Krimiteori: Afpresning af politiske ledere

Jeg har længe funderet over, hvor grænsen egentlig går mellem politik og kriminalitet, og hvad der skal til for at vække mistanke om, at grænsen er overtrådt.

Når jeg ser på både Danmark og resten af verden, så virker det på mig som om, at de politiske ledere igen og igen træffer beslutninger, der går imod de interesser, som de burde repræsentere. Når det sker, ville det være rart, hvis vi havde en kritisk presse eller en folkelig politimyndighed med kompetencer og jurisdiktion til at efterforske og formidle frit. Det har vi desværre ikke.

Det virker på mig som om, at Mette Frederiksen træffer beslutninger, der går imod det danske folks interesser, Donald Trump går imod det amerikanske folk, Vladimir Putin går imod det russiske folk, Volodymyr Zelenskyj går imod det ukrainske folk, osv.

Det giver mig anledning til at mistænke, at en usynlig part påvirker de politiske beslutninger i hemmelighed bag kulisserne. Det pæne ord for det fænomen er lobbyisme, men hvor går grænsen mellem lovlig lobbyisme og ulovlig afpresning, og er den grænse overtrådt?

Ulovlig afpresning i denne kontekst er, når de politiske ledere modvilligt går imod deres folks interesser. Det kan også ske i form af ulovlig belønning, der sædvanligvis er kendt som bestikkelse, men hvornår bliver løfter om en topstilling i en international organisation til kriminel bestikkelse i stedet for appel til karrieredrift? Jeg tænker her også på Søren Brostrøm, og hvad der mon kan have motiveret ham til at gå imod alle videnskabelige og folkesundhedsmæssige principper i coronahåndteringen.

Et andet eksempel er Mette Frederiksens insisteren på, at Danmark skal finansiere Ukraines krig. Eller Donald Trumps insisteren på, at USA skal føre Israels krig mod Iran. Hele konflikten mellem Ukraine og Rusland lugter af, at både Zelenskyj og Putin modarbejder deres folk og tjener en hemmelig tredje part.

Og hvorfor var det nu lige, at danske soldater skulle slås i Afghanistan, og hvorfor flygter politikerne nu fra det ansvar? Hvad er det helt konkret, der påvirker magthavere til at træffe beslutninger, der går imod deres egne folks interesser? Kan det undskyldes som politik, eller er det endnu mørkere?

Én kriminologisk teori handler om afpresning, en anden om bestikkelse, men der er også en tredje teori, hvor de politiske magthavere helt bevidst samarbejder med, hvad der bedst kan betegnes som en global mafia. De har måske indset på et tidspunkt i deres karriere, at de kommer længst i deres karrierer, hvis de samarbejder i stedet for at modarbejde dem, der vil gøre hvad som helst for at gennemtrumfe deres vilje. Det betyder, at de politiske magthavere selv er kriminelle og indgår i et netværk af global, organiseret kriminalitet på den øverste hylde. Bagmændene er mest interesseret i at rekruttere politiske frontfigurer efter den tredje model, da den indebærer den mindste risiko for, at de selv bliver afsløret. Og så er vi tilbage ved spørgsmålet om grænsen mellem politik og kriminalitet.

Ægte gavnlig vs falsk gavnlig politik

Fremgangsmåden for at gennemføre folkeskadelig politik er altid den samme, så det er forholdsvis let at gennemskue, om der er tale om ægte gavnlig eller falsk gavnlig politik.

Ægte gavnlig politik er, når en politik modvirker et reelt problem for befolkningen. Falsk gavnlig politik er, når den førte politik modvirker et falsk problem for befolkningen. Falske problemer kan skabes ved propaganda, da det udelukkende handler om befolkningens opfattelse af, at der er en trussel, der er stor nok til at forvandle reelt skadelig til opfattet gavnlig politik. Det er derfor karakteristisk for et samfund, der ønsker, at magthaverne fører en reelt gavnlig politik, at der er fri debat om sandhedsværdien af de trusselsfortællinger (klima, covid-19, Rusland, islam, etc.), som magten er baseret på. Den debat er i Danmark flyttet fra de store massemedier til små, lukkede ekkokamre på de sociale medier. Konsekvensen er polarisering og ekstremisme, mens de måske kriminelle magthavere (f.eks. i vores nye regering) har frit spil.

Relateret: