Dansk Folkeparti kæmper hårdt for at fastholde positionen som det mest zionistiske parti i dansk politik. I forgårs slog partiets forsvarsordfører endnu et slag for Israel.
Det skete i et debatindlæg i Berlingske, hvor Dansk Folkepartis forsvarsordfører Alex Ahrendtsen udgav et indlæg, der fik overskriften: ‘Dansk Folkepartis forsvarsordfører kalder Israels vilje til at vinde »fascinerende« – og mener, at Danmark kan lære af landet‘.
Selvforsvar?
Alex Ahrendtsen grundlæggende antagelse i indlægget er, at Israels krigsførelse er selvforsvar, og at landet er truet fra alle sider.
Det fremgår bl.a. af dette afsnit:
Den [viljen til at overleve og til at sejre] står på et fundament af nødvendighed, pligt og en meget jordnær erkendelse: Hvis man ikke kan forsvare sig selv, kan man heller ikke leve i fred.
Ahrendtsen ignorerer her, at ingen af Israels truende naboer kom deres trosfæller til undsætning, da Israel gik i gang med folkedrabet i Gaza som følge af terrorangrebet fra den organisation, Hamas, som Israel selv havde finansieret.
Det er en myte, at det er Israel, der er truet. Det er tværtimod Israel, der er truslen.
Israel er de bedste
Ahrendtsen mener simpelthen, at Israel er de bedste:
Vi mener, at Danmark skal lære af de bedste. Derfor kan vi lære noget af Israel.
Derefter følger en tekst, der er så massiv propaganda for Israel, at jeg ikke kan få mig selv til at citere den her, da jeg betragter teksten som forurening af sindet.
Ahrendtsen argumenterer for, at Danmark skal gennemmilitariseres på samme måde, som Israel er, og det skal især gå ud over de unge.
Jeg er dog enig i sidste afsnit i Alex Ahrendtsens debatindlæg:
Det er den lektie, Danmark bør tage med sig: Vi skal ikke være bange. Vi skal være klar. Hvis nogen rører en dansker, skal svaret ikke være forvirring og forsinkelse, men resolut styrke. Det er jo vores folk, vores hjem og vores land.
Hvem truer Danmark og hvordan?
De vigtige spørgsmål i den forbindelse er: Hvem er de reelle trusler mod Danmark? Hvordan opererer de? Hvordan kan de bekæmpes? Jeg formoder, at jeg vil være dybt uenig i Ahrendtsens svar på de spørgsmål.
Ahrendtsens indlæg er interessant i en bredere kontekst, hvor der tegner sig et mønster af zionistisk kontrol af højrefløjene i europæisk politik. Højrefløjen promoverer en holdning om, at truslen mod Europa er islam og muslimske indvandrere. De kalder sig selv nationalistiske, mens de praktiserer blind lydighed overfor en fremmed nation (Israel). Det er ikke nationalisme at være imod muslimer og for jøder. Ægte nationalisme er at fokusere på det, man selv som nation står for i stedet for at være fobiske overfor nogen andre folkeslag og maniske tilhængere af andre fremmede folk.
Jeg mener bl.a. derfor, at Dansk Folkeparti er et falsk nationalistisk parti. De sælger zionistisk politik under dække af dansk nationalisme. De snyder og bedrager danskere med deres islamofobiske populisme.
Det er desuden karakteristisk for den Israel-venlige højrefløj i europæisk politik, at de ignorerer den fundamentale årsag til, at der overhovedet er så mange flygtninge i Europa fra muslimske lande i Mellemøsten: De er jo flygtet fra krige, der er startet af Israel & Co.! Dermed støtter højrefløjen årsagen til det, de er imod.
Jeg er sådan set enig i, at fundamentalistiske muslimer bør leve i fundamentalistiske muslimske lande, primært for deres egen trivsels skyld. Af samme grund mener jeg, at militante, zionistiske jøder bor flytte fra Danmark til Israel. Dansk Folkeparti råber konstant op om, at muslimerne skal sendes hjem, hvorfor skal jøderne ikke også sendes hjem? Det ville jo være logisk, hvis man virkelig var et nationalistisk parti, at alle fremmede (og ikke kun Israels nyttige fjender) skal sendes ud af Danmark. Men jøderne er åbenbart gode, mens muslimerne er onde.
Jeg vil anbefale dem, der stemmer på Dansk Folkeparti at læse op på de 613 regler, som jøder skal følge. Disse regler er udviklet af jøderne selv og fungerer for dem, som Straffeloven gør for danskere – og jødeloven er mindst lige så slem og anti-dansk som den berygtede sharialov.
Relateret:
