Mette Frederiksen vil have krig, men jeg og mange andre vil have fred. Vi kan løse problemet ved at bygge en MMA-arena, hvor Frederiksen og Putin kan slås, mens vi hepper.
Vi får fortalt, at Israel er gået i krig, fordi de forsvarer sig mod onde muslimske terrorister. Den krig er nu ved at sprede sig fra Palæstina til større dele af Mellemøsten. Reelt er Israels krig startet af Hamas, som Israel selv har finansieret med gigantiske pengesummer.
Vi får fortalt, at vi er gået i krig mod Rusland for at forsvare uskyldige Ukraine mod onde Rusland. Nye udmeldinger fra Mette Frederiksen har nu gjort Danmark til et legitimt mål for det russiske militær. Reelt er det en krig, som NATO har fremprovokeret med Ukraine som spydspids i provokationen. Putin spiller villigt rollen som den nye Hitler i Vestens øjne, da Putin dybest set blot er en marionetdukke ligesom Frederiksen, Zelensky og de andre skuespillere i det politiske teater.
Folket ønsker ikke krig
Da folket sjældent ønsker krig, når det først har opnået et vist niveau af organisering, civilisation og velstand, så er krig afhængig af primitivt stridende grupper af rigmænd samt velorganiserede bedrag og propagandafortællinger. Det gælder både det russiske, det ukrainske, det palæstinensiske, det israelske folk og det danske folk.
Når folket alligevel går med til krig nærmest helt uden at protestere, så skyldes det, at moderne mennesker har vænnet sig til at forholde sig til samfundsforhold ud fra et tilskuerperspektiv. Viden og holdninger bliver serveret af pressen og politikerne, som folket nærer en grotesk høj grad af tillid til. Så når pressen og politikerne mener, at vi skal i krig mod Rusland, så iklæder folket sig ukrainske farver og stiller sig begejstret klar til at blive ramt af russiske missiler uden at spørge sig selv:
‒ Øh, hvorfor er det egentlig, at vi skal i krig mod Rusland? Hvad har Rusland gjort Danmark? Og hvad er forhistorien egentlig om den ballade i Ukraine?
Den slags spørgsmål stiller danskerne ikke, fordi de har udliciteret al politisk tænkning til politikerne og pressen. Selvstændig, kritisk tænkning er en evne, som danskerne nu kun bruger, når de skal købe nyt fjernsyn eller ny bil. Hvis danskerne kan spare penge eller forbedre deres materielle levestandard, så kan de pludselig godt tænke kritisk. I hvert fald en lille smule. I hvert fald så meget, at de ved, at sælgere af både fjernsyn og biler ønsker at tjene penge, så der er en indbygget risiko for at blive snydt som kunde.
Krigens økonomi
Men hvem tjener hvad på krig? De globale mellemledere og håndlangere, herunder afrikaekspert Mette Frederiksen og skuespiller Volodymyr Zelensky, tjener magt, karriere, penge og berømmelse på at gøre, som den usynlige, globale regerings endnu højere placerede håndlangere fortæller dem, at de skal gøre. Og hvis de ikke makker ret og taler for krig, når instruktørerne siger, at de skal tale for krig, krig og endnu mere krig, ja så bliver de kasseret og erstattet af nogen andre, der kan forstå at spille spillet. Friheden er begrænset på toppen af magten, fordi toppen af magten blot er bunden af den næste magtpyramide.
Der er også store industrielle interesser i krig. Analytikere taler i den forbindelse om det militærindustrielle kompleks, som i høj grad også omfatter bankerne og medierne. Militærindustrien producerer våben, ammunition og andet militært udstyr. Den industri er afhængig af omsætning, dvs. krig, på samme måde som fødevareindustrien er afhængig af omsætning, dvs. at folk spiser.
Verdensfred er den største trussel for militærindustrien på samme måde som faste er den største trussel for fødevareindustrien. Forskellen på verdensfred og faste er, at verdensfred kan være en varig tilstand, hvorimod faste er en forbigående trussel for fødevareindustrien, der tilmed ofte bliver reguleret ved øget omsætning efter hver fastekur, så det reelt slet ikke er nogen trussel overhovedet. Men militærindustrien er frygteligt bange for fred, da folk kunne finde på at vænne sig til det. Det er den slags, der kan give deres direktører mareridt om natten.
De store banker, der finansierer stater, dvs. centralbankerne, og de store nyhedsmedier, tjener også penge på krig. Nyhedsforbruget stiger, når der er krig, hvorved medierne kan tjene flere annoncekroner. Stater kan få brug for at låne penge til krudt og kugler, og så må de gå i centralbanken, hvor de kan låne, med renter, naturligvis.
Det passive erhvervsliv
Men: Der er samtidig en masse andre erhverv og sektorer i samfundet, der står til at miste omsætning, når der er krig. Det er stort set alle andre brancher end militær og medier. Det har derfor længe undret mig, at det fredselskende erhvervsliv ikke organiserer sig og gør modstand mod krig. Det undrede mig også, at det frihedselskende erhvervsliv heller ikke organiserede sig under coronaen, selvom de kunne se, hvordan millionerne fossede ud af kassen måned for måned med nedlukning og restriktioner. Og nu risikerer coronakriminaliteten at drukne totalt i krig mod Rusland, måske krydret med nogle Hamas-terrorangreb. Eller rettere sagt: Den kollektive frygt for dette, der som en stor bølge dækker over den mindre bølge, som coronasagen så bliver.
Krigen står og banker på, men det skulle være meget mærkeligt, hvis vi ikke også igen bliver angrebet af et nyt farligt virus, der kun kan bekæmpes med fascisme og ødelæggelse af liberale erhverv. Den bedrageriske klimafortælling er selvfølgelig også en hård konkurrent på undskyldningsmarkedet.
Det private folk og det private erhvervsliv bør efter min mening hurtigst muligt indse, at der bliver ført krig mod dem via bedrag. De bør hurtigst muligt lære at gennemskue disse bedrag og indgå i den fredelige kommunikationskrig mod den mørke, globale magtelite for det civiliserede samfund, hvor vi alle kan leve i frihed, fred og fordragelighed med hinanden. Det handler om at forstå, hvad moderne politik også omfatter, inden man er gået konkurs af den globale undertrykkelse og uretfærdighed.
Vi vil se dem slås!
Nu hvor Mette Frederiksen nærmest har erklæret krig mod Rusland, så vil jeg benytte lejligheden til at opfordre til en forstærket folkelig indsats for knytning af venskaber mellem det danske og det russiske folk i fælles enighed om, at vi ikke ønsker krig.
Hvis eliten absolut vil slås med hinanden, som uvorne unger i specialklassen, så kan vi bygge nogle MMA-arenaer til dem og love, at vi nok skal komme og heppe, når f.eks. Mette Frederiksen går i ringen mod Vladimir Putin. Danskerne er gode til at se på, og der kan sikkert skaffes mange sponsorer, så det vil helt sikkert blive en stor succes.
Relateret: