt til at sætte sig ind i, hvad målgruppen opfatter som tillidsvækkende og troværdigt. Ellers kan du råbe og skrige, lige så meget du vil, og du vil blot skræmme folk dybere ind i deres mareridtsagtige, virkelighedsbenægtende søvn.
Cover: Unsplash.com (Annie Spratt)
Relateret: