Det moderne samfunds store bedrag: Maladaptiv dagdrømmeri

Den alment menneskelige tendens til dagdrømmeri er gået i turbogear i det moderne samfund, og det går bl.a. ud over frihedskampen.

I går aftes så jeg en video på YouTube med en meget interessant pointe om udbredelsen af maladaptiv dagdrømmeri i det moderne samfund, som jeg selv tænker kan forklare mange menneskelige og samfundsmæssige problemer og udfordringer i nutiden og perspektiver for fremtiden. Lad mig forklare.

‘Maladaptiv dagdrømmeri’ adskiller sig fra andre former for dagdrømmeri, fantaseren og visualisering derved, at dagdrømmeren bevæger sig helt væk fra virkeligheden samtidig med, at han selv oplever, at han lever i en nærmest forbedret virkelighed.

Sociale medier som fælde

Videoen fremhæver udbredelsen af sociale medier som en væsentlig faktor for, at flere mennesker end nogensinde før lever deres liv som en dagdrøm. De drømmer også, selvom de er vågne, og moderne teknologi, herunder sociale medier, gør, at dagdrømmen opleves som meningsfuld og virkelig. Dagdrømmeren føler virkelig, at han udretter noget ved at dagdrømme. Dagdrømmen har fuldstændig erstattet virkeligheden.

Lad mig give et eksempel på maladaptiv dagdrømmeri, hvor jeg nok også selv i hvert fald i perioder er faldet i. Det var, da jeg selv og mange andre blev keyboardkrigere på Facebook under coronabesættelsen. Uha, hvor vi følte, at vi var vigtige og gjorde en forskel. Vi var frihedskæmpere i dagdrømmeland, langt væk fra virkeligheden hvor vi virkelig kunne have gjort en forskel.

På Facebook virkede det som om, at vi var en hel folkehær af protestanter, men når det så kom til politiske aktiviteter i den virkelige verden såsom at møde op til demonstrationer, gå på gaden og tale med folk, donere penge til reelle politiske og journalistiske projekter, indsamle underskrifter til valg, etc. så var fremmødet og aktiviteten nærmest ikke eksisterende.

Det kan forklares ved, at de fleste aktivister var maladaptive dagdrømmere, der hver især oplevede sig som vigtige frihedskæmpere, selvom de reelt blot var en flok sorte får bag en virtuel indhegning, inddæmmet uden kontakt med de store masser af hvide får.

Vi er vores egen fjende

I fremtiden vil teknologien formentlig give os endnu flere muligheder for maladaptiv dagdrømmeri, der opleves som virkelige, uanset hvad vi måtte interessere os for.

En vigtig pointe i videoen er, at det ikke er teknologiens skyld, at det går så galt, da tendensen til maladaptiv dagdrømmeri komme inde fra os selv. Teknologien faciliterer blot en almen menneskelig tendens, og på den måde bliver vi lullet ind i det teknokratiske samfund, hvor frihedskæmpere bliver bekæmpet ved at give dem oplevelsen af at kæmpe imod systemet uden at opdage, at jo mere de slås des mere forstærker de systemet, da 99 % af alle kampe foregår i en virtuel virkelighed, der er den naturlige, teknologiske forlængelse af vores tendens til at flygte ind i dagdrømmeri i stedet for at kæmpe og skabe i den virkelige verden.

Se videoen her:

Måske får du noget helt andet ud af den, end jeg gjorde. Skriv gerne dine kommentarer herunder.

Relateret: