NY SUNDHED MED HUMAN OG HOLISTISK ERNÆRING
Ernæringsekspert Peer Brændgaard leverer nytænkende, konkrete og realistiske råd til optimal ernæring i en travl hverdag – fri for forbud og slankekure.
Glæd jer til et inspirerende foredrag med:
✔ Et nyt koncept om menneskelig og helhedsorienteret ernæring med konkrete råd
✔ Advarsler mod kure, madstress og motionsfanatisme
✔ Tips til at bruge bevidsthed i stedet for viljestyrke til realistisk vaneændring
Peer Brændgaard er uddannet cand.scient. i human ernæring fra Københavns Universitet, og han har specialiseret sig i holistisk ernæring. I dette foredrag forklarer han, hvordan en mere menneskelig og helhedsorienteret tilgang til ernæring åbner nye veje ud af tunge sundhedsproblemer såsom overvægt, overspisning og motionsmangel. Hvis du tidligere har haft svært ved at følge kostplaner, diætsystemer og træningsprogrammer (eller er træt af at blive ved med at prøve og mislykkes), så er dette foredrag lige noget for dig.
Nøgleord: human ernæring, holistisk ernæring, kostråd, kosttilskud, madkultur, ernæringspsykologi, vaneændring, vægtregulering, spiseforstyrrelser, bevidsthed, meditation, intuitiv spisning, intuitiv motion, bæredygtig sundhed, mindful spisning, nydelse, små skridt, selvbestemmelse, holistisk sundhed
Peer Brændgaard arbejder til daglig som selvstændig skribent. Han er forfatter til bl.a. Det Holistiske Slankekursus, Kulhydratkuren, Mindful spisning og meditation, Slank på ét sekund: Små ændringer – Stor effekt, Lynkurs 2.0, Mindful Eating Awareness. Weight Loss With Wisdom (med psykolog Uffe Damborg), Slankekurs. 12 trin til et sundt og holdbart vægttab, Mindful Spisning. Vægttab med nærvær og nydelse (med psykolog Uffe Damborg), 10 veje til vægttab (med Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning), Små skridt til vægttab ‒ der holder (med Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning) og Spis som du vil. Mere information: ViaBraendgaard.dk.
