Kategorier
Abonnement FPA Frihedspressen Indlæg Propaganda (abonnement) Propagandabloggen

Det har kostet en halv milliard at bevogte jødiske institutioner

Politiken kunne i februar 2016 fortælle, at det i det forgangne år havde kostet 100 mio kr. at bevogte jødiske institutioner i Danmark. Det er mit indtryk, at bevogtning stadigvæk er lige så intensiv som dengang. Det må så betyde, at bevogtningen af jødernes institutioner har kostet danske skatteborgere i alt ca. ½ mia kr frem til i dag.

Mig bekendt har der ikke været et eneste angreb på nogen jødiske institutioner i den periode. Spørgsmålet er, om det har været en fornuftig anvendelse af 500.000.000,- kr. set i lyset af, at vi er mange borgere, der må gå forgæves, når vi ønsker politiets hjælp med noget.

Omar El-Hussein havde den perfekte profil på en dum terrorist, man kan lokke til hvad som helst for at få adgang til jomfruer i Himlen.

Det terrorangreb i København i februar 2015, der udløste bevogtningen, kunne med stor sandsynlighed være undgået, hvis politiet og kriminalforsorgen havde gjort et bare nogenlunde fornuftigt stykke arbejde dengang. De satte i stedet en dokumenteret islamistisk ekstremist på fri fod fra fængslet lang tid før færdigafsonet dom to uger før arrangementet på Krudttønden med den svenske muhammedtegner Lars Vilks.

HVEM UNDERSØGER POLITIETS INKOMPETENCE?

Den timing er næsten for perfekt til, at politiet kan undskylde sig med inkompetence eller manglende ressourcer. Man skal ikke have gået mange uger på Politiskolen for at se, at Omar El-Hussein havde den perfekte profil på en dum terrorist, man kan lokke til hvad som helst for at få adgang til jomfruer i Himlen, eller hvad det nu er for vrangforestillinger, der driver den slags voldshandlinger.

Hvem gav helt konkret ordren til, at den kommende Østerbro-terrorist skulle sættes på fri fod på det tidspunkt? Hvad mon vi ville vide om det nu, hvis vi havde brugt blot et par af de 500 mio. på ordentlig efterforskning af den mærkelige terrorsag fra mit nabolag? Er det nødvendigt at etablere uafhængige borgergrupper for at efterforske politiets arbejde? Det virker jo ikke ligefrem som om, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed i Aarhus er særligt uafhængig.

Et godt princip i efterforskning er at følge pengene. Og hvem har tjent penge på terrorangrebene i København i 2015? Det har især politiet, der har fået tildelt større bevillinger. Ud fra den logik, så bør politiet betragtes som mistænkt i terrorsagen. Eller dem der har en interesse i at forvandle Danmark til en politistat med militær i gaden, hvor politiet ikke beskytter borgerne, men snarere opfører sig som om, at borgerne er farlige. Og den opførsel baserer de på én enkelt episode, hvor politiet selv satte en potentiel terrorist på fri fod alt for tidligt og i perfekt timing til at udføre de to tragiske mord.

0 0 stemmer
Brugervurdering