Kategorier
Fremhævet (Offentlig) Indlæg K&S (gratis) Kram og Sex Offentlig SP (forside) Sundhedspressen

Overset årsag: Derfor har især mænd brug for hyppig sex

Holistisk sund sex er sex, der bl.a. skaber den rette balance mellem indløsning og udløsning.

På samme måde er holistisk sund kost bl.a. karakteriseret ved at skabe den rette balance mellem indtag og udskillelse.

En af de store udfordringer for mænd, der ønsker at styrke deres sundhed via sex, er det rent biologiske pres for udløsning af den ophobede sæd. Det pres fører til begær efter ejakulation for at opnå den resulterende stressreduktion som følge af tømningen.

Et tegn på, at en mand dyrker sex for sjældent, er, at han haster efter udløsningen, når han så endelig har sex. Det fører til kortvarige samlejer uden transformation af seksuel energi. Energien bliver udløst, inden den har nået at vokse og cirkulere.

Sund sex for en mand er hyppig sex, der ikke altid bliver afsluttet med udløsning. Nogle gange (helst de fleste gange, især hos midaldrende og ældre mænd) består det seksuelle samkvem udelukkende af indløsning. Det vil sige, at åndedrættet og opmærksomheden bruges til at kanalisere den seksuelle energi indad. Det er på den måde muligt at få flere orgasmer uden udløsning og tab af energi.

Hyppig sex gør, at manden lettere kan regulere indløsning og udløsning fra gang til gang ud fra intuitiv indsigt i, hvad kroppen og resten af systemet kalder på fra gang til gang. En teknik som krammesex kan hjælpe i den forbindelse. Det omfatter bl.a., at frem og tilbage-bevægelser reduceres med mindre friktion til følge, samtidig med mere bevægelse i den anden retning via kontraktioner af penismusklen. Det er det, jeg kalder det indre kram. Det er på den måde muligt for en mand at have sex længe uden ejakulation. Energisex med tøj på er også en god praksis for mænd, der vil styrke evnen til at være med den seksuelle energi uden at give efter for trangen til penetration og ejakulation.

Ind- og udløsning er sundt på to forskellige måder

Udløsning er sundt, da hyppig udløsning er forbundet med nedsat risiko for prostatakræft, men indløsning er også sundt, da det øger den vitale livskraft. I hvert fald hvis vi skal tro på den taoistiske tantra og andre gamle traditioner, der har samme opfattelse af betydningen af sex for menneskers sundhed, styrke og åndelighed.

Det betyder, at man holistisk set bør undgå begge ekstremer. Man bør både undgå for hyppige udløsninger, da det er forbundet med mangel på indløsning. Man bør også undgå for sjældne udløsninger, da det måske kan give problemer med prostata. Det er jo sådan, at kroppen er designet til at blive brugt, og det omfatter også mandens ejakulationssystem.

Helt specifikt er det især dokumenteret, at hyppige udløsninger som ung mand er forbundet med nedsat risiko for prostatakræft som ældre mand. Pointen er, at der skal være balance mellem indløsning og udløsning, og hvor den konkrete balance er er forskelligt fra mand til mand. Det afhænger bl.a. af alder, så med stigende alder bør en mand ikke have mindre sex; han bør i stedet have mindre hyppig udløsning og mere hyppig indløsning, når han har sex ofte. Dermed bevares den vitale energi, så manden kan bruge sex til at styrke tilværelsen som ældre.

Relateret: