Her er seks trin til mere energisex baseret. De seks trin er baseret på mine erfaringer med mig selv og mine kursister.
Trin 1: Lær at meditere
Lær at meditere med fokus på udvikling af koncentration, mindfulness og kærlig-venlighed. Mediter i mindst 20 minutter om dagen. Især på de dage hvor du ikke har tid til det. Det er altså helt almindelig siddende meditation uden fysisk berøring eller noget som helst seksuelt.
Trin 2: Lær mindful kramning
Tag dine meditative evner med ind i kramning (kærlig-venlig berøring). Mindful kramning er fysisk berøring med bevidst nærvær fra øjeblik til øjeblik, og hvor berøringen er drevet af intentionen af kærlig-venlighed, som er den ubetingede, spirituelle kærlighed.
Trin 3: Kram uden sex i lang tid
Find en eller flere som du er seksuelt tiltrukket af. Dyrk mindful kramning (både stående, siddende og liggende) i lang tid ad gangen (mindst 10 minutter og gerne længere). Vær enige fra starten om at det ikke skal føre til sex. Vær mindful med strømmen af sansninger, tanker, følelser, kropsfornemmelser og automatiske kropsreaktioner. Mens du surfer roligt på de seksuelle bølger i dit sind uden at handle på lysterne. Øvelsen kan sagtens foregå med tøj på.
Trin 4: Øg dit subtile fokus
Fortsæt med at dyrke mindful kramning uden sex, mens du øger dit mentale fokus på de subtile aspekter af sansninger, kropsfornemmelser og følelser. Du mærker energien som en særlig kombination af sansning, kropsfornemmelse og følelse. En slags sitren og inde bevægelse i kroppen.
Trin 5: Hånden på lænden
Ifølge den østerlandske teori om kundalini-energi, så ligger den sammenrullet i bunden af rygsøjlen. Det stemmer godt overens med mine erfaringer. Som en hjælp til at vække energien i din partner, kan du lægge din hånd på den nederste del af hendes ryg. Fokuser hele din opmærksomhed i håndfladen og visualiser, at du overfører og frigør energi. Hvis du er modtageren, så slap af, træk vejret ned i maven. Giv slip og åbn op. Lad være med at søge eller prøve på at opnå noget bestemt.
Trin 6: Dyrk energisex
Du er nu klar til at dyrke både passiv og aktiv energisex. Passiv energisex er, når du bare mærker energien, uden I har en intention om at dyrke energisex. Aktiv energisex er, når I har en intention om at udveksle og udvikle energi sammen. Det kan rent fysisk foregå på mange forskellige måder, der ikke omfatter hverken kysning, nøgenhed eller berøring af kønsorganer. Det kan simpelthen foregå i et klassisk kram (omfavnelse), men det kan også omfatte mere aktiv bevægelse og subtil, fokuseret berøring af energizoner. Vær mindful, prøv jer frem og leg med det. Og selvfølgelig: Respekter din egen og din partners grænser.
Undgå energivampyrer!
Læg også mærke til, hvordan energien hos forskellige mennesker kan være meget forskellig. Gå efter den gode energi. Den energi, som du kan mærke, nærer dig. Giv ikke din energi til hvem som helst. Undgå mennesker, der suger energi ud af dig (energi-vampyrer). God energisex er, når begge parter giver og modtager energi, så der opstår en synergistisk effekt, så begge energisexudøvere både under og efter seancen har mere energi.
Energivampyrer kan findes overalt, men de er især udbredte i visse tantriske sexkulter i København. Hvis jeg møder et energivampyr til mine arrangementer, så smider jeg ham ud — og ja, det er som regel en mand, en begærfyldt mand. Kvindelige energivampyrer suger energien ud af deres mænd ved at få dem til at udføre arbejde for sig under løfte om mere energisex.