Intellektuel dovenskab er drevet af disse tre skældsord

Det er mit indtryk, at alt for mange danskere lider af intellektuel dovenskab ‒ og når de aggressive af dem føler sig truet, så angriber de med skældsord i stedet for argumenter.

Intellektuel dovenskab er, når man ikke gider forholde sig kritisk og undersøge tingene selv. Man vælger i stedet uden nærmere eftertanke at tro på det, de herskende autoriteter siger, man skal tro på, det flertallet tilsyneladende tror på og det, der på kort sigt giver mindst besvær i hverdagen at tro på og adlyde.

Fordelen ved intellektuel dovenskab er, at det kan føre til lykkelig ignorance. Det kan dog også gå grueligt galt, hvis autoriteterne tager fejl, og folket er blevet forført til at tro på store løgnehistorier. Det er sket før i verdenshistorien, og der er ingen garanti for, at det ikke kan ske igen, f.eks. nu.

Det er min erfaring, at det er komplet umuligt at føre en fredelig, intellektuel debat med mennesker, der lider af intellektuel dovenskab. De fleste gider slet ikke debattere og de få, der gør, er ekstremt aggressive rent verbalt. De intellektuelt dovne forsøger stort set aldrig at argumentere rationelt for, hvorfor de tror på, hvad de tror på, bl.a. fordi de ikke har indset, at det er en tro. Måske af frygt for at blive afsløret i deres uvidenhed så går de intellektuelt dovne derfor straks til modangreb og bruger især disse tre skældsord mod dem, de føler sig truet af:

KONSPIRATIONS-TEORETIKER

I gamle dage, f.eks. i min gymnasietid, var det muligt at være systemkritiker, samfundsrevser og intellektuel. Det gav tilmed en vis status og anerkendelse i samfundet at bruge sin hjerne på at tænke ud af boksen og påpege problemer og fejl i systemet.

Nu bliver disse positive begreber ikke længere brugt. Enhver, der vover sig til at kritisere de herskende narrativer og magtstrukturer, bliver nu i stedet kaldt ‘konspirationsteoretiker’ med den underforståede betydning, at alle teorier om hemmelige sammensværgelser er uden dokumentation og drevet af paranoide fantasier.

ANTIVAXXER

I denne tid, hvor den skadelige samfundsudvikling i retning af det totalitære teknokrati er drevet af virusfrygt og vaccinetro, så bliver man selvfølgelig straks beskyldt for at være ‘antivaxxer’ uanset lødigheden og relevansen af den vaccinekritik, man fremfører.

Det danske sprog er blevet så dybt inficeret af denne form for propaganda, så ordet ‘vaccineskeptiker’ i følge den officielle danske ordbog nu er defineret som “person der trods videnskabelig dokumentation er skeptisk over for vacciner og deres effekt, og som ofte afviser at lade sig selv eller sine børn vaccinere“. Det kræver dog ikke en ph.d.-grad i dansk at gennemskue, at der er tale om propaganda, når man definerer det sammensatte ord vaccine-skeptiker som værende en person, der trodser videnskabelig dokumentation.

Det er således rent sprogligt ikke længere muligt at være vaccineskeptiker på et videnskabeligt grundlag. Ordet ‘skeptiker’ betyder i øvrigt blot “skeptisk person” eller “tilhænger af skepticismem” med synonymer som “tvivler” og “fritænker”. Det er den reelle betydning af begrebet ‘vaccineskeptiker’, men Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der står bag ordbogen, er tilsyneladende blevet infiltreret af vaccinepolitiske interesser.

ANTISEMIT

Det er vanskeligt at være dybdegående systemkritiker uden før eller siden at støde på zionismens betydning for de syge samfundssystemer. Når man påpeger det, så bliver man straks beskyldt for at være ‘antisemit’ i betydningen “en person der hader jøder”. Det bliver derved underforstået, at den konkrete kritik af zionismen og mistanker om organiseret kriminalitet motiveret af zionistisk ekstremisme grunder i et irrationelt had mod et helt folkeslag. Fokus bliver derved flyttet fra substansen i kritikken til mistænkeliggørelse af kritikerens mentale helbredstilstand.

Der er i det danske og internationale samfund en underlig norm om, at hvis man mistænker en person, der identificerer sig som jøde, for at have gjort noget strafbart så er man per definition drevet af irrationelt had og ikke rationelle beviser. Vi ser ikke samme norm udspille sig i forhold til andre grupper i samfundet. Hvis man f.eks. mistænker en rocker for at være kriminel, så er man ikke automatisk ‘antimotorcyklist’. Selvom der er en sammenhæng mellem at være kriminel rocker og at køre på motorcykel, så ved vi godt, at mange kører på motorcykel uden at være kriminelle rockere. På samme måde er der naturligvis også mange jøder, der ikke er kriminelle, hvilket ikke skal forhindre os i at efterforske mistanker om kriminalitet blandt grupper, der kalder sig jøder. Vi skal ikke tillade kriminelle at dække sig bag hverken jødedom eller store motorcykler.

Cover: Unsplash.com (Adrian Swancar)