Uafhængige efterforskere blandt folket har samlet kraftige indicier for, at coronaprojektet er orkestreret af World Economic Forum. Deres motiv er at fremme et nyt økonomisk system (The Great Reset) og en ny industriel revolution (The 4th Industrial Revolution), hvor mennesker og maskiner smelter sammen.
Strategien er at bruge det nye coronavirus og den nye covid-19-sygdom til at gøre verdens befolkninger så bange, at de vil gå med til hvad som helst. Der lanceres så en række gradvise “løsninger”, der samtidig eller reelt kun sætter gevaldigt skub i det nye økonomiske system og den nye sammensmeltning af mennesker og maskiner.
Hvis du synes, at den kriminalitetsteori lyder vild, så har du ret. Det er da heller ikke sikkert, at den er sand, men en gruppe advokater med Reiner Fuellmich i spidsen har nu sagsøgt bl.a. ledelsen af World Economic Forum for kriminalitet mod menneskeheden. Flere andre er også sagsøgt, bl.a. ledelsen af verdenssundhedsorganisationen WHO. Vi må nu vente og se, hvad retten kommer frem til, når de har vurderet beviserne for og imod de anklagede personers skyld.
Når det er sagt, så synes jeg også, at vi skal være positive, for der er da også fordele ved et nyt økonomisk system og bevidst anvendelse af moderne teknologi. Når verdens rigsmænd presser på for et nyt økonomisk system, så er det fordi, at de frygter, at den globale samfundsudviklingen ellers vil reducere deres pengemagt betydeligt. De har derfor brug for et nyt økonomisk system, hvor pengene ikke afspejler produktivitet og værdiskabelse, men derimod lydighed overfor systemet. Det selvfølgelig sygt, men det grunder i, at produktionen snart er blevet så automatiseret, at behovet for menneskelig arbejde og dermed udbetaling af løn falder dramatisk, hvorved muligheden for at kontrollere mennesker via arbejde og løn ligeledes bliver mindre. Det er en trussel for magthaverne, men det er jo samtidig et kæmpe potentiale for frihed fra meningsløst arbejde og kedelig lønslaveri for os, folket. Det kræver selvfølgelig, at vi kan finde noget andet at gå op i end arbejde og penge, men mon ikke vi kan det, når vi slipper frygten for corona?
Jeg foretrækker at mødes personligt med mennesker, men møder via Zoom og udgivelse af e-bøger gør det også muligt at sprede information og oplysning mere bredt og effektivt, hvilket jo er en klar fordel. Fortiden kommer aldrig tilbage, og den teknologiske udvikling har ligesom sin egen inerti, så lad os prøve at få det bedst mulige ud af det!
Læs mere i e-bogen Frihedens Pris – Er du så fri, som du tror?
Discover more from Via Brændgaard
Subscribe to get the latest posts sent to your email.