Jeg beskriver her syv niveauer af holdninger til konflikten mellem Israel og Palæstina. Jeg anbefaler niveau 7.
Niveau 1: Passivt tillade systemet at fortsætte
De fleste mennesker, i hvert fald i Danmark, befinder sig på dette niveau. Man tillader systemet at fortsætte ved simpelthen at lade være med at have nogen særlig holdning til sagen. Man retter i stedet sit fokus på hverdagen, arbejdet, familien, madlavning, fjernsynet, sport, og hvad der ellers er af politisk ufarlige ting at gå op i. Man er ligeglad, og man nyder det.
Niveau 2: Holde med det falske offer (den reelle undertrykker)
Her ser vi de førende politikere, chefredaktører og kulturpersonligheder. De er kommet langt i deres karrierer ved at have en veludviklet sans for, hvem man skal holde med, og hvem man skal være imod i vigtige sager. Ikke drevet af dybere idealer om sandhed og retfærdighed, men ved simpel opportunisme. De holder derfor med det falske offer, som er den reelle undertrykker, for hvis de ikke gør, så ved de, at de får tæsk af systemet. Det kommer f.eks. til udtryk ved et udsagn som: “Jeg støtter Israels ret til at forsvare sig selv”.
Niveau 3: Holde med offeret (inkl. den falske krænker)
Her er de ganske mange, der går på gaden uge efter uge og protesterer mod folkedrab, apartheid og besættelse. De er så vrede, at de ignorerer eller ligefrem støtter den falske krænker, der er finansieret af den ægte krænker, hvorved deres protester kommer til at fremstå som et ekstremistisk partsindlæg. Det kommer bl.a. til udtryk som støtte til Hamas og direkte eller indirekte udsagn om, at Israel skal udslettes.
Niveau 4: Holde med offeret (uden den falske krænker)
På dette niveau er der begyndt at indtræde en dybere politisk vækkelse baseret på en nuanceret forståelse af magtspillet. Man opdager, at Hamas slet ikke arbejder for Palæstina, men dybest set arbejder for Israel og det zionistiske projekt om at etablere et Stor Israel ved at være den voldelige opposition, som Israel har brug for som undskyldning. Det kommer til udtryk ved dyb medfølelse med de mange uskyldige medmennesker i Palæstina, samtidig med at man mister lysten til at deltage i demonstrationer, der kan forbindes med den kontrollerede Hamas-opposition.
Niveau 5: Holde med fred uden at tage part
Her kommer hippierne og de spirituelle ind på scenen. Der har været flere demonstrative spadsereture med lystænding og andre fredelige ritualer her på det sidste. Pointen her er, at man ikke holder med nogen af de stridende parter; man holder simpelthen med fred. Det er en ganske ædel mission, der desværre samtidig kan være udtryk for intellektuel dovenskab og frygt for mørke.
Niveau 6: Være imod den reelle undertrykker (det falske offer)
På dette niveau giver man slip på at kæmpe for Palæstina-offeret og fokuserer især på at kritisere og afsløre det falske offer og den reelle undertrykker, dvs. Israel og det zionistiske projekt. Konsekvensen er, at man bliver stemplet som antisemit og for evigt arbejdsløs, med mindre man er en fri kunstner på niveau med Roger Waters fra Pink Floyd.
Niveau 7: Afsløre systemet
På dette sidste niveau giver man også slip på at kritisere Israel og jøderne og bruger i stedet energien på at studere, analysere og oplyse om det bagvedliggende magtsystem, som Israel og jøderne indgår i. Man opdager, at “Israel” og “jøderne” ikke kun er agenter for et dybere, mørkere magtsystem; de er også designet til at være dem, som vågne kritikere ser sig sure på, så deres vrede ender med at uskadeliggøre kritikerne selv. Man indser, at “Israel & Jøderne” umuligt kan gøre det selv, og man placerer dem i stedet på mere realistisk vis som MeToo-elementerne (dvs. offermagten) i et meget større magtsystem, som man så fokuserer på at oplyse sine medmennesker om på fredelig vis. Man indser med andre ord, at “Israel & Jøderne” er magneterne i det komplicerede magtsystem, der har til formål at tiltrække kritik, som så kan neutraliseres som natsværmere til en flamme.
Relateret:
Discover more from Via Brændgaard
Subscribe to get the latest posts sent to your email.