Kategorier
Komplet Offentlig PBdk Politik Politik (gratis)

Skandale i skandalen: De Radikale gør, at Mette Frederiksen slipper for straf

De Radikale, som er tungen på vægtskålen, har meddelt, at de ikke vil stemme for en uvildig advokatundersøgelse af ministeriel kriminalitet i forbindelse med Minkskandalen.

De Radikale har meddelt, at de i stedet kræver et valg. Dette krav er dog en anelse absurd, da det ikke er noget, de kan kræve. Det er blot en måde at skjule, at de freder Mette Frederiksen og hendes kriminelle ministerkolleger.

Det er klar taktik fra De Radikales side, hvor de på den korte bane håber på goodwill fra Den Store Diktator, mens de på den længere bane håber på en plads i en ny borgerlig regering.

Det er min forventning, at en ny borgerlig regering ikke vil forbedre systemet væsentligt, da de basale bedrag, som coronapolitikken er baseret på, ikke kun Minkskandalen, forbliver i mørket som fundament også for en borgerlig regerings coronapolitik, og hvad dertil hører.

De Radikale gør sig i øvrigt skyldige i det samme som Mette Frederiksen og regeringen; de gør sig selv til dommere i en straffesag, hvor der endnu ikke har været fuld bevisførelse. Den fulde bevisførelse ville også kræve adgang til Mette Frederiksens slettede SMS’er, som politiet med den inkriminerede politichef i spidsen påstår er umulige at genskabe. Det er åbenbart kun, når det er almindelige borgere, der mistænkes for kriminalitet, at politiet kan fremskaffe overvågningsdata. Det betyder, at politiet selv er inhabile i efterforskningen af den sag, som nu desværre bliver stoppet af De Radikale.

Danmark er i sandhed blevet en Bananrepublik.

0 0 stemmer
Brugervurdering
3 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer