Sundhed er mere end krop og kræver mere end biologi. Sundhed er velvære på mindst tre planer: fysisk, mentalt og socialt.
Der er bred enighed blandt sundhedseksperter om, at sundhed kan defineres som velvære. Det betyder videre, at sundhed er et 100 % subjektivt fænomen, da velvære kun kan opleves.
Ethvert forsøg på objektiv måling af sundhed er derfor meningsløst. Det, der i nogle tilfælde kan måles med biologiske prøver, er nogle af de sundhedspåvirkende faktorer, som imidlertid ikke er måling af sundheden i sig selv.
Der er ligeledes bredt enighed blandt sundhedseksperter om, at sundhed ikke kun omfatter fysisk velvære, men også mental og social velvære. Det betyder videre, at ethvert tiltag, der sigter på at fremme den fysiske sundhed (f.eks. kost og motion) samtidig også bør fremme den mentale og sociale sundhed, eller i det mindste ikke forringe resten af sundheden.
Der er også bred enighed blandt sundhedseksperter om, at sundhed er mere end fravær af sygdom og skade. Det betyder ikke, at sygdom og skade ikke påvirker sundheden. Det betyder, at sundhed også er en ressource og kvalitet, der rækker videre end sygdom og skade, herunder hvordan man forholder sig til og håndterer sygdom og skade.
For at få en dybere forståelse af sundhed, skal vi dekonstruere begrebet ‘velvære’. Hvad er det egentlig? Hvad afhænger det af? ‘Velvære’ og dermed sundhed betyder ‘at være vel’. Det handler således om menneskets modus i væren og ikke i handling. Sundhed kan derfor ikke være en handling, selvom sundheden naturligvis også bliver påvirket af handlinger. Det er igen vigtigt at skelne mellem, hvad sundhed er, og hvad sundhed bliver påvirket af.
Den direkte oplevelse af velvære omfatter kvaliteter som glæde, nydelse, behag og fryd. En kvalitet som frihed er også tæt forbundet med velvære, herunder frihed til at bevæge sig og tænke frit og frihed fra tvang, ubehag og smerte. Lidt længere ude kommer kvaliteter som fred og energi. Fred med sig selv, fred med sin krop, fred med andre mennesker og fred i verden. Energi til at bruge friheden til noget, der skaber velvære imens, bagefter eller på sigt.
Det fører os frem til betydningen af tid. Mange sundhedsråd er baseret på troen på støtte sandsynlighed for velvære på sigt ved at følge rådet end ved ikke at følge rådet. På sigt kan være umiddelbart bagefter, men som regel er det uger, måneder eller år frem i tiden. Det er videre relateret til forebyggelse, der handler om at gøre noget nu for at sænke risikoen for at blive ramt af sygdom eller skade i fremtiden. Det skaber et sundhedsdilemma, når den handling, der øger chancen for velvære på sigt, sænker velværet imens. Det skaber også et paradoks, at sundhed kan kræve usundhed for at blive fremmet.
Sundhedsdilemmaet og -paradokset kan håndteres og reduceres ved at udvikle, vælge og følge sundhedstiltag, der også øger velvære imens, selvom dette kan kræve både innovation, fantasi og mod. Det kan også kræve, at man går lidt på kompromis med den biologiske effektivitet for at tage hensyn til den øvrige sundhed.
Vi lever i en kultur, hvor mange sætter lighedstegn mellem biologisk sundhed og al sundhed. Den misforståelse er årsag til mange sundhedsproblemer såsom lav komplians (utilstrækkelig efterlevelse af gode råd om kost og motion, f.eks. på slankekure) og sundhedsfascisme (trusler og tvang motiveret af udbredelse af en særlig stringent moral om biologisk sundhed, som vi f.eks. så udbredt af regeringens coronapolitik).
Relateret: