Frihedens Pris

---

FRIHEDENS PRIS

Er du så fri, som du tror?

Af Per Brændgaard

© 2020 Brændgaard, Per

Forlag: PerBraendgaard.dk, København, Danmark

---

FORORD

Jeg startede med at skrive denne bog for min egen skyld. For at få overblik over forløbet af hændelser og indsigter i min sundhedsfilosofiske og sandhedspolitiske vækkelse.

Perioden 2015-2019 var på mange måder en voldsom periode i mit liv. I denne bog beskriver jeg begyndelsen på min vækkelse både indenfor mit fag (ernæring og sundhed) og indenfor nogle af tidens vigtigste politiske emner.

Jeg har forsøgt at skrive bogen, så den også kan inspirere andre søgende sjæle – og være oplæg til debat.

Undervejs i min udviklingsproces har jeg også fået en slags åndelig vækkelse. Jeg oplever, at jeg nu har en åndelig guide, der leder mig på vej i mit liv og mit arbejde. Det første budskab til mig fra min guide var: Det er din opgave at gøre opmærksom på fejl i verden; der er mange, så du har travlt! Denne bog er et resultat af dette kald.

Tak til min åndelige guide for inspiration og beskyttelse.

Tak til alle, der har hjulpet med inspiration og feedback i forbindelse med research og skrivning.

Tak til dig derude, for at tage dig tiden til at læse denne bog. Må den hjælpe dig til mere frihed i dit liv – og mere fred i vores verden.

God læse- og debatlyst.

Per Brændgaard

København, 15. februar 2020

---

INDLEDNING: DRØMMEN OM FRIHED

“Den, der søger, skal finde.”

Sofokles (495-406 f.Kr.)

For nogle år siden havde jeg en tilbagevendende drøm. Jeg drømte, at jeg var tilbage i skolen. Nogle gange var jeg tilbage i 7. klasse. Andre gange var jeg tilbage på kollegiet, hvor jeg boede under min første videregående uddannelse efter gymnasiet. I drømmen var jeg mit voksne jeg, og jeg var både skræmt og lettet over at være startet i skole på ny.

Denne bog er et foreløbigt resultat af det, som den drøm var udtryk for. Nemlig en proces med at nytænke stort set alt, hvad jeg indtil da havde lært både i mit faglige og i mit private liv. Drømmen holdte op med at vende tilbage, da jeg fuldt ud havde accepteret, at jeg var gået i gang med nogle meget omfattende og fundamentale studier af eksistentiel karakter. En nytænkning af mig selv, mit fag og min verden. Denne bog føles som min anden specialeafhandling. Den er resultatet af især intensive studier i perioden 2016-18 – og en opfølgende beskrivelse af de politiske angreb med forsøg på karaktermord som jeg blev udsat for i 2018-19, da jeg begyndte at ytre mig offentligt om mine fund.

NY SUNDHED OG POLITIK

Nytænkningen af mit fag har ført til, at jeg nu er engageret fortaler for ny sundhed. Det er et nyt sundhedsparadigme, hvor frihed spiller en central rolle. Denne bog beskriver nogler af de indsigter, der har ført til mit opgør med det gamle sundhedsparadigme og udvikling af et nyt med frihed, helhed og bevidsthed. Jeg håber, at du kan bruge bogen som inspiration til også at begynde at nytænke dit syn på sundhed.

Det er også mit håb, at jeg med denne bog kan inspirere andre til at interessere sig for politik i den brede forstand og til at tænke ud af boksen – inklusiv tv-boksen.

Jeg håber ikke og tror heller ikke, at du som læser æder alt råt i denne bog. Mine konkrete erkendelser er personlige og gælder derfor kun for mig. Det, der er en illusion for mig, kan jo godt være en sandhed for dig. Og omvendt. Det er kun i en fri og åben dialog, at vi sammen kan finde frem til, hvad der er universelt, og hvad der er individuelt. Vejen frem er under alle omstændigheder at øge den politiske bevidsthed med fokus på selve processen med selvstændig, kritisk tænkning og det at turde sætte spørgsmål ved alt.

MERE FRED OG FRIHED

Jeg opfatter det som min pligt som borger i et relativt frit samfund at ytre mig om de emner, jeg tager op i bogen. Emnerne er valgt, fordi de er vigtige. Meget vigtige. Vores demokrati og frihed er truet i denne tid, og vi har tilsyneladende vænnet os til kronisk krig i verden, selvom krig er helvede. Det er på høje tid, at vi får gang i en ny fredsbevægelse som i 1960’erne og 1970’erne. Dengang lykkedes det for hippierne at sætte en stopper for den meningsløse Vietnam-krig. Vi kan gøre det samme nu med vor tids meningsløse krige. En vigtig grund til, at 1960’ernes friheds- og fredsfremmende hippiebevægelse faldt på gulvet igen, var, at de krigsglade magthavere blev bedre til propaganda godt hjulpet på vej af ’krigen mod stoffer’, der reelt var en krig mod hippier – og den krig var dybest set en krig mod fred og frihed. Man behøver dog hverken ryge hash eller gå rundt med blomster i håret for at gå ind i den nye fredsbevægelse. Men vi har virkelig brug for dig i nye fællesskaber med reel ytrings- og informationsfrihed. Du skal ud af det net, som du er blevet fanget ind i.

I bogen beskriver jeg nogle af de politiske emner, der har fundamental betydning for fred og frihed, og som ofte bliver overset eller misforstået. Min nye interesse for politik er også en naturlig konsekvens af mit arbejde med holistisk (dvs. helhedsorienteret) ernæring og sundhed, der bl.a. handler om at fremme fysisk, mental og social fred og frihed. Det er umuligt at oplyse om holistisk sundhed uden at komme ind på politik. Det er i det hele taget umuligt at arbejde med mad og sundhed uden at være politisk. Forskellen er, om man er bevidst om det eller ej. Det er mit håb, at denne bog kan inspirere bl.a. sundhedsprofessionelle til at blive mere politisk bevidste. Altså også selvom man ikke arbejder med ’sundhedspolitik’ som sådan. Sundhed er politik, og politik er sundhed. Det er to sider af samme sag.

Politisk sundhed omfatter, at man er politisk bevidst. Politisk bevidsthed betyder, at man er magtbevidst. Det vil sige bevidst om den magt, man bliver udsat for, og den magt som man selv udøver overfor andre. Der er meget magtudøvelse indenfor ernæring og sundhed. Der er en udbredt magtkultur, hvor den enkelte tror (eller bliver forledt til at tro), at hun eller han har brug for, at nogen andre eller noget andet overtager styringen – for sundhedens skyld.

FRIGØRELSE FRA ILLUSIONER

Bogen er samtidig en personlig beskrivelse af frigørelse fra illusioner og udvikling af politisk bevidsthed generelt. Illusioner er interessante at blive bevidste om, uanset om hvor meget politik der måtte være i dem. Det er personlig udvikling med frihed og sandhed som fundamentale værdier.

Jeg påstår ikke, at jeg er ekspert i de politiske emner, jeg tager op. Jeg påstår heller ikke, at jeg har ret. Jeg er blot et bekymret menneske, der har sat sig ind i nogle politiske emner af væsentlig betydning. Processen og resultaterne prøver jeg så at formidle til mine medborgere så godt som muligt. Der er mange aspekter og emner, som jeg også kunne have taget med. Nogle af mine personlige erkendelser af illusioner er måske kun relevante for mig. Men alt det kan vi tale om, når vi mødes. Og det har vi brug for at gøre mere: debatmøder i den virkelige verden er et vigtigt supplement til de sociale medier, der i stigende grad bliver udsat for politisk overvågning, kontrol og censur. Informationskontrollen på internettet er blevet så avanceret, at man ikke selv opdager, at man bliver afskåret fra nogle informationer, og at meget af det man poster på de sociale medier simpelthen er usynlig for andre. Så sluk computeren, læg telefonen væk og tal med dine medmennesker om nogle af livets og samfundets store spørgsmål af og til. Gør oprør mod den overfladiske dumhedsepidemi, der har inficeret de fleste i Danmark. Hvis du er overfladisk og dum, så bliver du alt for let at hundse rundt med.

Jeg har ønsket at skrive en oplysende debatbog, der kan vække læserens politiske interesse og anspore til selvstændig, kritisk tænkning og undersøgelse. Hvis der er noget, vi i dén grad mangler i Danmark, så er det mennesker med en veludviklet evne til at tænke ud af boksen. Eller i det mindste bare at se, at der er en boks, der prøver på at styre og ensrette os. Boksen er en del af magten.

Jeg håber også, at bogen kan inspirere folk til at se, hvordan politik faktisk kan være et meget spændende og vedkommende emne. Politik handler om meget mere end personfnidder på Christiansborg. Vi bliver alle udsat for politik hver eneste dag, så hvorfor ikke vågne op og blive mere bevidst om disse påvirkninger? Det kan give både spænding og action i hverdagen.

TÆNK SELV!

Lad være med at tro på noget, bare fordi jeg har skrevet det her i bogen. Lav din egen research og brug din egen sunde fornuft. Lyt også til, hvad andre mener om de samme emner. Og bed dem om at levere beviser for deres opfattelser, så vi kan finde ud af, hvorvidt det er en subjektiv holdning eller et objektivt faktum. Videnskabelig, logisk tænkning kan faktisk bruges til meget godt. Lad være med at være et får, der bevidstløst følger flokken og hyrden. Lad være med at bruge mig som din nye hyrde. Drag dine egne konklusioner – og tag konsekvenserne af dem i dit liv.

Under alle omstændigheder så håber jeg, at vi alle kan være enige om målet: fred og frihed for alle. Vi kan forhåbentlig også blive enige om, at ’alle’ rent faktisk omfatter ALLE og ikke kun vores nærmeste her i Danmark. Det handler også om næstekærlighed og global solidaritet.

Vi kan måske også nu her fra starten være enige om, at man skal lade være med at lyve – i hvert fald om de store ting. Små løgne kan måske være ok, hvis de tjener et godt formål som f.eks. at formidle en større sandhed. Men store løgne, der tjener onde formål, skal afsløres. Meget store kriminelle handlinger skal også undersøges. Meget store forbrydere skal også retsforfølges. De store sandheder skal frem i lyset.

Må sandheden sætte os fri!

---

1. DEN SKJULTE MAGT

“Kun de uddannede er frie.”

Epiktet (55-135)

Indtil 2016 havde jeg et vel nok ganske almindeligt forhold til politik. Jeg læste aviser, fulgte med i nyhederne og var nogenlunde klar om, hvem jeg ville stemme på ved hvert valg. Min politiske bevidsthed strakte sig nok ikke videre end til det politiske spektrum fra socialisme til liberalisme, og jeg så mig selv som social-liberal – den gyldne middelvej. Det var nok også mit indtryk, at politik var en forvokset børnehave, som det var svært at tage seriøst.

I 2016 begyndte jeg så at fundere dybere over, hvad politik egentlig er. Det var en naturlig følge af, at jeg i en årrække var blevet mere og mere bevidst om de politiske aspekter ved mit fag. Uden at være helt klar over, hvad jeg egentlig mente, når jeg sagde ’politiske aspekter’. I virkeligheden havde min politiske vækkelse været lang tid undervejs.

BRED POLITIK ER FAKTISK SPÆNDENDE

’Politik’ er ifølge Gyldendals leksikon Den Store Danske ”aktiviteter, der vedrører fastsættelse og fordeling af værdier med gyldighed for et samfund eller andre sociale systemer og institutioner”. Den brede definition af ’politik’ er ”alle forhold og processer, der omhandler udøvelsen af magt, styre og autoritet”. Den snævre definition afgrænser politik til ”den offentlige beslutningsaktivitet, der foregår gennem institutioner som valg, lovgivning, regeringsdannelse, statsstyre og kommunestyre”. (1)

Jeg kunne se, at min politiske interesse handlede om den brede definition. Uden at være bevidst om det havde jeg faktisk interesseret mig for politik i mange år. Denne bog er også baseret på den brede forståelse af politik som udøvelse af magt, styre og autoritet i samfundet. Jeg er især interesseret i den skjulte, manipulerende magtudøvelse, hvor magthaverne får folket til frivilligt at gå med til noget, som de faktisk er modstandere af. Det omfatter også de magthavere, der ikke er bevidste om, at de har magt.

Det er af fundamental betydning for demokrati og frihed, at især denne mørke magtudøvelse kommer frem i lyset. Også for magtudøverne, der ikke nødvendigvis er bevidste om, at de indgår i et magtsystem drevet af grundlæggende antagelser og fortællinger (narrativer). Disse narrativer (store fortællinger) er den største og samtidig den mest oversete magtfaktor i det moderne samfund. Narrativernes magt er så stor, fordi de har overtaget styringen af vores sind og kollektive bevidsthed. Vi tror så meget på narrativerne, at vi tror, at virkeligheden simpelthen bare er sådan. Men hvis de grundlæggende antagelser er forkerte, så skaber det illusioner, der kan give store problemer.

Det meste af magten i samfundet ligger i selve systemet og ikke i enkeltpersoner. Denne bog skal opfattes som en systemkritik og ikke en personkritik. Det vigtigste, du kan gøre som person, er at vågne op og blive bevidst om systemet. Dernæst kan vi begynde at tale sammen om fejlene i systemet. Når tilstrækkeligt mange er blevet bevidste, så bliver systemet nødt til at forandre sig.

Udvikling af politisk bevidsthed kan sammenlignes med kognitiv psykoterapi, hvor man bliver mere bevidst om de store antagelser, der styrer ens liv. Det er som at opdage, at man har gule solbriller på, og at verden i virkeligheden ikke er så gul. Det var det gule glas, der forvrængede opfattelsen af verden. Andre har måske grønne solbriller på, og de opfatter også verden i et andet lys – et andet lys end dem med gule solbriller. Målet for os alle må være at tage solbrillerne helt af og se verden, som den faktisk er. Og hvis det bliver for barsk, så kan man jo altid tage solbrillerne på igen – med øget bevidsthed og viden om solbriller og glasfarver. Eller måske skifte til et par solbriller med mindre farvet glas.

SPROG ER MAGT

Sproget har en fundamental betydning for vores opfattelse og kommunikation af virkeligheden. Det er her vigtigt at skelne mellem ’konstruktioner’ og ’illusioner’. Alle ord, begreber og fortællinger i sproget er konstruktioner, dvs. noget vi mennesker har skabt for at forstå og kommunikere om vores fælles verden. Der er tale om psykologiske og sociale konstruktioner, ikke fysiske konstruktioner.

Ikke alle konstruktioner er illusioner, men det kan vi først finde ud af ved at foretage en dekonstruktion og foretage en objektiv, logisk vurdering af beviserne for og imod konstruktionen. Hvis konstruktionen omfatter en falsk eller en meget begrænset opfattelse af det fænomen, som konstruktionen beskriver, så er der tale om en illusion.

Efter en dekonstruktion af et begreb kan du foretage en rekonstruktion, hvor du tildeler begrebet sande og realistiske betydninger. Jeg kalder det konstruktiv desillusionering med efterfølgende opbygning af en ny, revideret opfattelse af verden baseret på realiteter. At være et holistisk sundt menneske omfatter, at man ønsker at kende sandheden om verden – uanset om sandheden er behagelig eller ubehagelig at vide.

Mange begreber er så udbredte og ladet med så stor betydning, at de bliver opfattet som sådan er det bare. Som fysiske naturlove, ligesom tyngdekraften, der altid gælder overalt. Man opfatter det som komplet umuligt at stille spørgsmålstegn ved konstruktionens sandhedsværdi. Der er gode grunde til, at vi har det sådan. Sociale konstruktioner hjælper os bl.a. til at føle tryghed. At stille spørgsmålstegn ved de store konstruktioner kan derfor føre til utryghed og angst, og det er forståeligt, at man ønsker at undgå det. At fastholde fælles konstruktioner er et kollektivt forsvar mod eksistentiel angst. Man skal derfor være af en særlig støbning, hvis man frivilligt begynder at stille spørgsmål ved alt. Det er mit indtryk, at en fucked up, traumatisk barndom er en basal drivkraft for mange sandhedssøgere. Det er derfor også vigtigt at spørge sig selv, hvorfor er det, at jeg søger sandhed, og hvad er det egentlig for en sandhed, som jeg dybest set søger?

Vejen til frihed går gennem dekonstruktion og angst. Det er ikke nødvendigvis hverken en let eller en behagelig rejse. Ligesom det heller ikke er let at bryde fri af et fængsel, hvor du er uskyldigt fanget. Men du har fortjent at være fri og opdage, hvordan verden virkelig er.

---

2. PROPAGANDA I ERNÆRING

”Et liv uden selvransagelse er ikke umagen værd.”

Sokrates (469-399 f.Kr.)

Ernæring er det fagområde, som jeg i kraft af min baggrund som cand. scient. i human ernæring (eller ’ernæringsekspert’ på journalistisk) har mest viden om. Den journalistisk kedelige men personligt frigørende sandhed om ernæring er, at man kan spise sundt på mange forskellige måder, og optimal ernæring er i høj grad individuelt. De fleste kategoriske debatter om den sundeste mad og kostsammensætning er derfor dybest set absurde.

Det er efterhånden mange år siden, at jeg opdagede, hvordan opfattelsen af, hvad der er sundt eller usundt at spise, i høj grad bliver påvirket af penge. Ikke så underligt, da der jo er mange penge i landbrug, fødevarer, kosttilskud og medicin, og sundhed er noget, som er vigtigt for de fleste forbrugere. Et emne med både høj interesse og stort pengemarked driver journalisterne til fadet.

Det har længe moret mig at se, hvordan ernæringsforskere på ofte meget kreative måder forvrænger deres forskning eller formidlingen af den for at tjene sponsorernes interesser. Jeg ved ikke, om de gør det med vilje, eller det sker helt automatisk som følge af pengenes motiverende kraft.

SÅDAN BEVISER DU, AT HVAD SOM HELST ER SUNDT

Her er nogle af de centrale manipulationsmetoder, når man skal ”bevise” at sponsorens fødevare er sund, uden at der er tale om decidedet videnskabelig uredelighed. Formuleret som ”gode råd” til ernæringsforskere:

1. Vælg den rigtige sammenligning: Sammenlign altid sponsorens fødevare med noget, der med stor sandsynlighed er mindre sundt. Hvis du f.eks. vil bevise, at øl slanker, så sammenlign øl med vin og ikke med vand. Hvis du vil bevise, at mørk chokolade er sundt, så sammenlign mørk chokolade med lys chokolade og ikke med æbler.

2. Vælg det rigtige effektmål: Vælg et effektmål hvor sponsorens fødevare med stor sandsynlighed vil fremstå som sundere. Hvis du vil bevise, at rødt kød er sundt, så undersøg virkningen på jernstatus og ikke virkningen på tarmkræft. Hvis du vil bevise, at fuldkorn er sundt, så undersøg virkningen på tarmkræft og ikke virkningen på jernstatus. Lad være med at lede efter de mest sandsynlige og problematiske bivirkninger. Når du lader være med at undersøge noget, så skaber du illusionen om, at fænomenet ikke findes. Udeladelse er effektiv manipulation, da det er svært at opdage den information, som man ikke modtager.

3. Vælg den rigtige tidsperiode: Vælg en tidsperiode, der er så lang, at den ønskede effekt kan indtræde maksimalt og så kort, at faldet i efterlevelse med tiden ikke ødelægger effektens størrelse og forskel. Hvis du vil bevise, at en slankekur virker, så gør vægttabet op efter højst 12-26 uger. Lad være med at vente til et eller flere år efter kurens afslutning. Det helt store problem ved alle vægttabsprogrammer er, at folk ikke kan efterleve de rigide kostregler og –planer i særligt lang tid ad gangen. Ved at fortsætte den fysiologisk orienterede ernæringsforskning så fastholder du illusionen om, at den næste kur eller superfødevare er løsningen på grund af de fysiologiske egenskaber, mens det, der altid er problemet, er, at folk ikke gør, som de får besked på, fordi de er frie. Lad for Guds og sponsorens skyld være med at skifte fokus fra fysiologi til psykologi indenfor ernæringsvidenskab. Husk: Det handler ikke om at hjælpe mennesker; det handler om karriere, penge og magt. Forskning er produktionsvirksomhed, videnskabelige artikler er produkterne, og der er masser af muligheder for lovlig bedrag for den intelligente forsker.

4. Lav de rigtige forvrængninger: Husk at overdrive betydningen af det effektmål, hvor sponsorens produkt er sundere. Selvom du ved, at det i den store sammhæng ikke rigtigt betyder noget for sundheden. Husk at underdrive betydningen af eventuelle bivirkninger. Hvis en undersøgelse viser en alvorlig bivirkning, så lad være med at publicere den. Du kan sikkert få din sponsor til at betale dig ekstra for at lade være, selvom det kan føles som spildt arbejde.

5. Vælg de rigtige udeladelser: Hvis der findes produkter, der er endnu sundere, eller som har færre bivirkninger end sponsorens produkt, så lad være med at nævne dem. Med de rigtige udeladelser giver du et falsk billede af virkeligheden og valgmulighederne, så sponsorens produkter bliver solgt, selvom der er sundere alternativer. Husk: Uanset hvor usund en fødevare er, så kan man altid finde en anden fødevare, der er endnu mere usund på et eller andet punkt. Einstein har ikke levet forgæves: alt er relativt.

PROPAGANDA I ERNÆRINGSKOMMUNIKATION

Forskning leverer skyts til den overtalende ernæringskommunikation. Det er den kommunikation af viden om ernæring, der tjener interesserne hos producenterne, medierne og eksperterne. Især de store fødevareproducenter arbejder meget målrettet med overtalende ernæringskommunikation. Man kan måske ikke bebrejde dem at gøre, hvad de kan for at kontrollere forbrugernes opfattelse af deres produkters sundhedsværdi. Jeg har selv i flere år arbejdet professionelt som ernæringskommunikationsrådgiver for fødevarevirksomheder om netop dette. Jeg stoppede med det, da jeg efter tre år i propagandabranchen (som jeg kalder det) følt mig som en prostitueret. I overtalende ernæringskommunikation kan man bruge de samme manipulerende tricks som i ernæringsforskning plus en række andre kommunikative virkemidler, der får bestemte fødevarer til at fremstå ekstra sunde og tiltalende.

Forskning producerer viden med større troværdighed og gennemslagskraft end almindelig logisk tænkning. Hvis der findes forskning, der viser noget sundt ved et produkt, så kommer produktet også til at fremstå sundere end andre produkter, der muligvis er sundere, hvis der ikke er foretaget forskning i de andre produkter. Ved at investere penge i ernæringsforskning i de gavnlige virkninger ved en fødevare, så kommer fødevaren til at fremstå sundere, end den måske reelt er i sindene hos både eksperter og forbrugere.

Der er f.eks. flere forskningspenge i kød og ost, end der er i bønner og ærter. Det kan så give det indtryk, at animalsk protein mætter og slanker bedre end vegetabilsk protein, mens det der reelt er tale om, er, at der er en forskel i mængden af forskningsviden, der er produceret om de to konkurrerende fødevaregrupper. Og den forskel skyldes forskellen i kapital.

Fravær af forskning i et emne skaber ikke-viden, hvorved ulogiske argumenter kan vinde over logik ved simpelthen at henvise til, at der ikke er dokumentation for det logiske. Ikke-viden baner også vejen for udeladelser som propagandamiddel, mens den sunde fornuft bliver trængt op i en krog af et teknokratisk dikatur. Det skaber en gigantisk forvrængning i opfattelsen af, hvad der er mere eller mindre gavnligt for sundheden, når manipulerbar forskning vægter tungere end sund fornuft.

PENGE SKABER SKÆV VIDEN

Indenfor fødevarer og ernæring er der også den indbyggede mekanisme, at der bliver forsket mere i produkter med store økonomiske interesser, simpelthen fordi forskning koster mange penge. Så det kræver en sponsor med en stor omsætning med plads til forskningsudgifter i budgettet. Den mekanisme betyder også, at der bliver forsket særligt meget i fødevarer, hvor producenterne er organiseret i internationale interesseorganisationer om globale markeder. Og der bliver forsket særligt meget i produkter, der kan tages patent på, hvilket er mest tydeligt indenfor medicinalforskningen. Det er f.eks. helt vildt så mange penge medicinalindustrien har brugt på fedmeforskning, selvom det endnu ikke er lykkedes dem at opfinde en pille, der slanker effektivt uden alvorlige bivirkninger. Men alene potentialet til at tjene milliarder motiverer til store investeringer og interesser, der skævvrider hele feltet.

Denne tendens til, at der er mest forskning i kapitaltunge produkter, kan udnyttes i overtalende ernæringskommunikation ved, at man simpelthen kan henvise til publiceret forskning, hvor alternativer og konkurrenter ikke kan henvise til publiceret forskning, fordi de ikke har kapitalen til at betale for forskningsproduktionen. Tendensen vil samtidig dreje forskeres fortolkning og formidling i retning af at være positive overfor de kapitaltunge produkter. Det handler jo om deres karriere og levebrød, og ofte har de mange ansatte, som de føler sig ansvarlige for at skaffe penge til, så de kan fastholde deres ansættelser. Så det gælder om hele tiden at holde jorden gødet, så det næste millionbudget kan blive bevilget. Dem, der sidder på kapitalen, har dermed magten til at påvirke både mængden og typen af viden.

Det er mit indtryk, at der stort set ikke findes nogen fri forskning indenfor ernæring i dag hverken i Danmark eller i udlandet. Næsten al ernæringsforskning foregår nu som samlebåndsforskning, der tjener karrieremæssige og forretningsmæssige formål uden reel interesse for folkesundhed og faglig udvikling. Man er nødt til at læse det med småt, hvis man skal trække reel ny viden ud af moderne ernæringsforskning.

Indenfor forskningen i lægemidler har det vist sig, at man ikke kan stole på forskeres selvoplyste erklæringer om interessekonflikter. (2) Meta-analyser og oversigtsartikler med industristøtte viser mere fordelagtige virkninger af medikamenterne, de kommer oftere med positive konklusioner om medikamenterne, og publikationerne har dårligere videnskabelig kvalitet og gennemsigtighed end meta-analyser uden industristøtte. (3) (4) Det skulle være mærkeligt, hvis det samme ikke gjorde sig gældende indenfor fødevarer og alle mulige andre fagområder. Penge er det globale magtmiddel, som vi alle er underlagt.

Mens forskning koster mange penge, så er formidling af forskning forholdsvis billig. Den generelle akademisering af samfundet har desværre gjort, at de fleste akademikere med interesse i forskning tror, at de skal være forskere, hvor de så gennem ph.d.-forløb bliver specialister i et lillebitte område, mens de mister det store overblik og modet til at formidle viden om noget, som de ikke er verdens førende eksperter indenfor. På den måde bliver ekspertise på vigtige fagområder koncentreret på færre og færre hoveder og med den stigende frygt for debat blandt fagfolk, så bliver ekspertise og rådgivning om ikke-eksakte videnskaber som f.eks. ernæring, som reelt kun er kvalificerede holdninger, meget let at kontrollere af dem, der måtte have interesse i at udføre en sådan kontrol.

I de sidste 25 år hvor jeg selv har deltaget i den faglige debat om ernæring og sundhed, så har jeg i hvert fald selv oplevet et markant fald i interessen hos kollegaer og medier for fri debat. Det er min oplevelse, at debatkulturen har forandret sig, så den i dag alt for let bliver personlig i stedet for saglig. Det kan være en årsag til, at flere holder deres uenigheder for sig selv i stedet for at ytre sig. Det er en usund udvikling, da det baner vejen for, at de øverste eksperter i videnskabshierarkiet får større magt over narrativerne, end disse eksperter egentlig er berettiget til.

SLANKEKURE: DET FÆNGSLENDE BEDRAG

Slankekure er måske det bedste eksempel på overtalende, bedragerisk kommunikation indenfor ernæring og sundhed. Jeg definerer en slankekur som et totalitært, kontrolbaseret kostprogram, der lover et stort og hurtigt vægttab, hvis man følger programmet i en given tidsperiode, typisk nogle uger.

Den herskende fortælling om slankekure er, at man med det rigtige kostprogram vil opnå et stort, hurtigt og varigt vægttab. Ønsket om at tabe sig er ofte drevet af, at man ikke har sluttet fred med sin krop, som den er. Slankekuren giver indtryk af at skabe orden og skønhed i et ellers kaotisk og grimt madliv. Det sker så ved at føre en pæn krig mod de dårlige vaner. Slankekuren giver sikkerhed for, at man kan komme ud af det belastende problem, som overvægt og overspisning kan være. Det bliver overskueligt og konkret: man skal bare følge programmet. Prisen er, at man afgiver noget frihed, men den pris betaler man gerne, når gevinsten er så stor, og når kuren er den nødvendige løsning på problemet. Den frivillige flugt fra den eksistentielle angst ved at skulle vælge selv er udbredt hos mange mennesker, og derfor kan det virke lokkende med en slankekur.

Fortalerne for slankekure udelader en række vigtige informationer om slankekure:

• Den langsigtede efterlevelse af et kostprogram er meget lav, fordi friheden før eller siden presser sig på og fører til, at man bryder fri af de begrænsende rammer, som ethvert kostprogram er (5)
• Det opnåede vægttab kan ikke bevares efter kuren, fordi kuren gør frihed forbudt, så mange tager endnu mere på bagefter (6)
• Den pludselige og store frisætning af fedt og ophobede miljøgifte fra fedtdepoterne er skadelig for kroppen, og det kan være årsagen til, at hyppige slankekure er forbundet med øget risiko for at dø for tidligt (7)
• Slankekure øger risikoen for spiseforstyrrelser, især overspisning og ædeflip, der kan ses som en naturlig modreaktion på restriktionerne på kuren (8)
• Man kan opnå vægttab på mange forskellige måder (det handler blot om at opnå negativ energibalance), så frihed er absolut ikke i modstrid med ønsket om vægttab (9)

Fortalerne for slankekure overdriver og forvrænger samtidig:

• Størrelsen, hurtigheden og især varigheden af vægttabet
• Den fysiologiske grund til at lige netop denne slankekur er bedre end alle andre slankekure
• Den særlige slankevirkning af madopskrifterne i kuren
• At kuren er enkel og let at efterleve i praksis
• At kuren fører til varige livsstilsændringer
• Cases med store vægttab bliver fremhævet, mens cases med lavt vægttab, decideret vægtøgning eller med bivirkninger bliver forbigået i tavshed

Fordelene ved slankekurs med frihed i stedet for slankekur med fængsel er dokumenteret i talrige undersøgelser, og betydningen af frihed i forbindelse med ikke kun vægttab, men også andre former for sundhedsfremme er dokumenteret i den omfattende forskning i selvbestemmelsesteori. (10) (11) Du er på slankekurs, når du starter, hvor du er og derfra selv vælger at tage små skridt i slankende retninger. Du er på slankekurs, når du føler dig fri, mens du gør noget for at gå ned i vægt.

Slankekures fortsat store popularitet på trods af alle advarslerne kunne tyde på, at mange mennesker slet ikke ønsker at være frie. Frihed er farligt! Eller sådan kan det i hvert fald opleves, når man først godt og grundigt har vænnet sig til at være i et pseudotrygt sundhedsfængsel. Det er ligesom, når en langtidsfange i et fængsel har udtjent sin straf, og frygter det uforudsigelige kaos, som en hverdag i frihed er.

Problemerne med slankekure – propaganda, løgn, kontrol og frihedsberøvelse – er de samme som indenfor andre politiske områder som f.eks. krigen mod terror. Løsningen er også den samme: Vi skal gå fra fup og fængsel til fred og frihed. Men hvordan? Og hvordan håndterer vi frihedens paradoks: frygten for frihed? Her er et eksempel fra mit arbejde med at hjælpe mennesker med overvægt.

Jeg har spildt mange år af mit og andres liv på at lave rigide kostplaner, slankekure og diætsystemer. Det har jeg tjent mange penge på, og jeg har også fået et kick ud af at bestemme over andres madliv. Det alternativ, som jeg formidler nu, består af bevidsthed, principper og støtte. Det er svært at sælge, men jeg fortsætter alligevel, selvom jeg så aldrig får råd til en stor Audi. Det første trin er altid at slå autopiloten fra og øge bevidstheden, så man kan begynde at vælge noget andet, end man plejer. Bevidsthed er forudsætningen for frihed og for, at man kan bruge friheden til noget gavnligt. Næste trin er at have nogle konkrete og brugbare principper, man kan bruge sin frihed til at navigere efter i retning af det sundhedsmål, som man ønsker at opnå. Det kan her være en stor hjælp af have en vejleder eller coach indenfor rækkevidde og nogle relevante vejledninger at navigere efter. Det tredje trin er at have social støtte fra andre mennesker og sunde systemer, så man kan vedligeholde bevidsthed og fokus også på længere sigt. Det omfatter på den måde en bevægelse fra befaling til bevidsthed, fra program til princip og fra straf til støtte.

Alt dette er dog kun muligt, hvis den enkelte ønsker at være både sund og fri, selvom jeg mener, at sundhed uden frihed slet ikke er sundhed. Det er helt klart min erfaring, at der er langt flere penge i at drive et sundhedsfængsel end i at være en blødsøden sundhedshumanist. Jeg synes alligevel, at vi skal gå fra fascisme til humanisme, selvom det kræver omskoling af mange sundhedsfagfolk. Det handler om den politiske ideologi – forførende fascisme vs fredelig frihed – som sundheden er baseret på.

PROSTITUTION I SUNDHED OG ERNÆRING

Jeg har med tiden fået en anden opfattelse af, hvad det vil sige at være prostitueret. Jeg opfatter i dag prostitution som at sælge noget, der strider imod ens personlige etik. Det kan være hvad som helst og ikke kun sex. Det kan f.eks. også være at sælge slankekure, sundhedsprogrammer og ernæringsforskning, som man ved er usund kontrol og manipulation.

Det er mit indtryk, at sundhed, politik og journalistik er de tre brancher i Danmark, hvor der foregår mest prostitution. Det er ikke rart at opdage, at man er prostituteret, og det kan være svært at finde en vej ud, hvis hele systemet er baseret på prostitution. Men hvis tilstrækkeligt mange gør oprør, så vil det ændre systemet. Der er dog nogen, der er nødt til at gå forrest og tage de fleste tæsk, hvorefter de mindre modige frihedskæmpere kan følge trop.

Det er for de fleste af os let at blive prostitueret, hvis vi lever af at sælge sex, men det er ikke nødvendigvis sådan for alle. Det er kun den enkelte, der ved det. Den mest udbredte og politisk interessante prostitution er den, der slet ikke handler om sex, men derimod om at sælge viden, holdninger og evner til formål, der strider mod ens personlige etik. Hvis en person ikke har nogen anden personlig etik end at tjene så mange penge som muligt, så betragter jeg også personen som prostitueret – eller som psykopat. Det viser etisk forfald, der giver grobund for ekstrem magtudøvelse på alle områder af samfundet. Den eneste forskel på en prostitueret, der sælger sex og en prostitueret, der sælger sin hjerne, er, at sex-sælgeren er bevidst om prostitutionen i modsætning til hjerne-sælgeren.

---

3. NY SUNDHED MED FRIHED

”At pleje helbredet med en regel, der er for streng, er en opslidende sygdom.”

François de La Rochefoucauld (1613-1680)

Kulturen indenfor ernæring og sundhed er præget af, hvad jeg bedst kan beskrive som et frivilligt fængsel. Der er mange penge (og magt) i at sætte mennesker i mad- og sundhedsfængsel, og man kan ofte få folk til selv at betale i dyre domme for det. Ellers står arbejdsgivere og offentlige myndigheder i kø for at hjælpe til med at betale for indpiskere og fangevogtere. Jeg tænker her ikke kun på slankekure, men også på kostplaner, motionsprogrammer og den generelle kultur om, at ernærings- og sundhedsvejlederes rolle er at tage styringen og give instrukser om, hvad klienten/borgeren/patienten skal gøre. Denne form for ydre-styret sundhed omfatter en bevægelse af magten fra den enkelte til eksperten og systemet.

Der er derimod hverken penge eller magt i humanistisk sundhed og budskabet om, at det først og fremmest handler om den enkeltes bevidsthed og frihed. Folk ønsker åbenbart ikke at være frie, eller også har de lært, at frihed og sundhed er to modsatrettede værdier. Eller også tror de, at de allerede er frie. Det er samtidig også årsagen til, at de herskende tilgange til kost, motion, vægttab og sunde livsstilsændringer virker så dårligt på længere sigt hos almindelige, ufanatiske mennesker, som de beviseligt gør. Vejen uden om reel frihed er fængsel, og det bryder mennesket sig heller ikke om.

Der kan være bivirkninger ved alt, og alt kan misforståes og misbruges – også sundhed og frihed. Frihed kan f.eks. misforståes som egoisme og misbruges som hensynsløshed. Den form for frihed reducerer fred. Et godt spørgsmål i forbindelse med frihed er derfor, om det fører til mere eller mindre fred. Frihed og fred skal følges ad.

En anden bivirkning ved frihed er utryghed, angst og stress. Kronisk frihed øger risikoen for kronisk stress, og det er som bekendt usundt at være kronisk stresset. Det er min erfaring, at det kan håndteres ved at forankre frihedsprocessen i en spirituel praksis, hvor buddhisme og kristen spiritualitet er et par gode bud. Man kan også dyrke mindfulness og meditation på en rent psykologisk og humanistisk måde uden noget som helst religiøst, spirituelt eller overnaturligt. Ateister kan også finde ny ro og tryghed i den ubetingede kærlighed. Jeg opfatter i øvrigt også ateisme som en form for tro, men det er en anden snak.

Sundhed er blevet den nye moral og ”godhed”, som vi måler os selv og hinanden på. Det forstærker appellen af alle programmer, der lover, at man kan blive ”sund” og et ”godt menneske” på kort tid. Man skal bare gøre, som man får besked på. Ret ind, mak ret og bliv sund! Der er status i sundhed, og det giver ret til at mobbe de usunde. Usundhed og de usunde syndere bliver de fælles fjender, der styrker sammenholdet i den sunde elite.

SUNDHED SOM FÆNGSEL

Når først man har vænnet sig til, at sundhed kræver fængsel, så bliver det lettere at godtage, at andet ”godt” også kræver indskrænkelser af friheden samt massiv kontrol og overvågning. Vi godtager, hvad eksperterne siger uden at stille spørgsmål, være kritiske og tænke selv. Vi gør, hvad programmet siger, vi skal gøre for at være sunde, gode mennesker. Det er jo alt sammen udelukkende for vores egen skyld, har vi lært. Og så længe vi har det nogenlunde, får mættet vores basale behov og svælger i medier og underholdning, så er der ingen grund til at blive politisk bevidst.

Det er nu heldigvis mange år siden, at jeg opsagde mit job som sundhedsbetjent. Det er meget mere meningsfyldt at hjælpe mennesker med at bryde fri af sundhedsreglerne og sundhedsfængslet. Selvom det er svært at sætte folk fri, der ikke ved, at de er i fængsel. Eller som ikke ved, at det faktisk er usundt er være i fængsel, selvom det er for sundhedens skyld. Som Mark Twain skrev: “Det er lettere at snyde folk end at overbevise dem om, at de er blevet snydt.“

Jeg er fortaler for ’magten til folket’ indenfor sundhed, selvom det er op ad bakke. For folket vil jo slet ikke have magten. De vil have nogen, der fortæller dem, hvad de skal gøre. Nogen der skælder dem ud, når de ikke makker ret. Og roser dem, når de har gjort, som de har fået besked på. Eller det har de i hvert fald vænnet sig til gennem den herskende sundhedsdiskurs, der er massivt markedsført i medierne.

Det første konkrete, større udtryk for mine humanistiske holdninger til mit fag var min debutbog ’Spis som du vil’, der udkom i 2000. (12) Det er formentlig den bog om sund kost i Danmarkshistorien, der har solgt dårligst. Folk ønsker bare ikke at spise, som de vil, når de vil spise sundt. Folk ønsker generelt ikke at bestemme selv. De næste markante udtryk var udgivelsen af små skridt-bogen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen i 2009 (13) og mindful spisning-bogen i samarbejde med psykolog Uffe Damborg i 2012. (14) Alle tre filosofier (Spis som du vil, Små Skridt og Mindful Spisning) er udtryk for mine grundlæggende værdier om frihed og fred, og at al sundhed starter med bevidsthed. Og altså også i forhold til maden og kroppen. Og på den måde sådan set udtryk for en politisk holdning baseret på god, gammeldags humanisme. Min følgende interesse for andre politiske emner var en naturlig følge af den samme længsel efter fred og frihed.

Når man først har sluttet fred med maden, motionen og kroppen, så er det naturligt at søge freden i flere af livets sammenhænge. Hvis man derimod er i konstant krig mod kroppen, så er det også lettere at godtage, at andre former for krig også er nødvendig for at bekæmpe ”det onde”. Det blokerer for den forståelse for og medglæde over forskelligheder, der er nødvendig for fredelig sameksistens.

OPGØR MED HERSKESYGEN

“Det er ikke et sundhedstegn at være veltilpasset et gennemgribende sygt samfund.”

Jiddu Krishnamurti

Der er altid politik (dvs. udøvelse af magt) i ernæring og sundhed, men ofte er den ubevidst og subtil. Denne magtudøvelse kan så være mere eller mindre sund (dvs. mere eller mindre baseret på frihed og fred) i sig selv. Jeg vil opfordre alle, der arbejder professionelt med ernæring og sundhed til altid at være bevidste om dette.

Alle former for politik kan være mere eller mindre sund. Sund politik er baseret på og tilstræber at fremme velvære, fred og frihed for så mange som muligt. Sundhed kan derfor bruges som en universel målestok for kvaliteten af enhver politik. Indskrænkelser i friheden f.eks. via forbud er kun sundt, hvis det fremmer sundheden for andre. Det gør sig f.eks. gældende for hastighedsgrænser i trafikken, forbud mod spirituskørsel og rygeforbud på steder, hvor røgen rammer andre. Det gør sig f.eks. ikke gældende for mad, med mindre der er tale om gift. Mad, som det kan være usundt for nogen at spise for meget af, er ikke gift.

Sundhedspolitik er politik om sundhed, og det findes på alle niveauer i samfundet. Her gælder de samme krav til sund sundhedspolitik: den skal være baseret på og tilstræbe at fremme velvære, fred og frihed for så mange som muligt.

FRI SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN

Flere og flere arbejdspladser udvikler og formulerer en sundhedspolitik. Arbejdspladser kan her vælge mellem to forskellige sundhedsparadigmer: det magtbaserede og det frihedsbaserede. Det magtbaserede sundhedsparadigme omfatter kontrol, krav og overvågning. Det magtbaserede sundhedsparadigme omfatter også det narrativ, at sundhed for den enkelte kræver, at personen får udarbejdet en plan af en sundhedsekspert. Den enkeltes opgave er at overholde planen, mens sundhedseksperten eller et ydre kontrolsystem motiverer, overvåger og giver feedback. Fællesskabet bliver indenfor dette paradigme misbrugt som et middel til at få folk til at gøre noget, som de ikke har lyst til. Mennesker i flok har det med at miste deres frie vilje. De bliver i hvert fald lettere at manipulere med.

Det frihedsbaserede sundhedsparadigme, som jeg er fortaler for, omfatter støtte til bevidsthed, viden og muligheder. Sundhedseksperters rolle er at formidle nuanceret og brugbar viden. Omgivelsernes rolle er at levere påmindelser om at være sundhedsbevidst og at sikre, at de sunde valgmuligheder bliver mere oplagte i hverdagen. Fællesskabet bliver brugt som et middel til at øge bevidsthed, viden og muligheder.

Det magtbaserede sundhedsparadigme er usundt og virker som en belastning for dem, der ikke i forvejen går meget op i sundhed. Den falske sundhed bliver endnu en stor kilde til stress i hverdagen. Det er hverken i arbejdsgiverens eller arbejdstagerens interesse. Det magtbaserede sundhedsparadigme er baseret på biologisme, hvor biologisk/fysiologisk sundhed bliver ophævet til fælles moral i samfundet, som vi alle bør underkaste os. Det skal man lige have gennemskuet, før man kan skifte sundhedsparadigme. Det betyder ikke, at man fornægter den biologiske sundhed. Det betyder bare, at den biologiske sundhed rent etisk bliver underlagt humanistiske værdier som frihed, fred og forskellighed.

INDUSTRIENS MAGT OVER SUNDHED

Et andet sundhedsområde med gigantiske summer af penge er behandlingen af de sygdomme (type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, hjertekarsygdom, gigt, ledsmerter, m.v.), der følger af den moderne livsstil (usund kost, tobaksrygning, for meget alkohol, fysisk inaktivitet, svær overvægt og kronisk stress). Medicinalvirksomheder, der har udviklet, patenteret og dokumenteret medicin mod livsstilssygdomme, kan tjene milliarder af kroner hvert år på salget af blot et enkelt kemisk stof.

Disse store medicinalvirksomheder har enorm magt (fordi de har enormt mange penge), og de har en stor interesse i to skadelige ting for folkesundheden. For det første er det i medicinalindustriens interesse, at befolkningen bliver ved med at leve usundt, da kundegrundlaget ellers forsvinder. For det andet er medicinalindustrien interesseret i at bekæmpe effektive metoder til bæredygtig livsstilsændring. Dels for at sikre kundegrundlaget og dels for, at deres medikamenter kan fremstå som effektive i videnskabelige undersøgelser. Her bliver medicinen typisk sammenlignet med livsstilsintervention uden medicin. Jo mindre effektiv denne kontrolbehandling (livsstilsintervention) er, des mere effektiv vil medicinen fremstå. Det er min opfattelse, at dette system blokerer for den forskningsmæssige fusion af ernæring, psykologi og praksis, der er nødvendig for at udvikle reelt effektive metoder. Medicinalindustriens største frygt er, at befolkningen vågner op og begynder at bruge deres frihed til at tage små skridt i retning af en sundere livsstil, der gør medicin overflødig.

MEDIERNES MAGT OVER SUNDHED

Det herskesyge sundhedsparadigme bliver markedsført intensivt af medierne, hvor de får velvillige sundhedseksperter til at stille op og herse med folk. Fortællingen er: ”Du kan ikke finde ud af noget selv. Du har brug for os, vores eksperter og vores næste superkur.” Det skaber en indlært hjælpeløshed, hvis skadelige omfang i mennesker og samfund vi kun kan gisne om. Indlært hjælpeløshed er i hvert fald hverken i arbejdsgiveres eller arbejdstageres interesse i forbindelse med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Systemet er der og fortsætter, fordi det er i mediernes og eksperternes interesse at fastholde ideen om sundhedsmæssig hjælpeløshed. Så køber folk det næste nummer af bladet, de booker den næste tid hos sundhedsindpiskeren, og de køber hans næste bog med lækre, sunde opskrifter. Og i og med at denne tilgang til sundhed ikke passer til de fleste mennesker, så fører det ikke til varige forandringer og forbedringer. Kunderne kommer tilbage eller cirkulerer rundt, indtil de bliver kunder hos medicinalvirksomhederne, apotekerne, lægerne og hospitalerne.

FRIHEDENS PRIS OG PARADOKS

Problemet med frihed er, at vi ikke kan finde ud af, om vi vil have det eller ej. Vi er ikke rigtig klar til betale den pris, som friheden koster (bl.a. angsten ved at skulle vælge selv), og vi nyder den tryghed og lettelse, der samtidig kan være i et kontrolbaseret sundhedsprogram. Sådan et program kan nærmest føles som at blive som et lille barn på ny, hvor man lader mor eller far tage alle de indviklede beslutninger, mens man selv sidder over i hjørnet og leger med noget andet. Så vi er lette at lokke med programmer, der overtager styringen, skaber falsk tryghed og fjerner frihedsangsten.

Men hvis sundhed er velvære, og hvis velvære er glæde, energi, fred og frihed, så er sundhed nødt til at have integreret frihed i både mål og metoder, da det ellers er noget andet end sundhed, vi har med at gøre. Det andet kunne vi kalde noget, der også starter med f: fanatisme, fængsel og fascisme.

Det er umuligt at føle varig velvære uden frihed. Menneskets iboende frihedslængsel er så dybt rodfræstet i vores natur, at vi før eller siden begår oprør mod tyranni – også sundhedstyranni. Det særlige ved sundhedstyranni er, at det forbyder os at gøre noget, som vi har stor lyst til såsom at spise kage i stedet for salat. Dermed blive kagespisning til et symbol på frihed. Da frihed er en del af ægte sundhed, så kan det være nødvendigt at spise en hel del kager for at bryde fri af sundhedsfængslet – eller rettere: gå fra herskesyg, begrænset sundhed til fri og hel sundhed.

Hvis målet er sundhed, så er der ingen vej uden om frihed. Vi skal derfor holde op med at prøve at sætte folk i sundhedsfængsler. Vi skal i stedet hjælpe dem til at være sundhedsfrie, så de kan bruge deres opmærksomhed, viden, motivation og frie vilje til foretage sundere valg i hverdagen. Desværre har der i mange år været politisk stemning for at gå den modsatte vej i Danmark. Sundhedssocialisterne tror, at sundhed kan fremmes ved hjælp af lovgivning, forbud, påbud og afgifter. Alt sammen metoder, der reducerer friheden. Som du nok har gættet, så er jeg sundhedsliberal og fortaler for mere fordomsfri, nuanceret oplysning og mere frigørelse af selve den menneskelige bevidsthed. Sundhedsliberalisme er den sunde vej til sund sundhed.

---

4. FRIHEDSCOACHING

”Hvis du vil forbedre dig, så vær parat til at blive opfattet som fjollet og dum.”

Epiktet (55-135)

I daglig tale bruger vi ’desillusioneret’ som et negativt begreb, men desillusionering er faktisk en gavnlig proces, hvis man har sandhedssøgen som etisk værdi. Der er ingen vej uden om desillusionering. Det er min erfaring, at når man først er blevet desillusioneret om én ting, så har man lettere ved at opdage de mange andre illusioner i livet og samfundet. Det er det første lille skridt, der er det sværeste. Det er også min erfaring, at man må starte med de små illusioner, før man går videre til de store. Hvis du aldrig før har gennemgået den psykologiske proces med at frigøre dig fra en illusions lænker, så vil jeg fraråde dig at starte med de store politiske illusioner. Faktisk ved du jo slet ikke, hvad der er en illusion, og hvad der ikke er, før du har undersøgt sagen grundigt. Så start med de konstruktioner, som du opfatter som mindst farlige, og hvor du har mest på fornemmelsen, at din opfattelse er en illusion. Eller hvor din verden i hvert fald ikke vil bryde helt sammen, hvis du opdager, at det er en illusion. Tag små skridt og pas godt på dig selv.

SLIP DINE ILLUSIONER

Her er en nogenlunde kronologisk gennemgang af de illusioner, som jeg selv har opdaget, sammen med nogle øvelser, hvis du vil prøve selv. Listen starter med de mindst farlige (for mig), og så bliver illusionerne ellers farligere og farligere efterhånden. Jeg er selv typen, der kan lide at ”springe ud” med mine holdninger offentligt. Det er dels for at teste, om min reviderede opfattelse holder vand, og dels for at vænne mig til at tage de tæsk, det giver at gå imod strømmen. Når man først har fået små tæsk, så bliver det lettere at tage de store tæsk senere i ens personlige udviklingsproces. Desillusionering er i øvrigt den vigtigste proces for enhver, der søger personlig udvikling.

MADLAVNING: TØR DU SPISE SUNDT UDEN AT LAVE MAD?

Jeg har ikke lavet mad sådan rigtigt i de sidste 12 år. Jeg gider ikke. Det er simpelthen bare for træls og bøvlet, synes jeg. Jeg spiser færdigmad, henter takeaway eller spiser ude. Eller spiser mad som andre har lavet til mig/os. Kroppen er jo alligevel ligeglad med, hvem der har lavet maden. Så rent ernæringsmæssigt er der ingen grund til at lave mad fra bunden, hvis man ellers har nogle gode leverandører af færdiglavet mad i nærheden. Jeg oplever simpelthen madlavning som arbejde, der kræver tid, energi og opmærksomhed, som jeg vil hellere vil bruge på noget andet – som f.eks. at skrive denne bog. Den holdning har skabt meget furore i mad- og ernæringskredse, selvom det vist efterhånden er ved at blive accepteret som selvindlysende, at alle selvfølgelig ikke behøver lave mad selv for at få dækket kroppens behov for næringsstoffer. Problemet er, at mange ernæringsformidlere har en tendens til at sammenblande objektiv ernæring med deres subjektive normer om madkvalitet, herunder deres forkærlighed for at bruge deres fritid (som måske slet ikke er fritid for dem) på køkkenarbejde. Med al respekt for køkkenarbejde, for det er selvfølgelig vigtigt, at der fortsat er nogen i vores samfund, der laver mad til os, der ikke gider.

Øvelse: Hvis du plejer at lave mad og ikke bryder dig om det, så prøv at lade helt være med at lave mad fra bunden i en uge. Spis færdigretter, takeaway, havregryn, brød eller andet, der er lige til at få fat i i stedet for. Husk at fast food ikke behøver være junk food. ”Fast food” er jo bare ”hurtig mad” på engelsk. Man kan spise sundt uden at lave mad, hvis man vil. Når ugen er gået, så spørg dig selv om det giver dig mere eller mindre fred, frihed, velvære og energi (dvs. sundhed) at spise på den måde. Du bestemmer selv, hvordan du vil spise sundt. Det står dig også helt frit at være fuldstændig ligeglad. Det bliver du ikke et dårligt menneske af.

MINDFUL SPISNING: TØR DU NYDE IGENNEM?

Det gav også stor modstand, da jeg begyndte at anbefale mindful spisning. Det går ud på, at man koncentrerer sig om sansningen og nydelsen af maden i stedet for at snakke for meget, mens man spiser. Det går også ud på at lytte til kroppens signaler om sult og mæthed i stedet for at lade sig styre af kalorietabeller og kostplaner. Det vil sige en bevægelse fra ydre-styring til indre-regulering. Det blev jeg også latterliggjort omkring i starten, selvom det nu også er bredt accepteret som et selvindlysende, sundt kostråd, der gør det muligt at spise mindre mad, som man nyder mere.

Øvelse: Hvis du plejer at snakke, læse eller se fjernsyn, mens du spiser, så prøv at spise et helt måltid mad uden at gøre noget som helst andet end at spise, sanse og nyde maden. Lad være med at snakke, se fjernsyn eller læse. Hvis folk siger noget, så lad være med at høre efter. Sluk telefonen og bare spis. Læg mærke til, hvad der dukker op af trang til at gøre det, du plejer at gøre, mens du spiser. Læg også mærke til tanker om, hvad de andre mon siger, når du nu bare sidder og nyder din mad i tavshed. Men prøv først og fremmest at fokusere din opmærksomhed på selve sansningen af maden fra øjeblik til øjeblik. Spis hver mundfuld mad som om, at det er første gang. Det er det, men det glemmer vi tit. Noget så enkelt som et måltid mad kan derfor bruges til at kultivere dette begyndersind, der gør det muligt at se på gamle ting på nye måder.

ALKOHOL: TØR DU FESTE UDEN DRUK?

Jeg besluttede mig for efterhånden en del år siden for at begynde at gøre det, som jeg syntes var sjovt at gøre, når jeg var fuld, mens jeg var ædru. Og ikke nødvendigvis til fest, også til hverdag. Det førte til, at jeg fuldstændigt mistede lysten til at drikke alkohol. Jeg fandt ud af, at jeg sagtens kunne have det sjovt helt uden alkohol. Det var ikke en ”frelst” beslutning på nogen måde. Det kom bare indefra som følge af mit eksperiment.

Øvelse: Prøv at gøre det, som du synes er sjovt at gøre, når du er fuld, mens du er ædru. Prøv både at gøre det, når du er til fest og på en helt almindelig hverdag. Hvordan er det? Hvor meget af din lyst til alkohol er egentlig en lyst til frihed?

SLANKEKUR: TØR DU GÅ PÅ KURS I STEDET FOR KUR?

Det er en myte, at slankekure er sunde og virker efter hensigten. Jeg har udviklet flere alternativer til slankekure: Slankekurs, Små Skridt, Mindful Spisning og Slank På Ét Sekund. Den sidste, som jeg i øvrigt også har skrevet en bog om, handler bl.a. om at begrebet ’slank’ er en konstruktion, der ofte dækker over et ønske om noget helt andet andet end det rent fysiske vægttab, f.eks. et ønske om at føle sig lækker. Det handler ofte meget mere om psykologi end om fysiologi.

Øvelse: Hvis du tit tænker, at du er for tyk, så prøv at tage 14 dage, hvor du ofte siger til dig selv ”Jeg er slank og lækker. Jeg er slank og lækker, præcis som jeg er nu.” Hvordan føles det? Hvad sker der af ændringer i dit liv, når du tænker sundt om din krop?

MOTION: TØR DU OPDAGE IDIOTIEN?

Motion behøver faktisk ikke være dikteret, ubehageligt, tidskrævende og meningsløst for at være sundt. Måske er det faktisk slet ikke sundt, hvis du oplever din motion på den måde. Det er også en myte, at motion giver mere energi og på magisk vis giver flere timer i døgnet. Motion kræver et overskud af både tid og energi. Jeg er derfor både personligt og fagligt fortaler for andre former for motion baseret på selvbestemmelse, gode oplevelser undervejs, integration i hverdagen og hvor motionen tjener et reelt formål samtidig som f.eks. at blive transporteret til og fra arbejde eller skole. Musklerne er heldigvis ligeglade med, hvad for noget tøj du har på imens, og hvilke formål aktiviteten tjener. Musklerne vil bare gerne bruges.

Øvelse: Hvis du har svært ved at finde motivationen til motion, så prøv at finde ud af hvad der er god motion for dig. Det kan være en hvilken som helst form for fysisk aktivitet, som giver dig en god oplevelse, imens du gør det og/eller tjener et reelt formål i din hverdag som f.eks. at transportere dig et sted hen, fordi du skal noget, du gerne vil. Du kan på den måde f.eks. ”dyrke” shopping eller dating som motion, hvis du altså går, cykler eller me-mover derhen. En Me-Mover er en udendørs stepmaskine, der kan erstatte cyklen.

MATERIALISME: TØR DU VÆRE FUNKTIONALIST?

Materielle værdier siger mig ikke længere noget. Nogle materielle ting har en funktion, der er meget praktisk, behagelig eller underholdende. Men langt de fleste fysiske ting, der bliver solgt i vores moderne samfund, er fuldstændigt overflødige luksusvarer uden reel funktion. Sådan har jeg det i hvert fald. Der er stor økonomisk frihed ved at bo og leve minimalistisk. Når der ikke skal tjenes så mange penge hver måned, så bliver man mere fri til at være idealistisk og bruge sin tid og energi på det, man brænder for, og som der ikke nødvendigvis er mange penge i. Heldigvis behøver man ikke tjene mange penge for at få en god økonomi; man kan også bare lade være med at købe en masse overflødige ting og sager.

Øvelse: Hvis du også har flere ting, end du har brug for, så prøv at reflektere over disse spørgsmål: Hvilke af de ting, du allerede har, ville du blive mere fri ved at skille dig af med igen? Hvilke af de ting, du drømmer om at have, vil stjæle din frihed?

PARFUME: TØR DU LUGTE AF DIG SELV?

Jeg bruger ikke parfume. Jeg vasker tøj, bolig, hår og krop i parfumefri produkter, og jeg bruger en parfumefri antiperspirant under armene. Mennesker lugter bedst, når de lugter rent af sig selv, synes jeg. Ideen om, at vi skal lugte af noget andet end os selv, er absurd. Parfume gav måske en smule mening i gamle dage, hvor hygiejnen var dårlig – som en slags camouflage. Men nu om stunder er der ingen grund til at bruge parfume, med mindre du ikke kan tåle vand og sæbe. Der er i øvrigt også mange for tiden, der udvikler decideret overfølsomhed overfor parfume.

Øvelse: Hvis du plejer at bruge parfume, så prøv at gå i bad med parfumefri produkter. Hvor længe kan du gå, før du begynder at lugte dårligt? Find en ven eller veninde, der vil lægge næse til forsøget. Og hvad er forskellen på at lugte dårligt og at lugte af dig selv, af menneske? Hvad nu hvis du faktisk går og udskiller nogle tiltrækkende duftstoffer, som parfumen ellers ville camouflere over? Hvad nu hvis du er meget mere lækker end din parfume?

TØJMODE: TØR DU GÅ MED SOKKER I SANDALERNE?

Jeg er holdt helt op med at følge tøjmoden, og jeg køber kun nyt, når det gamle er slidt op. Der er stor frihed i at være ligeglad med mode. Og der er mange penge at spare, når man har gjort sig fri af modediktaturet. Mode er skabt for at lokke folk til at købe tøj, som de ikke har brug for. Den gigantiske, unødvendige tøjproduktion er i øvrigt en stor belastning for planetens ressourcer og miljøet.

Øvelse: Hvis du også er en slave af tøjmoden, så prøv at gå med sokker i dine sandaler på gaden, eller hvad det ville svare til for dig af være ”modekikset”. Jeg har selv været ude for at blive tiltalt på gaden i København af en ung mand med ordene ”hold kæft hvor er du kikset”, mens han hånligt kiggede ned på mine sokker i sandalerne. Det er virkelig mærkeligt, at der nærmest er en kollektiv mobberet overfor folk, der går med sokker i sandaler. Det er jo for pokker bare sokker! Det eksempel siger en del om, hvor meningsløse de kollektive opfattelser kan være, og hvordan vi kan dekonstruere dem ved blot at begynde at tænke lidt dybere. Alternativ øvelse: Gå med to forskellige farver sokker i dine sko. Det har samme virkning, indtil det bliver moderne at gå med to forskellige farver sokker i skoene.

KRAM: TØR DU TILBYDE KRAM TIL EN FREMMED?

Jeg etablerede Danmarks første krammeklub (Østerbro Krammeklub) i 2015. Min mission var at fremme bevidst fysisk berøring som en integreret del af holistisk sundhed. Det er godt nok også noget, som folk synes er underligt i en kultur som den danske, hvor kærlig, fysisk berøring mellem mænd og kvinder bliver opfattet som anmassende og seksuelt. Danmark er på flere måder desværre et meget berøringsangst samfund. Det forhindrer mig dog ikke i at fortsætte min krammemission og anbefale folk at få flere krammevenner.

Øvelse: Prøv at spørge en fremmed, om du må give ham eller hende et kram. Vælg en som du har lyst til at give et kram, og som du fornemmer godt kunne trænge til det. Kram kun, hvis han eller hun siger ja til dit tilbud. Hvordan var det? Prøv at spørge en, som du plejer at kramme med, om han eller hun har lyst til at prøve at kramme med dig i længere tid. I bestemmer selv, hvor lang tid det skal være, men det kan f.eks. være 20 sekunder som en stående omfavnelse. Jo længere tid, des bedre. Læg mærke til, hvordan I har det før, under og efter krammet. Et langt kram sætter gang i hjernens dannelse af stoffet oxytocin, og det har bl.a. en meget beroligende, stressreducerende virkning. Kan du mærke det?

ER DU FANGET AF TING?

“Den, der ved, at han har nok, er rig.”

Tao Te Ching (300 f.Kr.)

Lad mig lige udfolde den materialistiske illusion lidt mere, da den er meget fundamental.

Forbrug og materielle ting spiller en central rolle i demokratiske samfund med kapitalistisk økonomi. Et vist forbrug af fysiske ting er naturligvis nødvendigt for at opretholde livet og en god livskvalitet. Alle har brug for mad i munden, tøj på kroppen og et sted at bo. Sigmund Freuds nevø Edward Bernays (1891-1995) var en af de første til at hjælpe producenter af ting med at manipulere den offentlige mening om behovet for ting. (17) Han fik den geniale, bedrageriske idé at koble dækningen af psykologiske, følelsesmæssige behov til købet og forbruget af fysiske ting. Det har siden været den grundlæggende idé i al marketing. Han var også grundlæggeren af propaganda og moderne public relations. Det handler om at skabe mening. (18) Bernays var bl.a. rådgiver for den amerikanske præsident Woodrow Wilson i 1917 for at påvirke den offentlige opinion henimod støtte til amerikansk deltagelse i Første Verdenskrig.

Idéen om at fysiske ting er vejen til lykke er gennemgående i det moderne samfund. Fysiske ting bliver bl.a. solgt på det menneskelige behov for frihed. Realiteten er dog, at for mange, for store og for unødvendige ting ender med at reducere friheden.

Her er nogle eksempler på, hvordan det reelt er tingene, der ejer dig og reducerer din frihed:

• Hvis du køber en bolig, så er du ejet af gæld til banken, og du hænger selv på al vedligeholdelse og reparation. Du skal tilmed betale ejendomsværdiskat til staten og ejendomsskat til kommunen hvert år.
• Hvis du køber en dyr, stor og flot bil, så er du ejet af endnu mere gæld til banken, og du hænger på endnu flere udgifter til vedligeholdelse og reparation. Du bliver også fanget af bekymringer om ridser, parkeringspladser og køer. Og du bliver fanget af et pres for at bruge bilen mere, end du reelt behøver, når den nu har kostet dig så mange penge og hurtigt mister værdi med tiden. En gammel bil går lettere i stykker, så der ligger værkstedsregninger og truer. Hvis du ikke bor i byen, så kan bevægelsesfriheden ved at have en bil måske veje op på balancen mellem frihed og ufrihed ved bil. Det, der er frihed for den ene, kan være fængsel for den anden.
• Hvis du har store, faste udgifter til ting, der skal betales hver måned, så er du ejet af dit job. Du er nødt til at arbejde meget, så du kan tjene meget, så du kan beholde dine ting og måske tilmed købe endnu flere ting, så du kan blive ejet endnu mere af dit job. Din løn i kroner bliver samtidig et afgørende punkt for, hvad du kan bruge din arbejdsmæssige tid og energi til. Din arbejdskraft bliver ejet af penge. Du bliver ekstra sårbar for overtalende kommunikation, der truer din mulighed for at blive i dit job.

SÆT KÆRLIGHEDEN FRI

”Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer.”

Jesus (4 f.Kr. – 31 e.Kr.)

Noget andet, som man kan blive upopulær af, er at forholde sig kritisk til den moderne kulturs besættelse og dyrkelse af den romantiske kærlighed. (PS: Livet er heldigvis ikke en popularitetskonkurrence.)

Der findes overordnet set mindst to forskellige slags kærlighed: betinget og ubetinget kærlighed. Det er mit klare indtryk, at når der i et samfund er ubalance mellem den romantiske, betingede kærlighed og den ubetingede næstekærlighed, så bliver det meget lettere for magthaverne at lokke folket med på krig. Det er f.eks. tilfældet i Danmark og USA.

Ideen om romantisk kærlighed er ikke ny, men den massive markedsføring af den er af nyere dato. Den romantiske kærlighed virker ikke kun som en illusorisk distraktion og falsk tryghedsskaber. Den romantiske kærlighed fremmer også den os-mod-dem-tænkning og opfattelsen af andre som potentielle trusler, som er den psykologiske forudsætning for krig.

Romantikken er også lokkemaden til forhold, børn og familiære forpligtelser, der binder os yderligere på mund og hånd. Romantikken er også koblet til en tredje kærlighedstype, familiekærligheden, der ligeledes fremmer en skadelig os-mod-dem-tænkning, hvis den er ude af balance med næstekærligheden.

Ikke nok med at ægteskab bliver misbrugt som ejerskab (og det starter lang tid før man bliver gift), så har vi også de moderne normer om, at forældre bør være så meget sammen med deres børn som muligt. I gamle dage var det flokken, fællesskabet, der tog sig af børnene. I dag får man som forælder dårlig samvittighed, hvis man parkerer sine børn i en institution, mens man nyder sin frihed. Børn kræver penge, og det kræver, at man lader sig hundse endnu mere rundt af det økonomiske magtsystem. Jeg har selv ét barn, som i skrivende stund er 19 år. Hende elsker jeg over alt, og jeg har aldrig fortrudt noget, men jeg tør godt indrømme, at det med at være fuldtidsfar aldrig har faldet mig naturligt. At få barn var dog ikke årsagen til, at jeg valgte at blive skilt fra moderen. Det var tværtimod noget, der gjorde det yderst svært at gå. Ligesom den smerte, man på en måde påfører den, som man går fra, også gør skilsmisse til en yderst vanskelig proces. Frihed kommer med en pris.

Det betyder ikke, at vi skal forsage den romantiske kærlighed og holde op med at få børn. Vi skal bare udvikle et realistisk syn på det hele. Romantik og forelskelse er jo også dejligt, når man tager det for, hvad det reelt er og ikke, hvad man er blevet indoktrineret med fra Hollywood-film og popmusik. Forelskelse skyldes psykologiske projektioner og ved at blive bevidst om dem, så kan hver forelskelse lede til større selvindsigt. Men måske kan vi basere vores mest intime relationer på noget andet end flygtig forelskelse og romantik. Dette andet kan f.eks. være dyb holden af, dyb fortrolighed og energimæssigt match. Og forældre kan basere deres kærlige, respektfulde relation på deres fælles kærlighed til deres børn, uden at relationen mellem forældrene behøver være drevet af noget som helst andet.

Men det vigtigste er, at den romantiske kærlighed kommer i bedre balance med næstekærligheden i det samlede kærlighedsmix, hvis vi for alvor skal bruge kærlighed til at fremme fred og frihed for både os selv og andre. Og her er det en fordel at have børn, da man så altid har direkte adgang til den ubetingede kærlighed som følelse og intention.

I et kristent land som Danmark ville det også være oplagt at lytte mere til, hvad Jesus havde at sige om kærligheden. Det er mærkeligt, at det nærmest er tabu at være Jesus-fan i dagens Danmark. Det er meget mere trendy at gå op i buddhisme/mindfulness, hinduisme/yoga eller tao/tantra. Fælles for alle de forskellige religiøse og spirituelle retningers kærlighedsforståelse er, at kærligheden er ubetinget. Det er helt anden form for kærlighed end den romantiske kærlighed, der gennemsyrer vores kultur.

Husk også, at ubetinget næstekærlighed ikke betyder, at du nødvendigvis kan lide det, som den anden siger, gør eller står for. Det er ikke det samme som at trykke på Synes godt om-knappen på Facebook. Man kan sagtens elske dybt og være dybt uenig samtidig. Det er på forskellige, samtidige eksistensniveauer. Det er min erfaring, at den ubetingede kærlighed tværtimod gør det lettere at være uenige og udveksle opfattelser på en konstruktiv og frygtløs måde med fokus på sagen og ikke personen. Med den ubetingede kærlighed i ryggen kan du koncentrere dig om sagen uden at blive personlig og uden at tage det personligt, når du bliver kritiseret. Kærlighed og konflikt bør gå hånd i hånd.

Øvelse: Prøv at gå en tur i din by, hvor du søger øjenkontakt med dine medmennesker, mens du i dit stille sind ønsker dem alt det bedste. Du kan f.eks. tænke sådan noget som ”Må du være lykkelig. Må du være fri for lidelse. Må du leve i fred.” Hvor du retter selve intentionen og følelsen mod den anden helt uden at forvente at få noget igen. Du skal ikke sige det højt til dem. Du skal bare ønske det og sige det med din indre stemme. Hvordan var det? Hvis du vil arbejde endnu mere med udviklingen af den ubetingede kærlighed, så kan jeg anbefale buddhistisk metta-meditation, kristen Jesus-meditation eller en kombination.

FRIHEDSCOACHING: TRÆN DIN FRIHED

“Mennesket er fordømt til at være frit.”

Jean-Paul Sartre (1905-1980)

Der er ingen af mine faglige og personlige desillusioneringer, der er sket pludselig og problemfrit. Processen fra løgn til sandhed er til tider ganske ubehagelig. Jeg har altid oplevet en indre modstand, eller det der indenfor psykologien kaldes kognitiv dissonans. Det er det mentale ubehag, der opleves, når man indtager indbyrdes modstridende holdninger. Det gør man, når man bevæger sig fra en fundamental opfattelse til en anden fundamental opfattelse indenfor et område, der er i modstrid med hinanden. Der har også været almindelig frygt for, hvad andre vil tænke om mig, når jeg mener og gør noget radikalt anderledes end dem. At tænke ud af boksen er en gradvis proces med små skridt. To skridt frem og et tilbage.

Det er i starten meget fristende at gå tilbage og bare sige, mene og gøre det samme, som de andre. Behovet for at være accepteret af flokken ligger dybt i os som mennesker. Heldigvis er det muligt at skifte flok og begynde at omgås nye mennesker, som det giver mere mening for dig at være sammen med. Du behøver ikke være alene, når du bevæger dig ud af boksen.

Hvordan finder du så ud af, hvad der er sandt, og hvad der er illusion for dig? Det kræver, at du for en stund kan leve med ubehaget og angsten ved at være i tvivl, mens du indsamler og vurderer beviser. Og tvivlen kan komme igen, selvom du lige troede, at du var blevet sikker. At vove er at miste forfæste for en stund. Ikke at vove er at miste sig selv. Tør du?

Det er heldigvis ikke alt, der er illusioner. Meget er faktisk, som det giver sig ud for at være, selvom det er konstruktioner. Det er heller ikke nødvendigvis negativt at være underlagt en illusion. Det er formentlig også umuligt at blive fri af alle illusioner, selvom man dedikerer hele sit liv til det. Frigørelsen fra illusioner kan også omfatte, at du vælger dine illusioner bevidst i stedet for at lade andre diktere dem for dig. Når du først har accepteret tvivlen og fundet nysgerrigheden/længslen efter sandhed og frihed i din sjæl, så er du klar til at foretage selvstændig undersøgelse og refleksion.

DE RIGTIGE SPØRGSMÅL SÆTTER DIG FRI

Når vi søger de rigtige svar, så gælder det om at stille de rigtige spørgsmål. Her er nogle spørgsmål, som jeg ofte har stillet mig selv i min egen proces, hver gang jeg har vurderet et herskende narrativ og alternative narrativer:

– Hvordan ved jeg det?

– Hvem har interesse i, at jeg tror på det?

– Hvad er de konkrete beviser for og imod?

– Hvad siger min mavefornemmelse (intuition)?

Narrativer er de store fortællinger, der skaber vores fælles forståelse. Narrativer er dybest set ikke andet end tanker og overbevisninger. Det er ren psykologi. Konstruktiv desillusionering er derfor som sagt før som en slags kognitiv psykoterapi, hvor man bliver bevidst om og stiller spørgsmål ved negative overbevisninger. Det har vi brug for på både individniveau og samfundsniveau.

SÆT TURBO PÅ DIN FRIHED MED MEDITATION

Hvis du for alvor vil være god til det, så vil jeg anbefale, at du lærer mindfulness og begynder at meditere regelmæssigt. Det vil også give dig en dybere indsigt i frihedens natur. Der vil altid være meget i både den ydre og den indre verden, der hænder for dig, og som du ikke kan ændre på. Og det er umuligt at være mindful og fri hele tiden. Det er simpelthen en fundamental betingelse ved eksistensen som menneske. Men du kan leve dit liv med en intention om mindfulness og frihed, så du stræber efter at leve livet med så meget bevidsthed og frihed som muligt. Friheden består så i, hvordan du responderer på det, der hænder for dig, uanset om det hænder i det ydre eller i det indre. Hændelser i det indre er f.eks. tanker og følelser. Hændelser i det ydre er f.eks. nyhederne i fjernsynet.

Der er bivirkninger ved alt, også ved bevidsthed og frihed. Når vi bliver mere bevidste, så mærker vi også lidelsen mere markant. Det kan være ganske ubehageligt. Når vi bliver mere fri, så mærker vi også den eksistentielle angst og fortvivlelse mere tydeligt. Det kan derfor være fristende at slå autopiloten til igen, vende tilbage i hamsterhjulet og bare gøre som de andre, og som du får besked på. Angst er prisen for frihed. Hvis du beslutter dig for at gå hele vejen i din erkendelsesproces, så kan jeg berolige dig med, at denne angst forsvinder igen, når du har skabt og opdaget ny mening og sammenhæng i dit liv og syn på verden. Angsten forvandler sig til morskab, når du ude af boksen begynder at kunne se det humoristiske i det meningsløse vanvid, som folk inde i boksen lever i. Iagttagelse af propaganda i medierne kan også være en god kilde til underholdning i hverdagen, når først man er blevet bevidst om, hvad der egentlig foregår, og hvilke metoder de bruger for at få os til at tro på deres løgnehistorier.

MERE FRIHEDSCOACHING

Her er nogle flere spørgsmål, som du kan stille dig selv for at opnå mere frihed i hverdagen og livet:

– Vil dette valg give dig mere eller mindre frihed?

– Hvis du ikke har noget valg, hvem bestemmer så?

– Hvad sker der, når du slipper programmet?

– Hvor og hvordan mærker du frihedsangsten?

– Hvordan kan du være med angsten?

– Hvor og hvordan mærker du følelsen af kaos?

– Hvordan kan du navigere i kaos på en fri måde?

– Hvordan kan du skabe en ny, sund orden i dit kaos?

---

5. 9/11: DET STORE BEDRAG

”Om alt bør der tvivles.”

René Descartes (1596-1650)

Tilbage til min politiske vækkelse til krig og terror i 2016. Det startede med, at jeg ville vise min teenage-datter nogle dramatiske videoer på YouTube med folk, der faldt ned fra World Trade Center-skyskraberne ved de tragiske begivenheder i New York den 11. september 2001. Jeg vil fremover referere til terrorangrebet i USA den 11. september 2001 som 9/11. Min tanke var, at det var vigtigt for hende at blive konfronteret med de barske realiteter, der forandrede verden den dag.

Jeg havde indtil da – dvs. i mere end 14 år – troet på den officielle historie om 9/11: En række koordinerede terrorangreb mod USA, hvor 19 mænd med tilknytning til al-Qaeda kaprede fire passagerfly og styrede to af flyene ind i World Trade Centers tvillingetårne i New York; et fly i hvert tårn. Ingen andre end al-Qaeda stod bag, og de gjorde det, fordi de ikke bryder sig om vores frihed i Vesten. Begge tårne kollapsede efter hhv. 56 og 102 minutter pga. brand forårsaget af sammenstødet med flyene og eksplosionen af flybrændstof. Det tredje fly blev fløjet ind i Pentagon-bygningen (USA’s forsvarsministerium). Passagererne på det fjerde fly forsøgte at overtage kontrollen over flyet, hvilket førte til at det styrtede ned i en mark i Pennsylvania. Man formoder, at det fjerde fly skulle have ramt et mål i den amerikanske hovedstad Washington D.C., formentlig United States Capitol (hovedsædet for den amerikanske kongres). En tredje bygning i World Trade Center komplekset (Bygning 7 på 47 etager) styrtede lodret ned 8½ timer efter det første fly ramte Nordtårnet. Den blev ikke ramt af noget fly, men den var blevet svækket af brande. (15) Sådan cirka lyder den officielle historie om 9/11.

Jeg havde dengang ikke hørt andre forklaringer end den officielle, men det var heller ikke noget, jeg havde søgt efter. Jeg troede jo blot på, hvad jeg så og hørte i de almindelige medier. Nå, men jeg fik fundet og vist videoklippet med den faldende mand til min datter, men i min søgning opdagede jeg også, at der fandtes andre videoer på YouTube med andre forklaringer på 9/11. Jeg startede med at se nogle af dem som ren underholdning. Jeg tænkte for mig selv, at man jo må være vanvittig, hvis man tror, at den officielle historie om 9/11 er en løgn. Det er jo umuligt at slippe afsted med en løgn om noget så stort! Så det var i starten ren underholdning for mig at se på de talende sølvpapirhatte fremføre den ene skøre teori efter den anden. Jeg var stadigvæk ikke i tvivl om, at den officielle historie var sand: Det var muslimske terrorister med Osama bin-Laden i spidsen, der havde udført 9/11. Og ingen andre end dem! Jeg var i øvrigt stor tilhænger af krigene mod terror i Mellemøsten for at forebygge flere terrorangreb i bl.a. Danmark.

VENDEPUNKTET

Vendepunktet i min opfattelse af 9/11 blev en YouTube-video af den amerikanske fysiklærer David Chandler, hvor han anvendte gymnasiefysik og videoanalyse til at dokumentere, at den officielle forklaring om Bygning 7 rent fysisk ikke kunne være sand. Han dokumenterede, at Bygning 7 kollapsede i frit fald accelleration, og det kan ifølge fysikkens love kun lade sig gøre, hvis der samtidig er en anden kraft, der fjerner modstanden i bygningen. Den mest sandsynlige forklaring var, at der var blevet anvendt sprængstoffer, men det var jo ikke en del af den officielle forklaring om, at Bygning 7 var kollapset som følge af brand og altså uden sprængstoffer. (16) Det blev startskuddet på ikke blot min repetition af gymnasiefysik, men også på min skepsis om den officielle historie om 9/11 – og meget mere. Jeg havde godt nok ikke troet, at det ville være en fysiklærer, der skulle få mig til at vågne op politisk!

Jeg nærmest snublede ind i Konspirationsland på YouTube. Det vil sige vældet af videoer med konspirationsteorier om 9/11 og alt mulig andet. I den ene yderlighed har vi de meget rationelle videoer som den med David Chandler, der først fangede min seriøse interesse. De bruger fysiske beviser og rationelle argumenter for, at den officielle forklaring om 9/11 ikke kan være sand. Nogle af dem kommer også med alternative forklaringer – altså alternativer til den officielle forklaring – der ligeledes efter min vurdering er baseret på beviser, rationalitet, politik og historie.

DE TOSSEDE KONSPIRATIONSTEORIER

Men så er der også alle de andre, fantasirige, underholdende 9/11-videoer med utroværdige konspirationsteorier om, hvad der egentlig foregik den dag. De omfatter bl.a. Judy Woods teori om et udefineret ’dirigeret energivåben’ og diverse teorier om, at der slet ikke var nogen fly; det var computergrafik og/eller holografier, der skabte illusionen om fly, ifølge disse særligt fantasifulde teorier. Samtidig bliver man også lokket over i konspirationsteorier om alt muligt andet, som de onde magthavere angiveligt også holder skjult. Herunder decideret vanvittige teorier som Flat Earth-teorien (teorien om at jorden i virkeligheden er flad), reptil-teorien (teorien om at verdens magthavere, herunder den kongelige familie, i virkeligheden er reptilvæsner fra rummet, der har taget midlertidig form som mennesker) og Hollow Earth-teorien (teorien om at jorden i virkeligheden er hul og regeres af aliens, der bor inde i jorden). Der er meget adspredelse at hente her, og hvis man har tendens til det, så er det let at miste jordforbindelsen og realitetssansen i Konspirationsland.

Hvis man åbner sit sind for konspirationsteorier, vil man undertiden blive beskyldt for at være paranoid. Det er da også rigtigt, at overdreven optagethed af konspirationsteorier kan være et delkriterie i diagnosticering af paranoid personlighedsforstyrrelse. Men man bliver ikke personlighedsforstyrret af at være optaget af konspirationer. Det kræver, at ens personlighed grundlæggende er præget af paranoide træk. Oftest vil beskyldningen om paranoia være en måde at nedgøre og måske latterliggøre personer med en anden overbevisning end en selv.

EN AKADEMISK TILGANG TIL KONSPIRATIONSTEORI

Da alvoren gik op for mig, og det ikke længere blot var underholdning for mig, så begyndte jeg at studere emnerne ’9/11’ og ’konspirationsteori’ på samme måde, som jeg sætter mig ind i ernæringsfaglige emner. Med akademisk systematik og sund skepsis overfor alt – inklusiv mig selv og mine egne tanker. Drevet af et dybtfølt ønske om at kende sandheden. Uanset hvad sandheden måtte være. Uanset hvor ubehagelig sandheden måtte være. Jeg var jo i forvejen godt i gang med at stille fundamentale spørgsmål i forhold til både mit fag og privatliv, så det var naturligt også at kaste mig over nogle af de helt store samfundsproblemer. Det med at tænke ud af de herskende fortællinger og normer er en gradvis, psykologisk proces, hvor jeg i bakspejlet kan se, hvordan jeg startede med de mest oplagte og letteste emner, hvorefter jeg gradvist begyndte at se nærmere på større og mere vanskelige og komplekse emner.

Mit beskedne mål blev at opdage sandheden om alt. Det er selvfølgelig umuligt, men jeg kan have intentionen om det. Det er den ultimativt nysgerrige, undersøgende og undrende indstilling til livet og verden. Det er den indstilling, som jeg ønsker at formidle i denne bog og egentlig ikke så meget, hvad jeg indtil videre helt konkret har fundet ud af i min research. Vi skal lade være med at tro på noget, bare fordi vores autoriteter siger, at sådan er det. Vi befinder os nu i Informationsalderen, og med internettet ved hånden har vi for første gang i menneskehedens historie reelt mulighed for at foretage selvstændige undersøgelser af mange forskellige emner. Også emner som de almindelige medier aldrig beskæftiger sig med. Vi har ganske vist også store muligheder for at blive ledt på afveje, men informationen er derude for alle, der vil investere tiden og energien i at grave den frem.

Sandheden er derude – men det er løgnen også.

BYGNING 7: DA FYSIK BLEV POLITIK

”Vi bør lede efter, hvad der er, og ikke hvad der burde være.”

Albert Einstein (1879-1955)

Tilbage til fysikundervisningen og Bygning 7.

Bygning 7 var som sagt den tredje skryskraber, der kollapsede ved terrorangrebet den 11. september 2001 i New York. Indtil 2016 havde jeg kun hørt om to skyskrabere, der kollapsede; Bygning 1 og Bygning 2 i World Trade Center bygningskomplekset. Bygning 7 blev ikke ramt af noget fly; det var kun Bygning 1 og 2 (tvillingetårnene), der blev ramt af et fly hver. Det gav umiddelbart god mening, at to fly kunne få to bygninger til at styrte sammen. Mystikken begyndte at sprede sig, da jeg hørte om Bygning 7, og da jeg havde set David Chandlers udlægning af sagen. To fly. Tre skyskrabere. Så jeg besluttede mig for at dykke ned i sagen. Dybt ned i sagen.

OFFICIEL FORKLARING I FRIT FALD

Syv år efter 9/11 udkom den officielle, faglige rapport om Bygning 7s kollaps. (30) Den blev udført af NIST (National Institute of Standards and Technology), der er en del af US Department of Commerce (USAs regeringskontor for handel). Ifølge NIST kollapsede Bygning 7 som følge af brand, der opstod som følge af nedfald fra Bygning 1, da den bygning kollapsede som følge af flyet, der fløj ind i bygningen. Bygning 1 kollapsede kl. 10:28. Bygning 7 kollapsede kl. 17:20. Der var på flere måder tale om en historisk begivenhed. Det var første gang i verdenshistorien, at en stålbaseret skyskraber kollapsede som følge af brand. Brandene i Bygning 7 svarede til tidligere tilfælde, hvor brandene i høje bygninger havde fortsat i flere timer på grund af defekter i eller fravær af sprinkleranlæg. Men disse andre bygninger kollapsede ikke. De brændte bare, mens selve stålrammen blev stående. Kollapset af Bygning 7 beskriver NIST som et progressivt kollaps. Branden fik et område til at give sig, hvorefter hele den overliggende del faldt ned som en samlet enhed og spredte skader hele vejen ned i bygningen, ifølge den officielle forklaring.

NIST konkluderede også, at sprængning ikke spillede nogen rolle i Bygning 7s kollaps. Den konklusion baserer de på, at sprængninger som ved kontrolleret nedrivning ikke er nødvendige i deres computersimulationer af Bygning 7s kollaps. De påstår endvidere i rapporten, at ingen vidner hørte sprængninger. (30) Så Bygning 7 kollapsede som en indirekte følge af det fly, der fløj ind i Bygning 1 (brandene i Bygning 7 opstod som følge af nedfald fra Bygning 1). NIST-rapporten understøtter dermed den officielle historie om 9/11.

Det springende punkt er, om Bygning 7s kollaps virkelig kunne lade sig gøre rent fysisk uden anvendelse af sprængstoffer. Hvis det ikke kunne lade sig gøre, så må der have været flere gerningsmænd end de påståede flykaprere og deres islamistiske terrorbagmænd. Det ville underminere hele den officielle historie med vidtrækkende konsekvenser, herunder at krigen i Afghanistan blev ført uden tilstrækkelige beviser. Fysiklæreren Chandler (16) var den første, der gjorde mig opmærksom på det, men han var langt fra den eneste med samme konklusion, fandt jeg hurtigt ud af.

Architects & Engineers for 9/11 Truth er en forening af flere end 3.000 uafhængige arkitekter og ingeniører dedikeret til at undersøge sagen om Bygning 7. (31) Det vil sige en stor gruppe fagfolk med den rigtige ekspertise til at kunne vurdere sagen. Sagens kerne er fysikfaglig: Kan en bygning falde med frit fald acceleration uden anvendelse af sprængstoffer? Når noget falder i frit fald acceleration, så betyder det, at tyngdekraften er den eneste påvirkende kraft. Et progressivt kollaps vil ikke ske i frit fald acceleration, da underliggende bygningsmaterialer skaber en modsatrettet kraft mod den faldende bygningsdel, hvorved bygningen kollapser langsommere end frit fald.

Galileo (1564-1642) var den første til at beskrive det fysiske faktum, at alle objekter, der falder frit ned med ikke andet end luftmodstand, falder i samme acceleration. Acceleration er et mål for, hvor hurtigt farten stiger. Isaac Newton (1643-1727) viste i forlængelse af Galileo, at accelerationen af et objekt afhænger af dets masse og den samlede kraft, der påvirker objektet. Hvis et objekt falder i frit fald acceleration, så er tyngdekraften den eneste påvirkende kraft, og alle andre kræfter er nul. Hvis et tungt objekt falder gennem andre objekter og ødelægger dem på vejen ned, så siger Newtons 3. Lov, at objekterne altid udgør lige og modsatrettede kræfter på hinanden. Så hvis et objekt falder ned og møder modstand fra andre objekter, så vil disse objekter skubbe tilbage og gøre faldet langsommere end frit fald. Hvis et objekt derimod falder i frit fald gennem objekter, så må der være andre kræfter, der fjerner modstanden, hvor strategisk placerede sprængstoffer som ved kontrolleret nedrivning er den mest oplagte forklaring. Ifølge David Chandler er Bygning 7s frie fald det mest tydelige af mange ”smoking guns”, der beviser, at der var plantet sprængstoffer i World Trade Center-bygningerne forud for 11. september 2001. (32)

NIST kom selv frem til, at en del af Bygning 7s fald skete i frit fald acceleration: 8 etagers kollaps fra tiden 1,75 til 4,0 sekunder. NIST forklarer det med, at bukkede søjler som følge af branden kun gav ubetydelig modstand til den faldende del af bygningen. (30) David Chandler fra Architects & Engineers for 9/11 Truth gør opmærksom på, at Bygning 7s frie fald starter pludseligt. Bygningen gik fra fuld støtte til ingen støtte på et øjeblik gennem hele bygningens bredde. NISTs forklaring med bukkede søjler kan ifølge Chandler ikke forklare accelerationen, pludseligheden og symmetrien i Bygning 7s kollaps. Til gengæld kan hypotesen om kontrolleret nedrivning forklare Bygning 7s frie fald let, simpelt og fuldstændigt. (33) Det er her vigtigt at huske Ockhams ragekniv, som er det filosofiske princip, at den forklaring, der kræver antagelse af færrest forudsætninger, er den bedste.

KONTROLLERET INKOMPETENCE

Når kontrolleret nedrivning er den mest logiske forklaring på det observerede kollaps af Bygning 7, så burde det have fået myndighedernes eksperter til at undersøge for sprængstoffer. Men det gjorde NIST ikke, hvilket bl.a. fremgår af NISTs svar på spørgsmål nr. 22 i FAQ om deres undersøgelse af World Trade Center-tårnenes kollaps. (34)

”Spørgsmål 22: Did the NIST investigation look for evidence of the WTC towers being brought down by controlled demolition? Was the steel tested for explosives or thermite residues?

NISTs svar: NIST did not test for the residue of these compounds in the steel.”

Hvis man ønsker at undgå et bestemt svar, så er det generelt en smart strategi at lade være med at stille det spørgsmål, der vil lede frem til det svar. Hvis alt går galt, så kan man i sidste ende undskylde sig med inkompetence.

Det er efter min opfattelse meget mistænkeligt, at ingen af de undersøgende myndigheder har undersøgt for sprængstoffer. Det kunne tyde på, at myndighederne har noget at skjule – eller er blevet pålagt ovenfra at skjule noget. Kunne 9/11 være et nyt i rækken af historiske falsk flag-angreb for at starte krig på falsk grundlag og gennemføre politiske ændringer, som man ellers ikke kunne få befolkningen med på? Kunne 9/11 være militærhistoriens største, mest udspekulerede og mest fatale falske flag?

MERE MYSTIK

Bygning 7 er dog ikke det eneste mystiske ved 9/11-sagen, der sår seriøs tvivl om den officielle historie. Der er bl.a. også mysteriet om flykaprerne og deres identitet. Det er ikke dokumenteret, at de påståede muslimske flykaprere overhovedet var ombord på de pågældende fly. Passagerlisterne til flyene omfattede bl.a. en mand, der stadigvæk var i live (Abdul Rahman al-Omari) og en anden mand på listen (Ameer Bukhari) havde været død i et år. 14. september 2001 leverede FBI deres endelige liste med flykaprerne. (35) Listen blev ikke understøttet af beviser på, at de 19 påståede, muslimske flykaprere havde været ombord på nogle af de fire fly. Den 23. september 2001 kunne bl.a. BBC rapportere, at mindst fire af personerne på listen var i live og havde det godt. (36) FBI har aldrig opdateret listen. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at der fuldstændigt mangler dokumentation fra lufthavnene. Man kunne forvente videooptagelser m.v., da lufthavne jo er blandt verdens mest overvågede områder. (37)

Det er min vurdering, at 9/11 er en af verdenshistoriens største kriminelle handlinger, hvor identiteten på de skyldige stadigvæk ikke kendes, simpelthen fordi sagen ikke blev undersøgt godt nok. Man kan så kun spekulere, om der er andre motiver bag den mangelfulde undersøgelse af sagen.

SANDHEDSSØGER I SHITSTORM

Min første offentlige udtalelse om 9/11 var et offentligt opslag på Facebook om Bygning 7. Jeg redegjorde for de ting, som jeg også har beskrevet i dette afsnit, og jeg beskrev min undren over, at sagen ikke var høj prioritet blandt journalister i den danske presse. Til min store overraskelse – ja, jeg var stadigvæk meget politisk naiv på det tidspunkt – så blev jeg verbalt overfaldet på Facebook af mange af dem, som jeg hidtil havde opfattet som ernæringsfaglige eller personlige venner. De beskyldte mig for at have mistet min evne til kritisk tænkning og vurdering af videnskab, når jeg var gået med på konspirationsteorien om 9/11. Der var samtidig en masse andre, som jeg ikke kendte, der begyndte at angribe mig på Facebook. Nogen af dem havde meget mystiske profiler.

Den uventede shitstorm fik mig til at trække følehornene tilbage for en stund og revurdere min vurdering af Bygning 7 og 9/11. Jeg studerede de officielle forklaringer og beviser igen og ekstra grundigt, men jeg kom igen frem til den samme konklusion: Der er simpelthen utilstrækkeligt med beviser for den officielle forklaring om Bygning 7 og hele 9/11-sagen til at retfærdiggøre de krigeriske og politiske konsekvenser, som begivenhederne den dag i dag har haft for hele verden.

HVEM GJORDE DET SÅ?

”Hemmeligheden ved at være lykkelig er, at man tør se i øjnene, at verden er frygtelig, frygtelig, frygtelig.”

Bertrand Russell (1872-1970)

Den officielle forklaring om 9/11 er, at det var muslimske terrorister i al-Qaeda, der stod bag, fordi de ikke bryder sig om vores frihed og demokrati i Vesten. Men både den påståede bagmand (Osama bin Laden) og hans opholdssted (hos Taliban i Afghanistan) nægtede flere gange at have noget med 9/11 at gøre. Det er selvfølgelig ikke et bevis på noget, men det ligner ikke islamistiske terrorister at tage så meget afstand fra deres terrorangreb. Se f.eks. Islamisk Stat/ISIS, der de sidste mange år har været meget hurtigt ude og tage æren for flere terrorangreb rundt omkring i verden. Hvorfor så ikke også tage æren for det største og mest succesfulde af dem alle? Det undrede mig. Så jeg begyndte at grave i, hvem der mon ellers kunne have interesse i det, der skete i kølvandet på 9/11.

En af mine nye politiske venner anbefalede mig at se nærmere på, hvad den amerikanske journalist og mellemøsthistoriker Christopher Bollyn var kommet frem til. Jeg begyndte at se et af hans foredrag på nettet, mens jeg googlede hans navn. De første links på Google omtalte ham som ”hadskribent”, ”nazist” og ”antisemit”, så ham droppede jeg hurtigt igen. Det lå så dybt i mig, at man bare ikke må tale ondt om jøder, herunder Israel.

I min videre søgen opdagede jeg, at flere andre 9/11-forskere også nævnte Israel som dem, der muligvis var de reelle bagmænd bag 9/11-forbrydelserne. Så jeg gav hans online foredrag en ny chance. Det gik op for mig, at det faktisk slet ikke var jøderne, han mente stod bag 9/11. Det var zionisterne. Indtil da troede jeg, at jøde og zionist er to ord for det samme, men det er faktisk to meget forskellige ting. ’Jøde’ henviser til den jødiske religion (jødedom), kultur og etnicitet. ’Zionist’ henviser til israelsk nationalisme, som også kan omfatte en religiøs tro. Man kan være begge dele – altså både jøde og zionist – men man kan også være kun én af delene, eller ingen af delene, selvfølgelig. I USA er der mange kristne zionister, der støtter staten Israel og mange fundamentalistiske jøder, der er stærke modstandere af staten Israel. Så det var altså mere kompliceret end som så. (38)

ZIONISME OG FALSKE JØDER

Lad mig skære det helt ud i pap: Jøde og zionist er to forskellige ting. At kritisere zionisterne er ikke det samme som at kritisere jøderne. Zionisme er politik. Jødedom er religion og etnicitet. Hvorvidt zionisme er direkte misbrug af ægte jødedom, vil jeg lade folk med forstand på religion diskutere. Det er i hvert fald en vigtig debat. Det er min opfattelse, at jødedommen er blevet kuppet af zionisterne for at opnå politiske mål om magt i Mellemøsten. Alt kan misbruges. Også religion.

De militante, imperialistiske zionister i Israel i dag kan betragtes som en forlængelse af de falske jøder (de skriftkloge og farisæerne), som Jesus advarede os om i Det Nye Testamente. Jesus mente bl.a., at de falske jøder var hyklere, rovlystne, griske, lovløse, slanger og øgleyngel. (39)

Jødedommen har åbenbart en lang historie med at blive kuppet til politiske formål. Det er min opfattelse, af de ægte jøder er modstandere af staten Israel og baserer sig på den oprindelige Torah (den jødiske Bibel, der stort set svarer til Det Gamle Testamente i kristendommen) fremfor den nyere Talmud. Det gik langsomt op for mig, at det at være modstander af staten Israel faktisk er det modsatte af at være ”antisemit” og ”jødehader”. Jeg opfatter anti-zionisme som pro-jødedom, og etableringen af staten Israel er ud fra et ægte jødisk perspektiv dybt blasfemisk. (40)

Men hvad kunne zionisterne få ud af at udføre 9/11 som et falsk flag-terrorangreb og give al-Qaeda skylden? Faktisk er det den perfekte begivenhed for at starte realiseringen af den såkaldte Yinon-plan. Den går ud på at dele Mellemøsten op i små stater og opløse alle eksisterende arabiske stater. Derefter kan Israel begynde at udvide sit territorium i retning af Stor-Israel. (41)

KRIG MOD ELLER MED TERROR?

Med 9/11 blev USA motiveret for at føre Israels krige i Mellemøsten under påskud af, at de bekæmper ”terrorister” (og ikke arabere, muslimer eller nationer som sådan) i landene i Mellemøsten. Det har vi i skrivende stund siden 9/11 foreløbig set realiseret eller forsøgt realiseret i Afghanistan, Irak og Syrien. I kølvandet på krigen i Irak skiftede al-Qaeda navn til Islamisk Stat og ISIS med fokus på Irak og Syrien. ISIS står som bekendt for ’Islamisk Stat i Irak og Syrien’. Det giver folkelig opbakning for USA og deres allierede (herunder Danmark) til at udføre ulovlige angrebskrige i fremmede nationer. (42)

Neo-konservative i USA er en anden gruppe, der tidligere havde fremført planer, der omfattede en begivenhed som 9/11. De neo-konservative ønsker at bruge amerikansk militærkraft til at opnå verdensherredømme. De manglede bare en ny Pearl Harbour, så der kunne komme fart i planen. (43) Det fik de så 11. september 2001.

Project for the New American Century blev grundlagt i 1997 og udgav i september 2000 rapporten Rebuilding America’s Defenses. Målet var klart: at fremme Amerikas globale førerskab ved hjælp af det stærke amerikanske militær. Her skriver de på side 51: “Further, the process of transformation, even if it brings revolutionary change, is likely to be a long one, absent some catastrophic and catalyzing event – like a new Pearl Harbor.” (43) Den 7. december 1941 blev den amerikanske flådebase Pearl Harbor ved Hawaii udsat for et overraskelsesangreb af en japansk flådestyrke inkl. angreb fra 350 fly. Flere end 3500 amerikanere døde eller blev sårede. Begivenheden udløste en formel krigserklæring til Japan den følgende dag, hvorved USA gik ind i 2. Verdenskrig. (44)

Project for the New American Century var en tænketank, der endte med at levere mange personer til George W. Bush’s regeringsadministration og i det hele taget designe USA’s imperialistiske udenrigspolitik. 9/11 skete nærmest præcist et år efter udgivelsen af Rebuilding America’s Defenses, hvorved de fik deres nye Pearl Harbor, så planen kunne realiseres hurtigt. 9/11 var på den måde den ideelle begivenhed for både de militante neokonservative i Project for the New American Century og militante zionister, der ønsker Yinon-planen realiseret. Fælles mål kan lede til politisk partnerskab.

Den uafhængige, undersøgende journalist Christopher Bollyn har i tre bøger og en lang række artikler og præsentationer samlet og formidlet dokumentation for, at neokonservative zionister var på de centrale positioner i USA til at kunne gennemføre 9/11 og det følgende cover-up. Det indikerer både motiv og mulighed for denne fusion af imperialistiske kræfter (neo-konservatisme og zionisme). Disse personer burde derfor have været centrale i efterforskningen af 9/11-forbrydelserne. Men 9/11 blev fra starten opfattet som en krigshandling og ikke som en kriminel handling, hvorfor der aldrig blev udført en kriminalefterforskning. Til gengæld var både neokonservative og israelske politikere meget hurtige til at fortælle os via medierne, hvem der stod bag med historien om flykaprerne, al-Qaeda og Osama bin Laden. Og deres hurtige forklaringer blev ”købt” af de etablerede medier og Vestens regeringsledere, uden at nogen stillede kvalificerede spørgsmål. (45) (46) (47)

Det siges, at hvis løgnen er stor nok, og hvis man bliver ved med at gentage den, så vil folk tro på den, og efterhånden vil man sågar også selv tro på den. Denne indsigt i propagandaens mekanismer bliver ofte tilskrevet Adolf Hitler og hans propagandaminister Joseph Goebbels, selvom ingen af dem ordret har sagt eller skrevet præcis det. Men der er måske noget om det alligevel.

DANMARKS OFRE TIL 9/11-KRIGENE

”Du må være den forandring, du ønsker at se i verden.”

Mahatma Gandhi (1869-1948)

USA var efter 9/11 meget hurtige til at ville invadere Afghanistan, som de påstod husede hjernen bag 9/11, Osama bin Laden. Det danske folketing besluttede i december 2001, at Danmark ville bidrage til den amerikanskledede, internationale indsats Operation Enduring Freedom i Afghanistan. De første danske soldater og materiel blev sendt afsted i 2002, og i 2006 besluttede Folketinget at sende soldater til Helmand-provinsen i Afghanistan, hvorefter danske soldater kom i egentlige krigshandlinger. (48) 2006-beslutningsforslaget blev vedtaget med 101 stemmer for (Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Konservativt Folkeparti, Radikale Venstre, Kristeligt Folkeparti) og 11 stemmer imod (Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Thomas Edelskov (S) og Lissa Mathiasen (S)). (49)

Ifølge Forsvarsministeriets Personalestyrelse blev i alt 37 danske soldater dræbt under krigsdeltagelsen i Afghanistan (operation ISAF) fra år 2002. Dertil kommer 30 hårdt sårede og 182 sårede, som dog kun er oplyst fra år 2010. Den danske deltagelse i Irak-krigen (OIF) fra 2003, der også var en del af 9/11-konstruktionen om ’krigen mod terror’ medførte, at 6 danskere blev slået ihjel og fra 2010 blev 19 såret. Til sammenligning er ingen danske soldater blevet dræbt ved FN-missioner fra 1992 og frem, 4 blev dræbt i Kroatien (UNPROFOR), ingen blev dræbt i Libanon, 1 blev dræbt i Bosnien-Herzegovina 1996-2004 og ingen i Kosovo fra 1999 (KFOR). (50) 9/11-krigene medførte således en voldsom stigning i antallet af danske soldater, der er blevet dræbt i krig.

Krigeren.dk (51) oplyser mere detaljeret, at 43 danske soldater er faldet under tjeneste i Afghanistan siden 2002:

• 26 blev dræbt af vejsidebomber
• 2 blev dræbt af selvmordsbomber
• 7 blev dræbt af skud eller mortergranater i kamp mod Taliban
• 2 blev dræbt da engelske soldater fejlagtigt affyrede missiler
• 1 blev dræbt af vådeskudsulykke
• 3 blev dræbt da de forsøgte af afmontere gamle missiler
• 1 begik selvmord
• 1 døde af en blodprop

Danmarks høje grad af involvering i USAs krige er også noget, der koster skatteborgerne mange penge. En opgørelse fra 2016 viste, at Danmark bruger 3800 kr. pr. indbygger pr. år på militær. Danmark er dermed på en 5. plads i militærudgifter blandt samtlige 27 NATO-lande i forhold til vores størrelse. Danmarks militærudgifter på 22 milliarder kroner pr. år svarer til ca. 1 % af bruttonationalproduktet (BNP). Det er dog kun det halve af de 2 % af BNP, som NATO via USA kræver.

I øvrigt: Hvis man synes, at det er et problem med for mange muslimske flygtninge i Danmark, hvad så med at holde op med at støtte de amerikansk-israelske krige i Mellemøsten, der er årsagen til denne flygtningestrøm? Den bedste kur er altid at fjerne årsagen, som i dette tilfælde er meningsløs krig.

---

6. PSYKOLOGISK KRIG: DIT SIND ER MÅLET

”Intet er så praktisk som en god teori.”

Kurt Lewin

Ligesom den videnskabelige forskning i og de generelle opfattelser af sund og usund mad er farvet af alle mulige andre interesser end den objektive sandhed og optimal sundhed, så skulle det da være meget mærkeligt, hvis der ikke også var meget andet på spil i 9/11-sagen, tænkte jeg. Og både med mad og 9/11, så er der store økonomiske interesser på spil, og ingen af emnerne er eksakte videnskaber, så der er et stort spillerum for retorik, propaganda og manipulation. Så jeg overførte simpelthen min tilgang til ernæring til 9/11, og hvad deraf fulgte.

Der er også utroligt mange konspirationsteorier indenfor ernæring, hvoraf jeg gennem tiden har set nærmere på flere af dem og afsløret dem som fup. Konspirationsteorier og andre former for alternative teorier om ernæring er ofte blot et andet forsøg på at opnå magt og tjene penge på at sælge diverse produkter eller simpelthen underholdning.

EN TEORI UDEN BEVISER ER TOM

Det er sådan set ligegyldigt, hvad det er for en form for teori. Officiel teori, konspirationsteori, alternativ teori, osv. Det afgørende er, hvad beviserne for og imod teorien siger. Det er den videnskabelige metode. Det er i den forstand egentlig også ligegyldigt, hvilken teori der er flest penge i for hvem. Det er ikke et bevis i sig selv, men det er et vink med en vognstang om, hvor man skal være ekstra på vagt for organiseret overtalende kommunikation.

Konspirationsteorier kan også være en anden måde at beskrive det økonomisk-politiske system, der driver eller hæmmer bestemte former for forskning og udvikling. Jeg har f.eks. lavet min egen konspirationsteori om slankekure og diætbehandling af overvægt. Grunden til at man bliver ved med at forske i slankekure til behandling af overvægt er, at det får lægemidler mod overvægt til at fremstå som mere effektive, end de reelt er. Jo mere ineffektiv kontrolbehandlingen er, des mere attraktiv (og statistisk signifikant) fremstår det lægemiddel, som man kan tage patent og tjene milliarder på. Det samme gør sig gældende for lægemidler mod følgesygdomme af overvægt som f.eks. type 2-diabetes. Der behøver ikke være tale om en bevidst sammensværgelse. Det kan simpelthen bare være en konsekvens af en masse mennesker, der i et kompliceret og ukoordineret samspil gør det, der er flest penge i.

PSYKOLOGISK FORSKNING I KONSPIRATIONSTEORIER

Psykologisk forskning har vist, at tro på konspirationsteorier er drevet af motiver om at forstå sine omgivelser, at føle sig eksistentielt tryg og sociale motiver om at føle sig som en del af en gruppe. Forskningen viser også, at hvis man først tror på én konspirationsteori, så vil man være tilbøjelig til også at tro på en anden. Også selvom den anden konspirationsteori rent logisk er i modstrid med den første konspirationsteori. Man kan f.eks. tro på, at jorden både er flad og hul, selvom de to konspirationsteorier udelukker hinanden. Optagethed af konspirationsteorier kan slå den logiske tænkning ud af funktion. (19)

Men hvad er en ’konspirationsteori’ egentlig? ’Konspiration’ betyder sammensværgelse. ’Teori’ betyder hypotese. Så en konspirationsteori er en hypotese om sammensværgelse. Begrebet ’konspirationsteori’ bliver i politik og journalistik oftest anvendt nedsættende om forklaringer af begivenheder, der er i modstrid med den officielle, herskende forklaring. Modstandere af konspirationsteorier opfatter dem som et lukket system, der ikke kan falsificeres, så de bliver dermed et spørgsmål om tro i stedet for bevis. Disse modstandere af konspirationsteorier ynder at kalde sig ’skeptikere’. (20)

KONSPIRATIONSTEORI SOM POLITISK VÅBEN

Begrebet ’konspirationsteori’ bliver i dag anvendt politisk til at latterliggøre enhver kritik af det etablerede system og dets bærende narrativer. Den psykologiske forskning i konspirationsteorier leverer skyts til denne anvendelse af begrebet i den verserende informationskrig. Det er jo videnskabeligt bevist, at konspirationsteoretikere tror på alt muligt, og at de ikke har nogen logisk sans. At kalde noget for en konspirationsteori eller nogen for en konspirationsteoretiker er simpelthen en måde at lukke munden på kritikere, ofte inden de når at fremføre deres argumenter og beviser. Denne anvendelse af begrebet er egentlig udemokratisk, da det hæmmer den frie debat om de historier, systemer og grundlæggende antagelser, som samfundet er baseret på. På den anden side, så er den anvendelse af begrebet også forståeligt i lyset af den informationskrig, der foregår i den digitale tidsalder. Det er en psykologisk krig om de narrativer og overbevisninger i den brede befolkning, der f.eks. gør det muligt at gå i selvforsvarskrig mod en anden part, selvom det reelt var nogle helt andre, der angreb dem. Meget smart – og meget bedragerisk. Men sådan er krig. Alle kneb gælder. Psykologi – især socialpsykologi – kan være et kraftfuldt våben.

I min research har jeg sporet den politiske anvendelse og våbengørelse af ’konspirationsteori’ tilbage til et CIA-dokument fra 1967. (21) Her blev det anbefalet af CIA at anvende ’konspirationsteori’ i den psykologiske informationskamp mod kritikere af Warren-rapporten. Det var den rapport, der formidlede den officielle forklaring om mordet på præsident John F. Kennedy: at det var Lee Harvey Oswald og ham alene, der skød og dræbte John F. Kennedy den 22. november 1963 i Dallas. Den 13. marts året forinden havde John F. Kennedy på det kraftigste afvist forslaget om Operation Northwoods fra USAs Joint Chiefs of Staff underskrevet af formanden Lyman L. Lemnitzer. (22)

Formålet med Operation Northwoods var at skabe påskud, der retfærdiggjorde amerikansk militærintervention i Cuba. Operationen skulle bestå i, at det amerikanske militær udførte militære angreb på militære og civile mål i USA med falske beviser, der giver Cuba skylden. Takket være John F. Kennedy blev planen aldrig udført. Men sagen viste mig, at det amerikanske militær tænker i falsk flag-operationer for at skabe påskud for krig, så det var ikke utænkeligt, som nogle af 9/11-konspirationsteorierne påstod, at USA på en eller anden måde selv stod bag 9/11. Det var i hvert fald en hypotese, som det var værd at undersøge nærmere, tænkte jeg.

FALSK FLAG

’Falsk flag’ er en betegnelse for en militær operation, hvor man får det til at se ud som om, at det var nogle andre, der gjorde det. Begrebet stammer fra gamle dages krigsskibe, der var udstyret med flag, så de kunne identificeres. Ved at udstyre sit skib med et andet flag end sit eget, så kunne man udføre et angreb, som andre ville få skylden for. På den måde kan man f.eks. motivere en part til at gå i krig med anden part som selvforsvar på et falsk, bedragerisk grundlag.

Her er et uddrag af noget af det, som den amerikanske militære topledelse foreslog, at det amerikanske militær skulle gøre for at få det til at se ud som om, at det var Cuba, der havde gjort det, hvorefter USA kunne have national og international støtte til at invadere Cuba: (22)

• Anvende chikane og bedrag for at fremprovokere en reaktion fra Cuba
• Starte falske rygter om cubansk aggression via hemmelig radio
• Bruge USA-venlige cubanske skuespillere til falske angreb på amerikansk militærbase tæt på Cuba
• Sprænge et amerikansk skib i stykker og give Cuba skylden inkl. iscenesat redningsaktion af det ikke-eksisterende mandskab
• Sprænge et ubemandet dronefly i luften og give Cuba skylden
• Begå terrorangreb mod cubanske flygtninge i USA
• Udarbejde falske dokumenter der beviser, at det var Cuba, der gjorde det
• Udklæde et amerikansk fly som et cubansk MIG-fly og chikanere civil flytrafik og angribe militære mål
• Få kapring af amerikanske civile fly og skibe til at se ud som om, at de er godkendt af den cubanske regering
• Skyde et amerikansk civilfly ned med et falsk cubansk kampfly, f.eks. en gruppe universitetsstuderende med interesse i at booke et fly udenfor de etablerede ruter, hvor det rigtige fly og passagerne bliver erstattet af et dronefly

USAs militære ledelse havde heldigvis ikke held med Operation Northwoods til at starte en krig mod Cuba, men det var kun takket være Præsident Kennedy. Ni måneder efter mordet på John F. Kennedy lykkedes det så til gengæld Kennedys efterfølger i præsidentembeddet Lyndon B. Johnson at få kongressens godkendelse til konventionel, åben krig mod kommunistiske Nordvietnam. En anden krig som Kennedy var skeptisk overfor, og som havde givet ham mange politiske modstandere. Den udløsende begivenhed for Vietnam-krigen var Tonkin-episoden, hvor USA påstod, at to krigsskribe var blevet angrebet af nordvietnamesiske både den 2. og 4. august 1964. Det gav opbakning i den amerikanske befolkning til at sende soldater ind på landjorden i Vietnam. Først mange år efter afslutningen på Vietnamkrigen kom det frem fra et internt National Security Agency historisk studie i år 2005, at i hvert fald et af disse angreb og muligvis begge angreb slet ikke var sket og i hvert fald ikke som først rapporteret. (23)

Krigshistorien indeholder mange virkelige eksempler på falske flag og andre bedrag som påskud for at starte krig eller opnå andre politiske mål, som der ellers ikke er opbakning til. Den østrigske regering anvendte bosnieren Gavrilo Princips mord på Østrigs ærkehertug Franz Ferdinand i Sarajevo den 28. juni 1914 til at få det til at se ud som om, at den serbiske regering stod bag. Det blev starten på 1. Verdenskrig, der varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918. (24)

Nazi-Tyskland startede 2. Verdenskrig – invasionen af Polen – med et falsk flag-angreb på den tyske radiostation Sender Gleiwitz på aftenen den 31. august 1939. Angriberne var nazi-tyskere forklædt som polakker. Så det så altså ud som om, at det var Polen, der angreb Tyskland. Flere andre tilsvarende falsk flag-angreb skete den aften. Næste morgen invaderede Tyskland så Polen, hvor angrebene under falsk flag aftenen inden havde fået det til at se ud som om, at det var Polen, der startede krigen. Den tyske befolkning blev dermed forledt til at tro, at invasionen af Polen var retfærdigt selvforsvar. (25)

ISRAELS LANGE TERROR-TRADITION

Israel har en særligt omfattende og udtalt tradition for at bruge terror under falske flag til at opnå politiske mål. Allerede før grundlæggelsen af staten Israel den 14. maj 1948 udførte israelske nationalister (zionister) den 22. juli 1946 et terrorangreb på King David Hotel i Jerusalem. Det var den zionistiske organisation Irgun, der udførte bombeangrebet på hotellet, der rummede det britiske hovedkvarter i Palæstina og den palæstinensiske regering. 91 mennesker blev slået ihjel. De zionistiske terrorister var forklædt som arabiske arbejdsmænd og hoteltjenere, da de plantede en bombe i kælderen i hotellets hovedbygning. (26) Zionisternes formål var formentlig at presse briterne ud af Palæstina, få araberne til at fremstå som terrorister og dermed realisere målet om etableringen af staten Israel i Palæstina. Hovedmanden bag terrorbombningen af King David Hotel var Menachem Begin, lederen af Irgun. Han stiftede senere det israelske parti Likud og blev udnævnt til Israels premierminister i 1977-1983. (27)

I sommeren 1954 udførte Israel Operation Susannah i Egypten. Det var en falsk flag-operation, hvor egyptiske jøder blev rekrutteret af Israels militære efterretningsvæsen til at plante bomber inde i Egypten. Målene var amerikansk og engelsk ejede civile mål, biografer, biblioteker og amerikanske uddannelsesinstitutioner. Det Muslimske Broderskab, egyptiske terrorister og egyptiske nationalister skulle have skylden. Formålet var at skabe et miljø med så meget vold og ustabilitet, at Storbritannien ville beholde deres besættelsestropper omkring den egyptiske Suez Kanal, hvilket var i Israels interesse. Operationen blev afsløret, inden den blev realiseret. Den blev siden kendt som Lavon Affæren efter den israelske forsvarsminister Pinhas Lavon. (28)

8. juni 1967 angreb israelske kampfly og torpedobåde det amerikanske skib USS Liberty i internationalt farvand. 34 mistede livet og 171 blev såret. Angrebet fandt sted under Seks Dages Krigen mellem Israel på den ene side og fire arabiske lande (Egypten, Syrien, Jordan og Irak) på den anden side. Israels angreb på USS Liberty var formentlig et forsøg fra Israels side på at give Egypten skylden for dermed at trække USA ind i krigen på Israels side. Det vil sige et angreb under falsk flag for at få USA til at bekæmpe Israels krig. (29)

Der er således god dokumentation for, at USAs ledelse har tænkt i falsk flags-terror, og at Israels ledelse ikke kun har tænkt, men også udført flere falsk flags-terrorangreb for at opnå deres politiske mål.

FREDELIGE MENNESKER SKAL SNYDES I KRIG

“The only thing necessary for the triumph of evil is for good men to do nothing.”

Edmund Burke (1729-1797)

Al erfaring viser, at den brede befolkning i alle verdens lande ønsker fred. Den brede befolkning ønsker at leve i fred på trods af forskelle i religion, kultur, livsstil, værdier, ressourcer osv. Den brede befolkning ønsker ikke imperialistisk aggressionskrig for at erobre land. Det hører til i vores primitive fortid. Den slags krig er slet ikke i den enkeltes interesse. Tværtimod.

Hvis krig skal give mening for folket, så skal man opleve sig som under angreb. At gå i krig og udøve vold i det hele taget giver kun mening for fornuftige, næstekærlige mennesker som den sidste udvej ved selvforsvar. En stor og stigende andel af den amerikanske befolkning oplevede Vietnam-krigen som meningsløs. Det lykkedes fredshippierne i 1960’erne at trænge igennem til den brede befolkning med budskabet om Peace, Love & Harmony, og med et konkret budskab om at stoppe krigen. Godt hjulpet på vej af musikere som John Lennon, da han holdt op med at være popstjerne i The Beatles i april 1970. Han fik da lov til at være fri musiker, rebel og fredsaktivist, indtil han blev slået ihjel som 40-årig i 1980. Han lavede klassiske fredssange som ”Give Peace a Chance”, ”Instant Karma”, ”Imagine” og ”Happy Xmas (War Is Over”). Lennon blev slået ihjel tre måneder efter udgivelsen af albummet ”Double Fantasy”. Ifølge den officielle forklaring, så var det Mark David Chapman, der på egen hånd dræbte Lennon. Lennon var dog i perioden op til mordet overvåget af både CIA og FBI, der så ham som en trussel for den krig i Vietnam, som magthaverne ønskede at fortsætte. (55) Fredsaktivister bliver åbenbart opfattet som en trussel for magthaverne. Det burde være krigsaktivisterne, der var under overvågning. En anden vigtig faktor dengang var, at de almindelige medier viste den rå virkelighed om Vietnam-krigen. Det gør de ikke længere.

I demokratiske samfund er det nødvendigt at have befolkningens opbakning til de krige, som magthaverne ønsker at føre. Hvis man fortalte sandheden om, hvorfor man ønsker at gå i krig, så ville der i de fleste tilfælde opstå stor folkelig modstand mod krig. Magthaverne er derfor nødt til at lyve, så den ønskede krig kommer til at fremstå som enten nødtvungent selvforsvar eller en befrielsesaktion. Det er derfor forståeligt, at magthaverne så vidt muligt forsøger at kontrollere massemedierne, der formidler og vedligeholder de vigtige og skrøbelige krigsnarrativer.

Her er nogle eksempler fra historien på sandheder og løgne om krig:

Sandhed: Vi vil have Iraks olie og land

Løgn: Saddam Hussein er en ond diktator, der har masseødelæggelsesvåben

Sandhed: Vi vil have Syriens ressourcer, privatisere Syriens nationalbank og fremme Yinon-planen

Løgn: Bashar al-Assad er en ond diktator, der udfører giftangreb på sin egen befolkning

Sandhed: Vi vil have Afghanistans ressourcer og geostrategiske placering

Løgn: Afghanistan beskytter manden bag 9/11

Sandhed: Vi vil bekæmpe Libyens skabelse af egen guldbaseret valuta til oliehandel og samtidig stjæle landets ressourcer

Løgn: Muammar Gaddafi er en ond diktator, og nogen bliver nødt til at befri det libyske folk

Sandhed: Det militærindustrielle kompleks ønsker mere krig, fordi de vil tjene flere penge

Løgn: Vi er nødt til at bekæmpe terrorister over alt i verden for at forebygge terrorangreb i Vesten

Sandhed: Vi vil røve et land, fordi vi er grådige og magtliderlige

Løgn: Vi vil fremme demokrati, frihed og sikkerhed

De fleste krige er dybest set ikke andet end nationalt røveri drevet af magtbegær og materialistisk grådighed hos en lille magtelite.

De krigeriske nationer og alliancer har stærke kommunikationsafdelinger, der skubber de ønskede historier og forklaringer til alle de store, etablerede medier. Dermed skabes og fastholdes løgnehistorierne i sindene hos de enkelte borgere i de krigsførende nationer. Det skaber og fastholder befolkningens støtte til de ønskede krige eller i det mindste undgår man betydelig modstand mod dem.

Det letteste for medierne er at spille med, når de får krigsrelaterede nyheder serveret direkte eller indirekte fra de pågældende kommunikationsafdelinger i lækker og letfordøjelig form. Tiden og ressourcerne til selvstændig, journalistisk research er begrænset i moderne mediers konstante kamp for at maksimere brugere og indtægter. Der er ikke tid til selvstændig, undersøgende journalistik og faktatjek. Og det kan meget vel betyde bruger- og annoncørflugt, hvis et medie for alvor begynder at forholde sig kritisk til den officielle udlægning af verden. Det er på den måde også økonomiske interesser, der fastholder mediernes journalistiske adfærd i forhold til krig.

Nyheder om krig og terror er desuden dramatisk stof – gode historier rent journalistisk – så medierne har selv en interesse i krig fremfor fred. Fred er journalistisk set en dårlig historie. Fred er kedeligt. Det ændrer dog ikke ved det forhold, at medierne og journalisterne reelt kan opfattes som medskyldige i krigsforbrydelser, da de har haft muligheden for og den etiske/faglige forpligtelse til at stille de rigtige spørgsmål og grave efter sandheden. Medierne spiller den centrale rolle i skabelsen og fastholdelsen af bedraget og løgnen, der gør det muligt for magthaverne at starte og fortsætte deres krige. (56)

Min første offentlige udmelding om 9/11 var en dyb undren over, at danske medier og journalister ikke havde kastet sig frådende over Bygning 7. I min naivitet tænkte jeg dengang, at det da ville være en supergod historie, hvis det viser sig, at hele krigen mod terror er baseret på en løgn. Jeg er siden da blevet klogere på, hvordan medierne, også i Danmark, fungerer. Der er bare visse emner, som man ikke vil røre med en ildtang. Ingen tør gøre opmærksom på elefanten i stuen.

HVORFOR LYVER MEDIERNE?

Under overskriften ”Why Do Good People Become Silent – Or Worse – About 9/11?” har Frances T. Shure lavet en grundig beskrivelse baseret på akademisk forskning og klinisk-psykologiske observationer. Frances T. Shure er Licensed Professional Counselor i USA med bl.a. to kandidatgrader og 20 års erfaring som psykoterapeut i bagagen. (57) Hendes problemformulering er meget enkel: Hvorfor har der ikke været nogen seriøs sandhedssøgen i de etablerede mediers dækning af 9/11?

Hendes dybdegående analyse kommer frem til, at det handler om, at medierne er drevet af frygt. Frygten kommer fra pres på medierne for at følge en konsensusopfattelse af verden. Dette pres kommer fra stærke enheder i samfundet og fra selve virksomhedsstrukturen i medierne. Dette pres skaber frygt, der florerer i nyhedsfabrikkerne:

– Frygt for ikke at nå forventningerne til fremgang i profit i det næste kvartal

– Frygt for lave seertal på TV-nyheder

– Frygt for at blive sagsøgt af stærke virksomheder og andre instanser i samfundet

– Frygt for at de store annoncører trækker sig

– Frygt for at blive angrebet af andre medier, hvis man afviger fra konsensusopfattelser

– Frygt for at blive forfulgt af arbejdsgiveren, hvis journalisten ikke følger mediets retningslinjer

– Frygt for konsekvenserne ved at ikke bringe en historie, som andre medier bringer, selvom det er en utroværdig historie

– Frygt for at krænke lokale offentlige personer eller indflydelsesrige grupper

DE FÆRRESTE LYVER MED VILJE

Det er min opfattelse, at de fleste danske nyhedsjournalister ikke lyver med vilje. De videreformidler blot den propaganda, som de modtager fra PR-folk. De burde selvfølgelig forholde sig meget mere kritisk til den information, men tempoet, konkurrencen og ressourcemanglen i det moderne mediesystem gør det vanskeligt. Det er derfor fristende at bruge de lettilgængelige kilder, der samtidig umiddelbart virker troværdige. Men det betyder samtidig, at medierne er meget påvirkelige af veltilrettelagt propaganda.

Det internationale PR-bureau Hill & Knowlton stod for Kuwaits propagandakampagne målrettet USA. Målet var, at få den amerikanske befolkning med på amerikansk krig mod Irak for at befri Kuwait. Hill & Knowlton modtog 10,8 millioner $ i honorarer for kampagnen ’Citizens for a Free Kuwait’, som var en frontgruppe, der skulle skjule den reelle involvering af Kuwaits regering og dennes samarbejde med Bush-administrationen. Et af Hill & Knowltons PR-stunts var den falske vidneberetning fra 15-årige Nayirah al-Sabah om, at irakiske soldater tog kuwaitiske babyer på hospitaler ud af kuvøser og lod dem ligge og dø. Det kom senere frem, at Nayirah var datter af Kuwaits ambassadør i USA. Historien var løgn, og pigen var blevet pressetrænet af Hill & Knowltons folk for at skabe en central historie i det amerikanske rationale for at støtte Kuwait i Golfkrigen. (58)

Golfkrigen varede fra 2. august 1990 til 28. februar 1991. Den koalition, der støttede Kuwait i kampen mod Irak, bestod af USA, Storbritannien, Frankrig og Saudi-Arabien. 4.200 fra Kuwait og 292 fra koalitionen blev dræbt. Et sted mellem 25.000 og 50.000 irakere mistede livet under Golfkrigen. (59)

---

7. FORSKNING I PROPAGANDA

“Videnskaben er ikke misundelig på sin viden. Den vil meddele sig til alle. Den vil, at alle mennesker skulle komme til sandheds erkendelse.”

Søren Kierkegaard (1813-1855)

At der findes propaganda nu om stunder også i vores del af verden er ikke bare en udokumenteret konspirationsteori, som man kan feje af bordet uden videre. Der er faktisk foretaget seriøs, akademisk forskning i området. Jeg vil gennemgå noget af den forskning i dette afsnit, som måske er lidt tungt. Men det sætter den akademiske ramme for at forstå verden.

ORGANISERET, OVERTALENDE KOMMUNIKATION

En af verdens førende forskere i propaganda er professor Piers Robinson fra Sheffield Universitet i England. Han forsker i Organised Persuasive Communication (OPC eller på dansk: Organiseret Overtalende Kommunikation) og nutidig propaganda. (60)

OPC omfatter ifølge Robinson alle organiserede overtalelsesaktiviteter såsom reklame og marketing, propaganda, public relations, organisationskommunikation, informationskampagner, psykologiske operationer og strategisk kommunikation. OPC er central i udøvelsen af magt på tværs af alle sociale arenaer. I det nye, internetbaserede mediemiljø omfatter det ifølge professor Robinson også overvågning, mikro-målretning og digital propaganda.

Forskere i PR og relaterede områder samt indenfor promotionkultur har hidtil fokuseret på, hvad de opfatter som ikke-manipulerende former for OPC, der foregår i nutidige, liberale demokratier. Forskere i propaganda har derimod hidtil fokuseret på de manipulerende former for OPC i enten historiske sager eller i ikke-demokratiske samfund. Indenfor disse områder har der været minimalt med konceptuel udvikling i manipulerende OPC, der omfatter bedrag, incitamenter og tvang indenfor vestlige demokratier nu om stunder, ifølge professor Robinson.

Konsekvensen er, at manipulerende OPC i vores del af verden er overset, selvom der findes veldokumenterede tilfælde. Veldokumenterede forsøg på bedrag omfatter Watergate- og Iran-Contra-skandalerne samt den amerikanske regerings løgne om Iraks masseødelæggelsesvåben op til 2003-invasionen af Irak. I den amerikanske præsidentvalgkamp mellem Donald Trump og Hillary Clinton var der mange eksempler på fake news-historier baseret på direkte løgne eller på vildledende kommunikationsformer som udeladelse og forvrængning. De to andre metoder – tilskyndelser (at tilbyde eller skaffe fordele) og tvang (trusler eller direkte at udrette skade) – er også dokumenteret i både demokratiske og ikke-demokratiske stater.

Robinson og kolleger foreslår en ny begrebsramme for OPC opdelt i frivillig og ikke-frivillig OPC. Frivillig OPC omfatter dialogisk frivillig kommunikation, f.eks. sundhedscoaching eller kostvejledning, og strategisk (en-vejs) frivillig overtalelse som f.eks. kampagner for at få folk til at holde op med at ryge. Ikke-frivillig OPC er propaganda, der omfatter bedrag, tilskyndelser og tvang samt forskellige kombinationer heraf. Tilskyndelser kan f.eks. være i form af bestikkelse med penge. Tvang kan f.eks. være i form af trusler om fyring. (61)

PROPAGANDA OP TIL AFGHANISTAN- OG IRAK-KRIGENE

I en detaljeret gennemgang af påstandene og processen om Iraks masseødelæggelsesvåben viser Eric Herring og Piers Robinson, at der var tale om bedragerisk, organiseret politisk overtalelse, der omfattede kommunikationsfolk i tæt samarbejde med politikere og efterretningsfolk. (62) Eric Herring er professor i verdenspolitik på Bristol Universitet i England. (63)

Den britiske Iraq Inquiry Report (Chilcot-rapporten) var yderst kritisk i forhold til den britiske involvering i 2003-invasionen af Irak og den følgende besættelse af landet. Ifølge Piers Robinson leverer Chilcot-rapporten evidens for forvrængninger og udeladelser i den britiske regerings kommunikation. Chilcot-rapporten leverer endvidere evidens for en bredere, skjult geostrategisk politik i kommunikationen fra USA og Storbritannien i det umiddelbare kølvand på 9/11. (64) Hele sagen om Iraks påståede masseødelæggelsesvåben viser, at bedragerisk overtalende kommunikation ved hjælp af udeladelser og forvrængninger var central i Blair-regeringens kommunikationsvej til krig med Irak i 2003. (65)

Irak- og Afghanistankommissionen var en dansk undersøgelseskommission, der havde til opgave at undersøge Danmarks deltagelse i Irakkrigen og krigen i Afghanistan. Kommissionen blev nedsat i 2012 under den socialdemokratisk ledede Thorning-Schmidt-regering. Efter Folketingsvalget 2015 kom den Venstre-ledede Løkke Rasmussen-regering til med et regeringsgrundlag om at nedlægge kommissionen. (66) Lad os håbe, at den nuværende regering genåbner kommissionen, så vi kan få klarlagt omfanget af den danske deltagelse i propagandaen og krigsforbrydelserne.

MERE DOKUMENTATION FOR PROPAGANDA

Noam Chomsky er en anden betydelig forsker i feltet. Han har afdækket, hvordan USA har anvendt og sponsoreret terrorisme i et massivt omfang i mange år. (67) Kritiske studier i terrorisme, der også omfatter fokus på USA og Israel, er ifølge Eric Herring centrale for at bringe fagfeltet og freden frem. (68)

Professor i journalistik Vian Bakir fra Bangor Universitet i Wales er en anden førende forsker i propaganda. (69) Hun er bl.a. kommet med anbefalinger om, hvordan civilsamfundet bedre kan overvåge efterretningsvæsnet. Hun har i særlig grad undersøgt, hvordan masseovervågning og torturbaseret afhøring er blevet præsenteret af magthaverne som afgørende i den globale krig mod terror, og hvordan det har udfordret de internationale menneskerettigheder til privatliv og til frihed fra tortur og bortførelse. (70)

Jeg mindes her min store fascination af den amerikanske TV-serie 24 Timer med Kiefer Sutherland i hovedrollen som agent i CTU (Counter Terrorist Unit), der i dén grad promoter narrativet om, at tortur er nødvendig i kampen mod terrorisme bl.a. på grund af det store tidspres. Film og TV-serier er ofte oversete former for propaganda. Underholdning har en dobbelt funktion: distraktion og propaganda. Siden jeg blev politisk propagandabevidst, så er jeg også holdt op med at se bl.a. The Blacklist med James Spader og House med Hugh Laurie, som jeg ellers fandt meget underholdende. Men jeg gider ikke blive holdt under af underholdning . Til gengæld kan jeg på det varmeste anbefale Gene Roddenberrys originale serie Star Trek fra slutningen af 1960’erne med tydelige hints til samtiden og en gennemført humanistisk fredspolitik.

BRØD OG CIRKUS

’Brød og Cirkus’ (panem et circenses) er en klassisk strategi, som magthaverne i hundredvis af år har brugt til at forebygge oprør fra folket. Ideen, der stammer fra den romerske poet Juvenal i 1.-2. århundrede, er, at man ved at dække vores behov og fylde os med underholdning, så gider vi ikke blive politisk bevidste og gøre oprør mod uretfærdigheder. Strategien virker stadigvæk effektivt, selvom ordet ’underholdning’ jo direkte afslører effekten: underholdning er at holde under; nogen bliver holdt under af nogen andre. Den overdrevne interesse for mad i det moderne overflodssamfund kan også betragtes som en del af ’Brød og Cirkus’-politikken. Så længe de fattige er propmætte og de rige er opslugt af madkvalitet, så er ingen motiveret for at udvikle politisk bevidsthed. Det er nok heller ikke tilfældigt, at popmusikken i dag er fyldt med ligegyldige, fordummende budskaber, der nærmest er klinisk renset for samfundskritik. Nogen siger, at man er, hvad man spiser. Jeg tror snarere, at man er, hvad man hører.

Prøv selv at lægge mærke til, hvor meget du bliver bombarderet med mad og underholdning fra medierne. Måske er du nødt til at skære ned på det for at skabe plads til din udvikling af politisk bevidsthed. Det var jeg i hvert fald selv. Jeg er bl.a. holdt helt op med at lave mad, høre radio og se almindelig TV. Det var først, da jeg slukkede for distraktionerne, at min politiske bevidsthed begyndte at vokse for alvor.

KRIGSPROPAGANDA I DANMARK

Den danske fredsforsker, ph.d. i sociologi Jan Øberg har studeret danske mediers dækning af samme type emner, som ofte er udsat for propaganda og lignende metoder. Øberg viser bl.a., hvordan DR paradoksalt nok forsvarer USAs ret til at have atomvåben, når andre ikke må. (71) Øberg kritiserer også DR for at servicere NATO-landes, USAs og Israels politiske propaganda i relation til Syrien. (72) Samme mønster gør sig gældende for DRs dækning af Rusland og de to Koreaer. (73) Og om konflikterne mellem Syrien, Israel og Iran. (74)

En stikprøveanalyse af DRs hjemmeside udført af Øberg viser angiveligt , at DR er blevet verdensblind. Der er stort set ingen nyhedshistorier om verdens store konflikter. I stedet bliver pladsen fyldt med nyheder fra underholdning, sport og realityprogrammer. (75) DR har i det hele taget problemer med sandfærdig perspektivering, når det kommer til militære nyheder. (76) DR er tilsyneladende helt blind for propaganda, der kommer fra Danmarks militært allierede, og DRs trusselsbillede halter ifølge Øberg. (77) (78) Der tegner sig gennem Øbergs analyser et mønster af, at DR sætter meget uerfarne og uvidende journalister til at formidle de vanskelige emner. Det kan være en måde at snige propagandaen igennem, uden at det giver presseetiske, juridiske problemer for DRs ledelse. Det kan også være ubevidst inkompetence.

Jan Øberg angriber også det absurde økonomiske argument, at krig er godt, fordi militær produktion sætter gang i økonomien og skaber arbejdspladser. Øberg kritiserer den internationale arbejderbevægelse for ikke længere at beskæftige sig med antimilitarisme, nedrustning, fred og solidaritet. Disse sager var topprioritet i 1970’erne og 1980’erne, men nu findes de tilsyneladende slet ikke i arbejderbevægelsen. Øberg fremhæver, at våbenindustrien er kapitalintensiv, så den giver faktisk færre arbejdspladser pr. investeret krone end menneske-intensive sektorer som undervisning, sundhed, kultur eller infrastruktur. Fred er derfor bedre for samfundsøkonomien end krig.

Øberg udvider kritikken til, at Socialdemokratiet og det, der engang var venstrefløjen, slet ikke eksisterer længere på områder som fred, nedrustning, antimilitarisme og solidaritet med krigens ofre. Det store vendepunkt skete i 1999, hvor statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) fik Danmark med i NATOs krig mod Serbien uden FN-mandat. Siden da har Danmark deltaget i krig efter krig: Afghanistan, Irak, Libyen, Irak igen og Syrien. I forhold til Libyen stemte alle partier i Folketinget for bombningerne. Venstrefløjens sunde skepsis og kampånd er væk og erstattet af den nye, falske humanisme, humanitær intervention, der dog altid kun er på banen, der hvor vi (eller rettere: vores magthavere) har interesser. Det er aldrig humanismen alene, der motiverer intervention i form af retten til at beskytte. Humanismen er blevet endnu et propagandamiddel. (79)

KUNSTIGE TERRORISTER SOM FALSKE PÅSKUD FOR KRIG

Tim Hayward er en anden akademiker, der beskæftiger sig med afsløringer af propaganda. Tim Hayward er politisk filosof og professor i Environmental Political Theory og leder af Just World Institute ved Edinburg Universitet i Skotland. Han har bl.a. sammen med kolleger udført tilbundsgående analyser af Skripal-giftsagen mod Rusland (80), mediernes propagandiske dækning af Syrien (81), giftangrebet i Douma (82) og White Helmets i Syrien (83). Tim Hayward indgår i Working Group on Syria, Propaganda and Media. Det er en gruppe af uafhængige akademikere, der undersøger begivenhederne i Syrien. (84) Tim Hayward har dokumenteret, hvordan offentligheden i Vesten blev vildledt af Amnesty International i dannelsen af de offentlige moralske vurderinger af, hvad der er rigtigt og forkert ved krigen i Syrien. (85)

Den store trussel siden 9/11 ifølge det herskende narrativ har været terroristerne i form af al-Qaeda, Islamisk Stat og ISIS. Analyser af Tim Hayward m.fl. tegner et billede af, at de islamistiske terrorister er skabt og finansieret af USA, Saudi Arabien og Israel. Det går tilbage til krigen mellem Afghanistan og Sovjetunionen i 1979-1989, hvor amerikanske CIA skabte og trænede al-Qaeda (via Mujahideen-krigere) i Afghanistan som en hær mod Sovjet. Sovjet-Afghanistan-krigen var reelt en proxy-krig (stedfortræderkrig) i den kolde krig mellem USA og Sovjet. (86) Skabelsen af al-Qaeda er således en udløber af Den Kolde Krig.

Efter Berlinmurens og kommunismens fald i 1989, opstod i 1990’erne et fredeligt tomrum i Vesten uden fjender. Dem, der ønsker krig, havde derfor brug for en ny fjende, som så med 9/11 blev terrorister og terrorisme. ’Terrorisme’ blev den nye ’kommunisme’, og samtidig blev fokus på Mellemøsten og Israels dagsorden forstærket. Terrorister er den belejlige fjende, som kan være i ethvert land, som man af andre grunde ønsker at bekrige eller føre krig i. Med Syrien som et aktuelt eksempel så kan man nu også beskylde en fremmed nations regering for at begå terror mod dets egen befolkning, så man bliver nødt til at komme ind og redde dem fra den onde diktator. Selvom der mangler beviser og motiver.

---

8. SUNDHED, KLIMA OG KRONER

”Mennesket skuffes, hvis det tror om sig selv, at det er frit.”

Benedict Spinoza (1632-1677)

På min opdagelsesrejse opdagede jeg, at der især er tre områder med illusorisk, propagandabaseret magt: sundhed, klima og kroner.

HERSKESYG SUNDHED FREMMER KONTROL

Jeg kom engang til at skrive i et blogindlæg, at det herskende, mainstream-syn på sundhed, kost og motion fungerer som et mikrokosmos af magthavernes våde drøm om det totalitære, militære, fascistiske samfund, hvor borgerne tror, at kontrollen er for deres eget bedste. Bekæmpelse af fascisme i sundhed er forebyggelse af fascisme i samfundet på en større skala. Det er selvfølgelig noget hårdt sat op, men der er alligevel noget om snakken.

Jeg kom også engang til at skrive et blogindlæg med 10 gode grunde til at lade være med at løbe. Jeg modtog en kaskade af hadefulde beskeder fra folk, jeg ikke kendte. Det mindede mig om i gamle dage, hvor man blev hængt op, hvis man havde skrevet noget negativt om Gud. Kritik af motionisme er den moderne form for blasfemi. Ernæring er det nye felt for, hvad der ligner fundamentalistiske religionskrige, selvom sandheden om sund kost er, at man kan spise sundt på mange forskellige måder, og at det i høj grad er et individuelt anliggende. Motion, kost, sundhed og kropsdyrkelse er den nye religion, den nye magt, nu hvor religionen og kirken har mistet sit tag i det danske folk.

Det herskende syn på sundhed flytter fokus fra intellekt til krop. Når du identificerer dig med og søger social anerkendelse gennem din unikke krop i stedet for dit unikke intellekt, så blokerer det for udviklingen af ægte, politisk bevidsthed.

Fascismen kommer snigende i sundhed camoufleret som venlige intentioner. Livet virker umiddelbart lettere med et program, der fjerner den frie vilje eller et system, der tilbyder løbende overvågning af alt, hvad man gør. Vi betaler med glæde penge for at slippe for at vælge. Underligt nok. Og vi betragter det også som værdifuldt, hvis vi bliver straffet, hvis vi ikke gør det, der er sundt. Der er penge i at skælde folk ud på sofistikerede måder. Ydre-styret sundhed er tidens metode til at indføre overvågning og kontrol drevet af kapitalistiske magtsystemer. Det baner vejen og ændrer mindset, så folk tror, at kontrol, overvågning og frihedsindskrænkelse er i deres egen interesse.

SUNDHED FREMMER PROPAGANDAFORDØJELSEN

Sundhed gør samtidig den øvrige propaganda i medierne lettere at fordøje. Det helt vildt overdrevne individualistiske sundhedsfokus virker som en gigantisk distraktion fra de store, reelle problemer i vores samfund og den globale verden. Propagandaen foregår i de etablerede medier, som vi tilmed selv mere eller mindre frivilligt betaler for at lade os hjernevaske af. Det er næppe tilfældigt, at sundhedsstof samtidig fylder meget i de samme medier. Sundhed gør simpelthen de andre bedrag og løgne i medierne lettere at fordøje. Sundhed lover velvære, og når mennesker har det godt, så gider de ikke gøre oprør. Og helt perfekt bliver det, hvis der indimellem er nogle opskrifter på og billeder af lækker mad. Og det behøver ikke være sund mad for at fungere som effektiv distraktion. Situationen i Danmark er sådan, at Kagens Dag kan trække langt flere mennesker til Rådhuspladsen end demonstrationer mod de bedrageriske krige, som Danmark er og har været involveret i siden 11. september 2001.

Reel politisk bevidsthed og oprør mod systemet er drevet af lidelse og utilfredshed, som jo egentlig er det modsatte af sundhed. Måske er også ægte sundhed, velvære og livskvalitet en forhindring for politisk vækkelse og deraf følgende oprør mod korrupte magthavere. Når man har det nogenlunde, er man ikke motiveret for at blive politisk bevidst. Politisk bevidstløshed er på den måde en bivirkning ved individuel sundhed.

PENGE ER DEN NÆSTSTØRSTE MAGTFAKTOR

Den største magtfaktor i verden er narrativer. Penge er den næststørste.

Penge er det universelle magtmiddel i moderne samfund og i al politik indenfor alle områder. Dem, der kontrollerer pengene, har magten. Men hvordan er det egentlig kommet dertil? Og hvad er penge egentlig?

Cand.jur. Mads Palsvig er en markant kritiker af det nuværende pengeskabelsessystem. Han har tidligere været succesfuld investmentbanker hos Morgan Stanley og Credit Suisse First Boston. Han forholder sig kritisk til bl.a. disse spørgsmål: Hvordan bliver ”penge” skabt? Hvem styrer størrelsen på pengemængden? Hvem har pengeskabelsesprivilegiet? Hvem gavner pengeskabelsen? Mads Palsvig er stifter af partiet JFK21, der har pengeskabelsen som mærkesag nr. 1. (87)

I gamle dage var penge guldmønter. De første papirpengesedler var beviser på, at man havde guld i banken. 100 kr. kunne altid veksles til en vis og konstant mængde guld i banken. Mængden af pengesedler i omløb i samfundet modsvarede mængden af guld i bankerne. Men så fandt de private banker på, og de fik lov til at udlåne flere penge, end de havde guld til. Det var så her, hvor pengebedraget begyndte, da pengene så ikke længere kunne omregnes til en konstant, fysisk ressource i form af guld. Den kollektive illusion om, at papir med blæk på har en værdi, tog fart. Banksystemet gjorde, at hver gang en borger, en virksomhed eller en stat optog lån i banken, så blev der skabt flere penge i form af gæld og renter. Dette illusoriske og skrøbelige pengesystem er stadigvæk det, vi har i dag.

ET VOLDSBASERET PENGESYSTEM

Systemet er afhængigt af en global enighed om at fastholde den kollektive illusion om penges værdi. Det betyder, at hvis en nation med reelle ressourcer (f.eks. olie) begynder at sælge ressourcerne i en anden type valuta (f.eks. guld), så bliver nationen en stor trussel for alle magthavere (dvs. pengehavere) i pengebedraget. De bliver derfor nødt til at bruge reel magt (militær) for at forsvare deres illusoriske magt (penge) ved at sætte sig på alle Jordens reelle ressourcer.

Det er de private centralbanker, der dikterer og regulerer pengesystemet. Disse banker har navne som Federal Reserve Bank (USA) og Nationalbanken (DK), selvom de er 100 % private. De privatejede centralbanker er uafhængige af et samfunds demokratiske processer. Her er nogle historiske eksempler på nationer, der på forskellig vis har nationaliseret deres pengesystem og taget kontrollen over deres centralbank: Tyskland (1930’erne), Libyen (2011) og Syrien (nu).

Mads Palsvig foreslår en ny økonomisk politik i Danmark, hvor staten udsteder landets penge uden gæld og renter. Det omfatter etableringen af en Folkeejet Nationalbank. Det vil også efter min vurdering være sundt for alle andre end de nuværende, private banker, da de så vil miste statsstøtte og vil kunne gå konkurs som alle andre virksomheder, men nu uden at vælte hele samfundsøkonomien. (87)

Så længe penge forbliver det globale magtmiddel og –mål for alle uden en øvre, værdibaseret regulering, så vil krig og ufrihed fortsætte.

Når vi i Vesten anført af USA fører krig mod ressourcerige stater i Mellemøsten, så er det grådigheden og illusionen om penge, der kupper næstekærligheden og andre humanistiske værdier. Der er i øvrigt nogle helt åbenlyse, jordbundne økonomiske interesser i krig. Det militærindustrielle kompleks er afhængig af fortsat krig for at blive ved med at øge deres indtjening. Fred er den største trussel for denne krigsindustri. Ligesom fødevareindustrien er afhængig af, at mennesker bliver ved med at spise. Fred svarer for krigsindustrien til faste for fødevareindustrien. Biologien sørger for, at mennesker ikke kan faste i særligt lang tid ad gangen. Før eller siden bliver de kunder igen. Men kronisk krig er ikke en biologisk nødvendighed, så det er forståeligt, at militærindustrien via lobbyisme og lyssky metoder søger at påvirke politikere, medier og befolkning i retning af krig. Det kan man måske ikke bebrejde dem, men vi kan bebrejde os selv, at vi tillader dem at slippe afsted med det.

FRIGØRELSE FRA PENGENES MAGT

Jeg har selv gjort, hvad jeg kan for at frigøre mig fra pengepåvirkninger i både mit private liv og i mit arbejdsliv. Det allervigtigste princip er at reducere behovet for at bruge penge så meget som muligt. Jo lavere mine faste udgifter er, des mere fri er jeg.

Et andet vigtigt princip er at udvikle pengebevidsthed. Det vil sige bevidsthed om, hvordan muligheder for at tjene eller spare penge påvirker min motivation for forskellige valg. Hvis der er en form for overvågning, som vi reelt har brug for, så er det den indre overvågning af omgivelsernes konstante forsøg på at presse eller lokke os via penge til at gøre eller ikke gøre bestemte ting. Den form for indre overvågning af os selv kan reelt øge vores frihed. Men som Danmark er indrettet nu, så er det umuligt at blive helt fri. Men det er muligt at blive bevidst om, hvor ufri vi er, så vi kan få det bedst mulige ud af den frihed, vi trods alt har. Og skabe mere og mere frihed hen ad vejen ved at reducere vores klamren os til ting og aktiviteter, der koster penge. Jo mindre materialistisk ens livsindstilling er, des lettere er det at frigøre sig fra pengenes magt.

KLIMA, DISTRAKTION OG KONTROL

Nu springer vi så til et andet storpolitisk emne, som også optager mig, og hvor der er behov for en meget mere nuanceret og evidensbaseret debat.

I den politiske debat i Danmark tager man det for givet, at der er enighed om, at menneskeskabt CO2-udledning er den primære årsag til global opvarmning, og at global opvarmning er en gigantisk trussel for vores overlevelse. Men der er faktisk fundamental uenighed blandt eksperter om emnet. (88)

Nogle af de primære fortalere for den officielle historie om global opvarmning er The National Aeronautics and Space Administration (NASA), Environmental Defense Fund (EDF), The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), US Global Change Research Program, The United Nations Framework Convention on Climate Change, The US Environmental Protection Agency, The American Geophysical Union, professor Michael E. Mann, professor Andrew Dessler og Al Gore.

Nogle af de primære kritikere af den officielle udlægning er The International Climate Science Coalition (ICSC), The Heartland Institute, The Center for the Study of Carbon Dioxide and Global Chance, The George C. Marshall Institute, professor John R. Christy, ph.d. Willie Soon, ph.d. Harrison H. Schmitt, ph.d. Tim Ball, ph.d. Roy W. Spencer, emeritus professor William Happer, emeritus professor Richard S. Lindzen, emeritus professor Don J. Easterbrook og emeritus professor William Gray.

Her er nogle af de centrale kritikpunkter af det officielle narrativ om menneskeskabt, problematisk global opvarmning som følge af CO2:

1. Jorden har altid gennemgået variationer i opvarmning og afkøling
2. Den globale opvarmning i det seneste århundrede på 0,8 grader er stort set ligegyldig sammenlignet med tidligere globale klimaforandringer i Jordens historie
3. Skræmmehistorierne om konsekvenserne af global opvarmning i fremtiden stammer fra computermodeller og ikke fra observationer (de anvendte computermodeller kan ikke reproducere observeret klima uden at skulle manipuleres)
4. Klimaforandringer påvirkes af mange atmosfæriske, kosmiske, geologiske og meterologiske faktorer, hvoraf solen er den vigtigste årsag, og menneskepåvirkninger er moderate og samlet set gavnlige (øget CO2 medfører øget plantevækst)
5. CO2 er plantemad (og mere mad til planter betyder mere mad til mennesker)
6. I fortiden, da vores grønne verden udviklede sig, var CO2-indholdet 5-10 gange højere end i dag
7. Der kan være fordele for menneskeheden ved en lidt varmere verden (f.eks. mindre behov for energi til boligopvarmning)
8. Man kan ikke bevise global opvarmning ved at sammenligne nutidens temperaturer med temperaturerne under eller kort efter Den Lille Istid, der sluttede i midten af 1800-tallet

Ofte fejer man skeptikerne af bordet ved at påstå, at de er i lommen på olieindustrien. Der er ingen tvivl om, at olieindustrien og relaterede industrier har interesser i at så tvivl om, at CO2-udledning fra fossile brændstoffer fører til farlig global opvarmning. Men forsvarerne af den officielle historie kan også have forskellige interesser ud over at søge og formidle sandheden. Ja, hele det officielle epos om, at verden snart går under som følge af CO2, tjener formål for magthavere, der er større end olieindustrien:

• Opløsning af nationalstater og etablering af global regering: globale problemer som global opvarmning kræver globale løsninger, der kræver global ledelse
• Udvidelse af økonomien: CO2-kvoter og lignende giver skatteindtægter til den globale regering og skaber et nyt handelsmarked
• Nyt forskningsmarked: der er mange penge for forskere og institutioner i at drive forskning, der bekræfter den officielle CO2-teori, hvorimod det er svært at få økonomisk støtte til projekter, der udfordrer teorien (systemet bliver selvbekræftende via økonomiske incitamenter)
• Øget overvågning og kontrol: frygt for verdens undergang får os til acceptere øget overvågning og kontrol (med CO2 som argument; al menneskelig aktivitet danner CO2, så al aktivitet skal overvåges/kontrolleres for at sikre Jordens overlevelse)
• Generelt lettere ved at få befolkningen til at acceptere politiske indgreb, der reducerer fred og frihed: en befolkning i frygt for dommedag er generelt lettere at regere over
• Distraktion fra de bedrageriske krige i Mellemøsten, der reelt bl.a. handler om at røve andre nationers olie, og som olieindustrien har interesser i, dvs. fokus flyttes fra et mindre problem (krig og bedrag) til et større problem (klima og dommedag) – og derved har olieindustrien en interesse i både at bevare og bekæmpe den dominerende fortælling på området
• Distraktion fra det globale ressourcemisbrug: ved at reducere geologiske problemer til CO2 og global opvarmning kan voldtægten af Jordens ressourcer for at tjene penge og mætte vores absurde behov for ting fortsætte uhindret
• Distraktion fra den reelle forurening og belastning af miljøet (så miljøsvinene kan fortsætte uhindret)

Fokus på menneskeskabt global opvarmning som følge af CO2 som verdens største problem virker således i min optik først og fremmest som den helt store distraktion fra de reelle helt store problemer. Systemet har en indbygget inerti af gensidige interesser, der fortsætter udpumpningen af det officielle narrativ til befolkningen. Medierne ser det som en journalistisk set god historie. Forskerne kommer i medierne, så længe de bekræfter den ”gode” historie. Forskernes sponsorer bliver glade for medieomtalen. Begæret efter penge, magt og berømmelse skaber psykologisk blindhed hos både journalisterne og forskerne. Folket får noget at snakke om og føle fællesskab omkring. Der er ikke noget som en fælles trussel, der kan fremme sammenholdet i en gruppe. Annoncørerne sælger mere som følge af ”trøstekøb” for at håndtere frygten for den dystre fremtid.

Hedebølgen i sommeren 2018 er et eksempel på, hvordan ekstremt vejr bliver brugt som bevis på den officielle fortælling om global opvarmning. Faktuelle målinger viser imidlertid, at selvom juli 2018 var meget varm, så var bl.a. juli 2010 endnu varmere, og den absolut højeste juli-temperatur siden 1874 blev målt i 1941. (89) En opgørelse udført af ph.d. i meterologi Roy Spencer af de gennemsnitlige maksimumtemperaturer i New York viser, at der ikke har været nogen signifikant temperaturstigning fra 1895 til 2017. (90) Satellitmålinger har vist, at den globale temperatur i juli 2018 var 0,32 grader C varmere end gennemsnittet for juli-måneder i perioden 1981-2010. Det betragter Roy Spencer som en anomali, dvs. i modstrid med den generelle trend i den globale temperaturforandring over tid, og ikke som et bevis på en signifikant tendens. (91)

YTRINGSFRIHED UNDER PRES

Mange kritikere af den officielle historie om global opvarmning bliver hurtigt stemplet som klima-benægtere eller tilsvarende kategorisk betegnelse. Denne enten/eller-tænkning – enten tror du på ALT, eller også tror du på INTET – skaber en psykologisk blindhed for alle opfattelser, der befinder sig imellem de to ekstreme synspunkter. Der er f.eks. også dette standpunkt, som jeg selv opfatter som ganske fornuftigt: Der er global opvarmning, men den er uden katastrofal betydning. En del af den globale opvarmning er menneskeskabt via C02, men hovedårsagen er naturlige svingninger, som er udenfor vores kontrol. Øget CO2 i atmosfæren og lidt varmere temperatur har også gavnlige virkninger. Uanset hvad man tror om global opvarmning, så lad os alle være enige om, at USA m.fl. skal holde op med at føre bedrageriske krige i Mellemøsten for at røve oliekilder. Uanset hvad man tror om global opvarmning, så skal vi begrænse alle former for forurening, skifte til andre energikilder end olie og kul samt i det hele taget behandle Jorden og dens ressourcer ordentligt. Uanset hvad man tror om global opvarmning, så findes der også andre problemer i verden.

Stemplingen som klima-benægter er en retorisk måde at lukke munden på kritikere. At være klima-benægter lyder næsten som at være holocaust-benægter, og det er jo noget af det værste, man kan blive opfattet som. Enhver, der stiller spørgsmål ved den officielle historie om Nazi-Tysklands drab på jøder under 2. Verdenskrig, bliver straks stemplet som holocaust-benægter eller antisemit. I visse lande (bl.a. Tyskland, Østrig, Frankrig, Schweitz og Australien), kan man ligefrem komme i fængsel for at forske eller ytre sig kritisk om den del af historien.

Uanset hvad man tror på, og uanset hvad fakta siger, så bør hensynet til ytringsfrihed altid vægte højest. Lovgivning, der hæmmer ytringsfriheden, bør være ulovlig. Selv de mest vanvittige og rabiate skal have lov til at ytre sig frit. Folk kan jo bare lade være med at høre efter, og hvis det er det rene nonsens, så vil fakta jo tale sit eget tydelige sprog.

Ytringsfrihed er det vigtigste kriterie for et sundt samfund. Man ved, at man er ægte tilhænger af ytringsfrihed, når man også vil kæmpe for, at folk der ytrer holdninger, som man er dybt uenig i, eller som spreder dokumenterbare løgne, også skal have lov til at ytre sig frit uden frygt for bøde eller fængsel.

Sandheden elsker frihed. Det er kun i den helt frie udveksling af information og argumentation, at vi kan bevæge os i retning af sandheden om noget som helst.

Ytringsfriheden er under voldsomt pres i Danmark i disse år. Den nye påvirkningslov betyder, at man nu kan komme i fængsel i op til 12 år for at sprede information i Danmark, der stammer fra en udenlandsk efterretningstjeneste. Det betyder, at man som politisk aktivist nu skal vide, hvor informationerne kommer fra, inden man spreder dem. Det er en stort set umulig opgave i et komplekst, globalt, digitaliseret informationssamfund. Det betyder også, at hvis magthaverne i Danmark bliver korrupte, og en udenlandsk efterretningstjeneste gør os (folket) opmærksom på det, så kan vi blive fængslet for at kritisere magthaverne.

For nylig har både dronningen og statsministeren udtrykt bekymring for stigende antisemitisme i Danmark uden at fremlægge dokumentation for, at det skulle være et stort eller stigende problem. I USA er der lovgivning på vej om at inkludere kritik af Israel i definitionen af antisemitisme og at gøre antisemitisme strafbar. Det betyder, at en hel nation – Israel – på den måde ikke må kritiseres, og hvis man alligevel gør, så ryger man i fængsel.

Det er efter min mening tåbeligt at hade jøder, fordi de er jøder. Det er lige så tåbeligt som at hade jyder, fordi de er jyder. Det er dog lige så vanvittigt at lovgive mod had. Had er en følelse, og følelser er udenfor menneskers direkte kontrol. Mennesker har bevidsthed og fri vilje til at vælge, om de vil handle eller ikke vil handle på deres følelser. Hvis vi gør bestemte følelser forbudt, så forstærker vi dem blot, og vi forhindrer den frie dialog, der kan forvandle had til forståelse, tolerance og kærlighed. Hvis regeringen først gør én følelse forbudt, hvad bliver så den næste forbudte følelse?

Selvom det er absurd at hade jøder, fordi de er jøder eller muslimer, fordi de er muslimer, så skal vi selvfølgelig kunne debattere religion frit. Hvis der står noget vanvittigt i f.eks. Talmud eller Koranen, så skal man kunne påpege det uden at risikere hverken fængsel eller terrorangreb. Kristne skal selvfølgelig have lov til at foretage teologisk kritik af jødedommen uden at blive udskældt som antisemitter, da den teologiske kritik af jødedommen jo er hele fundamentet for kristendommen. Jøder, kristne og muslimer skal have lov til at prøve på at omvende hinanden, men de skal gøre det på fredelige måder uden bedrag – og uden at begå hverken almindeligt mord eller karaktermord når de løber tør for argumenter.

---

9. VEJEN TIL FRIHED GÅR GENNEM SANDHED

“En løgn kan rejse halvvejs rundt om jorden, mens sandheden tager sko på.”

Mark Twain (1835-1910)

I min søgen efter frihed via sandhed om alt har jeg studeret både mainstream og såkaldt alternative kilder. Mainstream-medierne formidler en nogenlunde ensartet fortælling om verden. De alternative medier er derimod en vild jungle med mange forskellige fortællinger.

DEN TREDJE VEJ

Sandheden, sundheden og friheden findes i det, jeg kalder Den Tredje Vej. Det er den vej, der ligger mellem mainstream og alternativt. En del af Den Tredje Vej lapper ind over mainstream, og en anden del lapper ind over det alternative. Der er sandhed at finde begge steder, men der er også en del af sandheden, som du hverken finder indenfor mainstream eller det alternative. Den må du finde helt udenfor de to kasser. Eller sagt på en anden måde: Mainstream-medierne og de alternative medier fungerer som to forskellige former for ekstrem disinformation, der forhindrer sandheden i at komme frem. Det bedste er selvfølgelig at holde helt op med at kategorisere i ’mainstream’ og ’alternativt’, men simpelthen søge sandheden via beviser for og imod forskellige opfattelser i stedet for at have blind tillid til autoriteter. Især hvis disse autoriteter er journalister, der ikke har foretaget selvstændig, kritisk research om det, som de udtaler sig om.

Indenfor ernæring og sundhed har jeg en særligt faglig baggrund for at kunne vurdere sandhedsværdien af forskellige budskaber. Det er her meget tydeligt, at der indenfor det alternative er mange budskaber med meget lav sandsynlighed for at være sande. Jeg var derfor også meget skeptisk, da jeg selv begyndte at studere alternative opfattelser af politik. På den anden side havde jeg også lært at være skeptisk overfor mainstream-budskaberne om sundhed, da de som tidligere nævnt også i høj grad er farvet af andre interesser end sandhed og folkesundhed.

Det særlige problem ved de alternative medier er, at de er tilbøjelige til overdrevet mistro til videnskab og autoriteter samt overdrevet tiltro til konspirationsteorier. Indenfor alternativ sundhed virker det nærmest som om, at hvis noget ikke er videnskabeligt bevist, så er det i sig selv et bevis på, at det er sandt. Det er ren Omvendtslev. Det betyder, at de alternative medier og deres brugere før eller siden ryger ud af en tangent – forført af en eller mange særdeles fascinerende og dybt utroværdige konspirationsteorier. Man starter måske med at søge sandheden, men ender så med at spilde sin tid i en rendyrket fantasiverden.

Nogle gange er sandheden, at der er tale om en sammensværgelse. Andre gange er konspirationen udtryk for livlig fantasi, psykologisk projektion eller bevidst disinformation, så folk ikke opdager de sande konspirationer og problematiske magtsystemer. Det er vigtigt at have et åbent sind, men det skal ikke være så åbent, at hjernen falder ud. Selvstændig kritisk tænkning har afgørende betydning i alle sammenhænge. Det er nødvendigt med en grundlæggende forståelse for videnskab, også naturvidenskab, hvis man vil forstå verden og gennemskue de konstante forsøg på bedrag, som vi bliver udsat for.

PAS PÅ GRUPPETÆNKNING

Der er en udbredt tendens til gruppetænkning indenfor både mainstream og det alternative. Denne gruppetænkning forhindrer reel søgen efter sandheden og fri tænkning. At være alternativ er ikke nødvendigvis det samme som at være fritænker. Det betyder blot at man har flyttet sig fra en boks til en anden – fra et sæt af begrænsninger til et andet sæt af begrænsninger. Mennesker der definerer sig selv som alternativt tænkende har en tendens til at to på alt, der ikke er mainstream. Mennesker der har valgt at identificere sig med den version, der kan kaldes mainstream, har til gengæld en udbredt tendens til mistro overfor alt alternativt kombineret med en naiv tiltro til forskning. Meget få omfavner og bortviser aspekter fra begge grupperinger.

Det er min erfaring, at man hurtigt bliver en ensom outsider, når man stiller spørgsmål ved et eller flere af de herskende narrativer i den gruppe, man befinder sig i. Med mine holdninger er der mange indenfor både det etablerede og det alternative, der med forskellige begrundelser opfatter mig som mærkelig, provokerende og irriterende. Det kommer til udtryk på mange forskellige måder, som jeg med årene har vænnet mig til. Men da det ligger dybt i os som mennesker at føle os som en del af flokken, så vil de fleste have en tendens til at rette ind, så holdningerne i de to grupper bliver ensrettet. Det foregår helt automatisk og ubevidst. Og det er netop denne bevidstløshed, der er det fundamentale problem. Det kræver en vedholdende, bevidst indsats at gå sandhedens vej, og man skal turde være upopulær og ukendt og se i øjnene, at man aldrig vil blive rig på penge.

Det minder om de vise ord af Arthur Schopenhauer (1788-1860): “En mand kan kun være sig selv, når han er alene.“

Det sociale pres for at rette ind efter de herskende normer og opfattelser er enormt. Jeg har selv oplevet det følelsesmæssige pres fra mine nærmeste om at blive ”normal” og det løgnagtige bagtaleri fra kolleger i sundhedsbranchen, der ikke deler mit syn på sundhed. Næsten dagligt bliver jeg bombarderet med verbale angreb og vrede beskyldninger både fra folk, jeg kender og fra folk, jeg ikke kender. Efter nogle år holdt jeg dog op med at tage det personligt. For mig er debatten rent politisk, selvom andre tager det personligt eller ønsker at skifte fokus fra det politiske til det personlige.

Ifølge Schopenhauer, så er der heldigvis håb forude: ”Al sandhed flyder gennem tre stadier. Først bliver det latterliggjort. Dernæst kommer der voldsom modstand. Til sidst bliver det accepteret som selvindlysende.”

Så det er bare med at fortsætte!

MINE ANBEFALINGER TIL DIG

“Individet har altid været nødt til at kæmpe for at undgå at blive overvældet af stammen.”

Friedrich Nietzsche (1844-1900)

Jeg nærer et stort håb til den enkelte borger, sundhedsvejleder, journalist, virksomhedsleder og skoleleder for at bidrage til en fælles fremtid med fred, frihed og velstand for alle. Den sunde, politiske bevidsthed skal bare lige vækkes eller have lov til at udfolde sig frit.

ANBEFALINGER TIL DIG SOM BORGER

1. Lad vækkelsen af din sunde politiske bevidsthed ske på din egen måde i dit eget tempo. Tag ét lille skridt ad gangen.
2. Vær på samme måde tålmodig med andres proces. Lad dig ikke gå på af, at andre ikke forstår det, som du forstår.
3. Øv dig i selvstændig kritisk tænkning om alt.
4. Kræv og søg beviser. Husk at en autoritet ikke nødvendigvis har ret, bare fordi han, hun eller det bliver opfattet som en autoritet i systemet. Husk også at et talking head på YouTube sjældent er et bevis på noget i sig selv.
5. Begynd at interessere dig for psykologi, især socialpsykologi. Det er viden fra denne videnskab, der bruges til at manipulere med dig. Lær at gennemskue magthavernes tricks.
6. Lær mindfulness og mediter i mindst 20 minutter hver dag. Brug mindfulness i hverdagen som redskab til at iagttage dit sind og de mentale konstruktioner og eventuelle illusioner, som dukker op.
7. Praktiser næstekærlighed (kristendom), kærlig-venlighed (buddhisme) og/eller menneskekærlighed (humanisme) rettet mod alle mennesker i hele verden – også dem du ikke bryder dig om.
8. Hvis du mærker vrede mod systemet, så lad være med at handle med vold. Brug dine demokratiske rettigheder og din ytringsfrihed i stedet for. Hvis du hjælper andre til at vågne, og de videre hjælper endnu flere til også at vågne, så kan du starte en kædereaktion med stor virkning. Dine ord har meget mere magt, end du tror!
9. Vær bevidst om, hvad du bruger dine penge på, og hvad du giver opmærksomhed. Sluk for de medier, der fylder dig med junk-information. Lad være med at købe ting, du ikke har brug for. Lad være med at bruge dine penge på sager, du ikke ønsker at fremme. Vær politisk bevidst i dit pengeforbrug. Magthaverne kæmper om dine penge og din opmærksomhed, men du behøver ikke give efter for deres lokkeri. Når du tager styringen over din opmærksomhed og pengepung, så er du godt på vej til frihed.
10. Vær bevidst om, hvad du tjener penge på, og hvad du støtter gennem dit arbejde. Brug din arbejdsenergi på at tjene virksomheder, sager og produkter, der er i overensstemmelse med din etik. Lad være med at prostituere hverken din krop eller din hjerne.
11. Fremelsk værdier i hverdagen, som ikke kræver ting og ikke koster penge. Prøv at reducere dine faste udgifter så meget som muligt, så du kan tillade dig at lade dit arbejde være drevet af andet end maksimering af indtægt. Lad i det hele taget penge være et middel og ikke et mål i dit liv.
12. Vær påpasselig med, at din desillusionering ikke udvikler sig til en alvorlig depression. Bevar altid din evne til at kunne grine af det hele og nyde livet på trods af alt det, der er fucked up. Gør den forskel, som du kan – og grin af resten.

ANBEFALINGER TIL DIG SOM SUNDHEDSVEJLEDER

1. Vær bevidst om den magt, du udøver overfor dine klienter og den magt, som du selv bliver påvirket af i dit virke. Vær også bevidst om magt, der er skjult, indirekte eller integreret i sundhedskulturen.
2. Mød folk i deres forforståelse af sundhed og rollefordeling, og led dem gradvis til mere frihed og fred i sundhed.
3. Led også dig selv til en gradvis ændring i din opfattelse af din egen rolle som sundhedsvejleder: giv slip på illusionen om, at du kan kontrollere et andet menneske og tag din rolle som oplyser af den enkeltes sundhedsbevidsthed alvorligt.
4. Lad være med at spilde tiden og energien på sundhedsdetaljer, der ikke har nogen særlig betydning i den store helhed.
5. Husk din humoriste sans og selvironi. Hvis du tager sundhed og dig selv for alvorligt, så er den gal. Sundhed er ligesom penge ikke et mål, men et middel til et godt liv. Det er ikke din opgave at bestemme, hvad der er gode liv for andre mennesker. Det må de selv finde ud af.

ANBEFALINGER TIL DIG SOM JOURNALIST

1. Vær meget mere kildekritisk. Vær bevidst om den høje risiko for, at du bliver udsat for propaganda. Se dig selv som et propagandafilter. Et filter der frafiltrerer propagandaen.
2. Vær især kritisk overfor nyheder, der kommer fra pressemeddelelser og internationale nyhedsbureauer. Betragt disse historier som partsindlæg og hør altid, hvad modparten mener om samme sag.
3. Spørg altid dig selv: Hvem eller hvad har interesse i denne historie? Hvem tjener penge på den? Hvem opnår kontrol af den? Hvem kan få lov til at gå i krig på grund af den? Inden du fyrer den af.
4. Lad være med at bringe en historie, bare fordi de andre medier gør det. Flere journalister kan godt tage fejl (eller blive manipuleret med) samtidig.
5. Vær ikke bange for at kritisere dine kollegaer. Vær ikke bange for at gå efter nye vinkler og beviser, selvom en historie allerede er ude. Betragt alle historier som potentielle løgnehistorier.
6. Det er aldrig for sent at stoppe op og stille de spørgsmål, som du burde have stillet for lang tid siden.
7. Vær bevidst om din og dit medies magt over narrativerne.
8. Lad være med at gå for meget op i ”den gode historie”. Søg først og fremmest at formidle sandheden om verden, også selvom den er ilde hørt. Sig op, hvis du ikke kan få lov til at stille de rigtige spørgsmål og fortælle hele sandheden.
9. Selvom krig er en dramatisk, god historie, så prøv også at interessere dig for fred. At opnå fred er noget andet end at vinde en krig. Og folket – dine læsere – vil dybest set helst have fred. Lad os få Danmarks første fredsavis!
10. Træf et etisk valg om dit arbejde som journalist. Er det egentlig sandheden, du arbejder for at kortlægge og formidle? Eller er det noget andet? Hvad er det andet? Hvordan har du det med det?

ANBEFALINGER TIL DIG SOM VIRKSOMHEDSLEDER

1. Lad virksomhedens sundhedspolitik være baseret på frihed og fred i stedet for krig og kontrol. Hvis du vil investere i sundhed på arbejdspladsen, så gå efter ny sundhed med fred og frihed i stedet for den gamle, herskesyge tilgang.
2. Skab og sælg flere produkter og ydelser, der fremmer fred og frihed.
3. Lad være med at bilde folk ind, at de kan få dækket deres psykologiske behov ved at købe flere fysiske ting.
4. Lad være med selv at blive fanatisk besat af ydre-styret sundhed, kost og motion. Vær en sund rollemodel i stedet for.
5. Giv støtte til fredsaktivister, der bidrager til forebyggelse af krig på dine handelsmarkeder. Det er en god forretning, hvis din virksomhed tjener mere på fred end på krig. Og det gør alle andre virksomheder end militærindustrien og bankerne.
6. Gå sammen med andre sunde produktionsvirksomheder i en fredslobby, der kan modvirke krigslobbyen fra militær- og bankindustrien.
7. Sørg for at din virksomheds finansielle investeringer ikke går til våbenindustrien.
8. Nedbring omfanget af psykopatisk ledelse. Lad dine ledere teste af en psykolog med ekspertise i psykopati, hvis du er i tvivl.

ANBEFALINGER TIL DIG SOM SKOLELEDER

1. Se politisk bevidsthed som et selvstændigt emne, der omfatter en generel bevidsthed om magtpåvirkninger i det store og i det små.
2. Sæt mere fokus på begreber, konstruktioner og mulige illusioner.
3. Se i endnu højere grad din skole som et sted for fri debat. Vær åben for andre politiske emner end dem, der bliver taget op af de etablerede medier. Lad især undervisere, der kender skolens målgruppe indgående, debattere vigtige emner for krig og fred. Tillad fuld ytringsfrihed.
4. Inspirer dine elever og studerende til selvstændig, kritisk tænkning overfor alle informationskilder.
5. Lær de politisk interesserede, at de er nødt til også at have en stor viden om naturvidenskab.
6. Lær de naturvidenskabeligt interesserede, at selv den mest hardcore naturvidenskab kan bruges eller misbruges til politiske formål.

ANBEFALINGER TIL DE SUPERRIGE

1. Giv slip på grådighed og egoisme.
2. Gør godt med dine penge. Vær med til at styre verden til sandhed, retfærdighed, fred og frihed med global næstekærlighed og kærlig-venlighed som den fundamentale, fælles etik. Støt sandhedssøgning og oplysningsarbejde.
3. Hvis du, din familie, din virksomhed eller din stat har langt flere penge end nødvendigt, så brug de overskydende penge til gavn for andre uden at se det som en investering i din egen ophobning af endnu mere kapital og magt. Se den frivillige afgivelse af penge og magt som en spirituel praksis af gavmildhed. Tænk mere i karma-økonomi end i krone-økonomi.

---

UDLEDNING: KVINDER, MAGT OG SEX

”Jeg kender din trængsel og din fattigdom – men rig er du! – og jeg ved, at du spottes af dem, der påstår at være jøder og ikke er det, men er Satans synagoge. Frygt ikke for, hvad du skal lide. Djævelen vil kaste nogle af jer i fængsel, så I prøves, og I får trængsel i ti dage. Vær tro til døden, og jeg vil give dig livets sejrskrans.”
Jesus (Johannes’ Åbenbaring 2:9-10)

Jeg begyndte at være politisk aktiv og deltage i den offentlige debat i sommeren 2016 efter mine første naive indsigter om Bygning 7. Jeg troede simpelthen, at jeg havde opdaget en helt fantastisk god historie, som alle journaliser og medier burde kaste sig frådende over.

Til min overraskelse blev jeg i stedet mødt af voldsom kritik fra kollegaer og fremmede samt larmende tavshed fra medierne. Så jeg trak følehornene til mig, researchede det hele endnu grundigere igennem, før jeg igen turde blande mig i den offentlige debat om 9/11. Uden at have ændret opfattelse. Tværtimod var jeg blot blevet endnu mere sikker på, at den officielle historie om 9/11 umuligt kunne være sand. Det betød, at vi (Danmark) havde sendt vores soldater i krig på et udokumenteret grundlag. Jeg tænkte, at ligesom officielle kostråd skal være baseret på evidens, så skal officiel krigsdeltagelse vel også være baseret på evidens. Under alle omstændigheder så bør vi kunne diskutere evidensen for både kost og krig.

I perioden 2016-18 havde jeg flere livlige debatter med nogle af de engagerede fortalere for den officielle konspirationsteori om 9/11. Det foregik især på Facebook, men en kollega og jeg havde udfordret de to mest markante fortalere for den officielle 9/11-historie til et offentligt møde med foredrag og debat. De to officielle talspersoner havde dog over en lang periode først den ene og så den anden undskyldning for, at det ikke kunne lade sig gøre at mødes i den virkelige verden til sådan et møde med fri debat om 9/11.

Så jeg bloggede videre på min hjemmeside, PerBraendgaard.dk, med de ting jeg fandt ud af om 9/11 og andre politiske emner. Det var også i den periode, at jeg blev engageret i den nye, spirende fredsbevægelse i København. I maj 2018 deltog jeg således i en stor fredsdemonstration iført en Free Palestine-t-shirt, og jeg holdt tale på scenen om ’Kram for fred’.

I mine blogindlæg havde jeg i 2018 gradvist fået fokuseret mig ind på, at det måtte være Israel og et større netværk af zionistiske magthavere, der reelt stod bag 9/11-forbrydelsen. Jeg havde bl.a. udgivet indlæg med disse overskrifter:

– 25. maj 2018: De Rødhåredes Skole (en analogisk historie med kritik af Israel)

– 24. maj 2018: Lad os få en fri og offentlig debat om 9/11

– 19. maj 2018: Demokrati og ytringsfrihed

– 18. maj 2018: Vigtig debat om fake news

– 8. maj 2018: Løgnen om sundhed forhindrer sandheden om krig

– 4. maj 2018: Sund politik: Min første underskriftsindsamling (om krigen i Syrien)

– 3. maj 2018: Inspiration til journalister om USA og Syrien

– 30. april 2018: Alternative medier som jeg kan anbefale

– 19. april 2018: Sociolog afslører sandheden om verden

– 19. april 2018: DR ignorerer sandheden om Syrien

– 18. april 2018: Ingen beviser for giftangreb i Syrien :: BT bør skrive ny leder

– 17. april 2018: Lidt om jøder

– 16. april 2018: Sandheden om krigen mod Syrien

Der sker så det, at jeg i maj 2018 bliver opsøgt af en kvinde, der ender med at have sex med mig, hvorefter hun melder mig til politiet for voldtægt. Jeg blev naturligvis chokeret over at blive anmeldt for noget så alvorligt, som jeg ikke havde gjort. Jeg finder en tilfældig advokat, der råder mig til at lade være med at tale med politiet, da sagen så vil gå i sig selv igen. Det var jo påstand mod påstand, og alle fysiske beviser pegede på min uskyld, så jeg kunne umuligt blive dømt, sagde hun. Men sagen endte i Københavns Byret, hvor jeg stadigvæk ikke troede på, at jeg kunne blive dømt uden beviser, så jeg sad bare og var fornærmet over at være i den situation. Til min store overraskelse blev sagen forsidestof i BT, Ekstra Bladet, Se & Hør og Radio 24/7. Især BT var meget ivrige og bragte mange artikler om sagen.

I januar 2019 blev jeg idømt 14 måneders ubetinget fængsel alene baseret på Kvindens fortælling uden nogen som helst andre beviser. Jeg var mildest talt chokeret, da jeg modtog dommen! Udenfor retsbygningen stod to kamerahold klar til at optage min reaktion på dommen, og min intuitive fornemmelse var, at dommen var politisk, hvilket jeg også sagde til de rullende kameraer.

Jeg var dog på det tidspunkt ikke præcis klar over, hvad det politiske var i sagen. Jeg havde ikke tænkt, at anmeldelsen kunne have noget at gøre med min tiltagende politiske aktivisme i perioden op til. Det var også først, da jeg havde erfaret, at jeg kunne blive dømt skyldig i noget, som jeg ikke havde gjort, at jeg begyndte at tage mit forsvar alvorligt. Jeg skiftede til Danmarks bedste forsvarsadvokat, Mette Grith Stage, og jeg satte mig for at bevise, at jeg ikke havde voldtaget Kvinden. Bevisbyrden burde være omvendt, men det var den ikke i Københavns Byret i min sag. Jeg blev dømt skyldig alene fordi, at de fandt min fortælling utroværdig og Kvindens fortælling troværdig. Apropos narrativers magt!

Efter dommen i byretten blev jeg kontaktet af nogle politiske aktivister, der også var overbeviste om, at min dom var politisk, og de kunne hjælpe mig med at fokusere mine mistanker. Jeg var dog på det tidspunkt stadigvæk ikke rigtig overbevist om, at det var et zionistisk komplot for myrde min karakter og ødelægge mit navn, inden jeg kom for godt i gang. Det kunne jo også være en anmeldelse fra en forstyrret kvinde og en ren og skær MeToo-dom, hvor tiden desværre var til, at der skulle statueres et eksempel, hvor jeg så blev ofret på det feministiske MeToo-alter.

Jeg satte derfor det politiske på pause og tog kampen op mod den uretfærdighed, jeg havde oplevet i byretten. Jeg ville gøre alt, hvad der stod i min magt for at blive frifundet i Østre Landsret. Min nye advokat fik fremlagt beviserne for min uskyld, så jeg blev friundet for alle anklager i Østre Landsret i april 2019 med dommerstemmerne 6-0.

Da jeg opdagede, at skaden var sket – jeg var nu kendt som ’voldtægtsmand’ – selvom jeg var blevet pure frifundet for alle anklager ved den højeste retsinstans i landet, så blev jeg motiveret til at grave dybere i mine og andres mistanker om, at det var en planlagt falsk anmeldelse for at ødelægge mit navn for at ødelægge min evt. kommende politiske karriere. Man kan myrde personen, eller man kan myrde karakteren, så jeg slap heldigvis med et forsøg på karaktermord, selvom det nu også føles slemt nok. Det er min triste erfaring, at beskyldninger om voldtægt klæber ved ens navn og person, selvom man er blevet frifundet i retten, når mistankerne har fået så meget omtale i de almindelige og på de sociale medier, som min sag fik.

Da jeg genoptog mine politiske skriverier – hvor kritik af Israel fyldte en hel del – i min blog og på Facebook så blev jeg angrebet af mystiske profiler, der beskyldte mig for at være antisemit og holocaust-benægter, selvom jeg aldrig havde skrevet noget negativt om jøder eller noget skeptisk om holocaust.

Efter alle disse vink med vognstænger begyndte det at dæmre for mig, og jeg begyndte at grave efter beviser for en mulig israelsk forbindelse til angrebet på mig. Jeg fandt frem til følgende:

– Kvinden, der anmeldte mig, havde et jødisk fornavn og efternavn

– Jeg genkendte Kvindens far i lyssky samtale med den mest engagerede fortaler for den officielle historie om 9/11 foran Københavns Byret før det første retsmøde i min sag

– Straks da historien om min sag kom i medierne brugte den førnævnte fortaler for den officielle 9/11-historie det som argument for at lukke forhandlingerne om det offentlige debatmøde om 9/11, da han ikke ville mødes med en mand mistænkt for voldtægt

– 9/11-manden var med inde og overvære min forklaring i retten, selvom jeg ingen anden relation havde til ham end debatten om 9/11

– En person med samme navn som Kvindens far står som ’partner’ på den danske hjemmeside for en ekstremitisk, pro-israelsk organisation

– Mellem Byretten og Landsretten blev jeg kontaktet af en mand, jeg ikke kendte, der tilbød at mægle i forhold til den israelske efterretningstjeneste

– Efter Landsretten kontaktede den samme mand mig igen og tilbød at forhandle med den ekstremistiske, pro-israelske organisation, som jeg mistænkte for at stå bag ”voldtægten”

Jeg afleverede alle disse oplysninger og mistanker om planlagt falsk voldtægtsanmeldelse til Københavns Politi, der desværre ikke ville prioritere ressourcer på at starte en efterforskning. Så sagen forbliver uopklaret. Paradoksalt nok bruger politiet samtidig utroligt mange ressourcer hver eneste dag på at beskytte flere pro-israelske organisationer i København. Da min sag stod på modtog jeg også mordtrusler, og jeg blev overfaldet i mit lokale motionscenter uden at politiet ville gøre noget ved det, selvom jeg prøvede på at anmelde det til dem.

Det kan selvfølgelig være, at alt dette blot er tilfældige sammenfald, og Kvinden havde andre grunde til at gøre, som hun gjorde. Min sag viser under alle omstændigheder, hvordan sex også kan være en stor magtfaktor mod en mand, hvordan denne magt går gennem systemet som historiefortælling, hvordan en ”god” historie kan overbevise, selvom de fysiske beviser taler imod historien – og hvordan man er nødt til selv at kæmpe for sandheden, da løgnen ellers vil sejre.

---

OM FORFATTEREN

Per Brændgaard (f. 1971) er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom fra Professionshøjskolen Absalon (1994) og cand. scient. i human ernæring fra Københavns Universitet (1999).

Han er selvstændig ernæringsrådgiver og holistisk sundhedscoach med base på Østerbro i København.

Han tilbyder også foredrag og debatmøder med afsæt i denne bog, ligesom han tilbyder frihedscoaching til enkeltpersoner og grupper.

Mere info: PerBraendgaard.dk.

---

REFERENCER

1. Pedersen, Mogens N. Politik. Den Store Danske. [Online] [Citeret: 22. 6 2018.] http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=143499.

2. Rasmussen K, Schroll J, Gøtzsche PC, Lundh A. Under-reporting of conflicts of interest among trialists: a cross-sectional study. J R Soc Med. 2015, Årg. 108, 3, s. 101-107.

3. Jørgensen AW, Hilden J, Gøtzsche PC. Cochrane reviews compared with industry supported meta-analyses and other meta-analyses of the same drugs: systematic review. BMJ. 2006, Årg. 333, 7572, s. 782.

4. Jørgensen AW, Maric KL, Tendal B, Faurschou A, Gøtzsche PC. Industry-supported meta-analyses compared with meta-analyses with non-profit or no support: differences in methodological quality and conclusions. BMC Med Res Methodol. 2008, 8, s. 60.

5. Dansinger ML, Gleason JA, Griffith JL, et al. Comparison of the Atkins, Ornish, Weight Watchers, and Zone diets for weight loss and heart disease risk reduction: a randomized trial. JAMA. 2005, Årg. 293, 1, s. 43-53.

6. Brown, T. Systematic review of long-term lifestyle interventions to prevent weight gain and morbidity in adults. Obesity Reviews. 2009, 10, s. 627-638.

7. Harrington M, Gibson S, Cottrell RC. A review and meta-analysis of the effect of weight loss on all-cause mortality risk. Nutr Res Rev. 2009, Årg. 22, 1, s. 93-108.

8. Mann, T. Medicare’s search for effective obesity treatments: Diets are not the answer. American Psychologist. 2007, Årg. 63, 3.

9. Thomas, SL. “They all work…when you stick to them”: A qualitative investigation of dieting, weight loss, and physical exercise, in obese individuals. Nutrition Journal. 2008, 7, s. 34.

10. Teixeira PJ, Silva MN, Mata J, Palmeira AL, Markland D. Motivation, self-determination, and long-term weight control. Int J Behav Nutr Phys Act. 2012, Årg. 9, s. 22.

11. Teixeira PJ, Carraça EV, Markland D, Silva MN, Ryan RM. Exercise, physical activity, and self-determination theory: a systematic review. Int J Behav Nutr Phys Act. 2012, Årg. 9, s. 78.

12. Brændgaard, Per. Spis som du vil. s.l. : Nyt Nordisk Forlag, 2000.

13. Sundhedsstyrelsen. Små skridt til vægttab – der holder. 2009.

14. Damborg, Uffe & Brændgaard, Per. Mindful Spisning: Vægttab med nærvær og nydelse. s.l. : Pretty Ink, 2012.

15. Terrorangrebet den 11. september 2001. Wikipedia. [Online] [Citeret: 22. 6 2018.]

16. Chandler, David. David Chandler 2010 “911 Analysis”. YouTube. [Online] [Citeret: 22. 6 2018.] https://youtu.be/DDWknogw5Gw.

17. Edward Bernays. Wikipedia. [Online] [Citeret: 9. 7 2018.] https://da.wikipedia.org/wiki/Edward_Bernays.

18. Bernays, Edward. Crystallizing Public Opinion. 1923.

19. Karen M Douglas, Robbie M Sutton, Aleksandra Cichocka. The Psychology of Conspiracy Theories. Curr Dir Psychol Sci. 2017, Årg. 26, 6, s. 538-542.

20. Conspiracy theory. Wikipedia. [Online] [Citeret: 23. 6 2018.] https://en.wikipedia.org/wiki/Conspiracy_theory.

21. Dispatch, CIA. Countering Criticism of the Warren Report. Document Number 1035-960. 1967.

22. Lemnitzer, L. L. Memorandum for the Secretary of Defense: Justification for US Military Intervention in Cuba. 1963.

23. Gulf of Tonkin incident. Wikipedia. [Online] [Citeret: 23. 6 2018.] https://en.wikipedia.org/wiki/Gulf_of_Tonkin_incident.

24. Butcher, Tim. The lie that started the First World War. [Online] 28. 6 2014. [Citeret: 23. 6 2018.]

25. Gleiwitz incident. Wikipedia. [Online] [Citeret: 23. 6 2018.] https://en.wikipedia.org/wiki/Gleiwitz_incident.

26. King David Hotel bombing. Wikipedia. [Online] [Citeret: 24. 6 2018.] https://en.wikipedia.org/wiki/King_David_Hotel_bombing.

27. Menachem Begin. Wikipedia. [Online] [Citeret: 24. 6 2018.] https://en.wikipedia.org/wiki/Menachem_Begin.

Streaming af e-bøger