Kejseren havde ikke noget tøj på – og vaccinen har ikke nogen dokumentation “på”!

I et autoritetstro system er det nok at besætte de øverste autoriteter.

Det er min vurdering, at Danmark anno 2022 er sådan et system.

Systemteori gør det muligt at forstå, hvordan vi kan ende i en situation som den nuværende, hvor myndighederne fortsat og med fornyet styrke anbefaler befolkningen at lade sig injicere med udokumenterede væsker med ukendt indhold og ukendte virkninger. Det kan ske, fordi de øverste autoritetspersoner i Danmark på den ene eller den anden måde er blevet besat og kontrolleret. Hvordan denne besættelse konkret foregår kræver kriminologisk efterforskning, som ikke bliver udført, da politiet er underlagt de besatte autoriteter.

De mistænkte autoriteter omfatter i min optik som minimum Dronning Margrethe og Kronprins Frederik (ja, grin bare, men læs Grundloven imens), statsminister Mette Frederiksen, sundhedsminister Magnus Heunicke, departementschef Barbara Bertelsen, rigspolitichef Thorkild Fogde, chef for Politiets Efterretningstjeneste Finn Borch Andersen, direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, vicedirektør for Sundhedsstyrelsen Helene Probst, administrerende direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum, faglig direktør i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause, chefredaktør på TjekDet Thomas Hedin, chefredaktør på Berlingske Tom Jensen, chefredaktør på Jyllands-Posten Jacob Nybroe, nyhedsdirektør på DR Sandy French, generaldirektør i DR Maria Rørbye Rønn, bestyrelsesformand i DR Marianne Bedsted og nyhedsdirektør på TV2 Ulla Pors Nielsen. Listen af mistænkte omfatter nogle af de øverste autoriteter i den udøvende magt, den sundhedsfaglige magt og mediemagten.

Traumeteori gør det muligt at forstå, hvorfor så mange har valgt at tro på vaccinerne som “supervåben” mod covid-19 i stedet for at slå koldt vand i blodet og afvente videnskabens langsommelige gang. Det særlige ved coronatraumet er, at det er 100 % medieskabt. Hvis det ikke var for den massive og globale presseomtale i starten af 2020 med billeder af tilsyneladende døde kinesere på gaderne fra verdens største kommunistiske land, så ville ingen i Danmark have bemærket noget særligt. De ville i hvert fald ikke været traumatiseret på den måde, som de blev, og som gjorde dem så angstfyldte og desperate efter håb og redning, at de droppede deres rationelle tænkning og normale krav til indsprøjtninger.

Økonomisk og sociologisk teori gør det muligt at forstå, hvordan efterlevelsen af myndighedernes regler og anbefalinger kunne være så høj, også selvom der var kommet ro på igen efter den indledende panik. Økonomiske incitamenter puffede mennesker og virksomheder i retning af at gøre, som de fik besked på og væk fra dissens. Sociale behov for anerkendelse (og måske ligefrem føle sig som en helt, der redder andre fra sygdom og død ved at tildække ansigtet med en åndedrætshæmmende maske og igen og igen lægge skulder til en kriminel medicinalvirksomheds nyeste påfund) kombineret med det sociale menneskes måske med grundlæggende frygt for at blive udskammet og udstødt fra gruppen gav den sidste power til det sundhedsfascistiske tyranni, der reelt var og stadig er baseret på bedrag.

Jeg føler mig nu som barnet i H.C. Andersens eventyr Kejserene Nye Klæder. Barnet bliver hånet for at sige det højt, som alle kan se, hvis de tør åbne øjnene og tænke klart.

Kejseren har ikke noget tøj på – og vaccinerne har ikke mere dokumentation, end hvad der svarer til underbukser!

Cover: Illustration til Kejserens Nye Klæder af Vilhelm Pedersen (1820-1859)