Enhver ægte konspirationsteori er en teori om kriminalitet. At benægte konspirationsteori som kategori er at benægte muligheden for, at visse former for kriminalitet findes.
Vi kan hurtigt blive enige om, at der findes tossede konspirationsteorier. Vi kan også let blive enige om, at der findes mange konspirationsteorier, der mangler rationel evidens. Der findes tilmed konspirationsteorier, som det er komplet umuligt at dokumentere sandhedsværdien af.
Men der findes også ægte konspirationsteorier, og det de har til fælles er, at de er teorier om organiseret kriminalitet på øverste hylde i samfundet. Hvis hovedstrømmen i et samfund (herunder de store nyhedsmedier og folketingspolitikerne) ignorerer muligheden for, at nogle konspirationsteorier faktisk godt kan være sande, så tillader den benægtende holdning, at organiseret kriminalitet kan eksistere. Man tillader særlige former for kriminalitet at eksistere i samfundet ved at deltage i en kollektiv overbevisning om, at den kriminalitet ikke findes, for hvis den fandtes, så ville den være kendt, men den bliver ikke kendt, fordi ingen med juristidiktion til at undersøge mistankerne gør deres arbejde på det område. Det udgør en selvforstærkende cirkel af selvbekræftende ignorance, der giver kriminelle frit spil, så længe deres organisation har infiltreret tilstrækkeligt høje niveauer af magtpyramiden.
Et dumt samfund
Hvad kan man kalde sådan et samfund? Jeg kalder det et dumt samfund, og det er sådan et, vi lever i. Et dumt samfund. Man kunne også kalde det et krimokrati, dvs. et samfund der (potentielt) er styret af kriminelle ved hjælp af metoder, der hvis de foregik længere nede mod bunden i samfundet, ville blive efterforsket af politiet og retsforfulgt af domstolene.
Jeg mener derfor, at konspirations-/kriminalitetsteoretikere, der har formået at bevare evnen til rationel, akademisk tænkning, og som kan skelne mellem sandsynlige og usandsynlige (samt dokumenterbare og ikke-dokumenterbare) teorier, bør tages meget mere alvorligt i stedet for som nu, hvor vi bliver ignoreret, hånet og latterliggjort af de store medier og folketingspolitikerne. Hvis Danmark var et demokrati, så ville det ske. Når det ikke sker, så underbygger det konspirationsteorien om, at Danmark i virkeligheden slet ikke er et demokrati, og at vi i virkeligheden slet ikke har reel ytringsfrihed og fri debat om magten i vores hyggelige kongerige.
Relateret: