Offentlige demonstrationer, f.eks. for Palæstina, risikerer at blive infiltreret af ekstremister, ligesom ekstremisterne kan kuppe hele agendaen og dermed tjene modstanderen.
At arrangere en demo er efterhånden blevet den automatiske reaktion, hvis man er en flok mennesker i Danmark, der er utilfreds med noget. Men man skal efter min mening virkelig tænke sig om, inden man gør det, da demonstrationer meget let kan give bagslag.
De fleste gode sager kan forvandles til onde sager ved simpelthen at rulle med sagens sociale inerti. Det behøver ikke være i form af ekstremist-infiltration, kontra-infiltration eller kup. Det kan også ske spontant via socialpsykologien i en demonstration. En demonstration virker nemlig som et ekkokammer, hvor folk med en markant mening om en sag mødes og via ekkokammereffekten kan forsamlingen gejle sig selv op til ekstremistiske ytringer eller voldelige handlinger. Samtidig virker protest-arrangementer som en magnet for folk, der bare er sure og leder efter en retning for vreden. Den videre sociale effekt er, at iagttagere udefra føler afsky og tager afstand fra demonstranterne og i forlængelse heraf også sagens kerne. Det er ærgerligt, hvis sagen er god.
Så tænk dig om, inden du arrangerer din næste demo, og start med at stille dig selv dette spørgsmål: Hvad er det kommunikationsstrategiske formål med demonstrationen? En demonstration er kommunikation, og det er ofte en god idé at starte ud med et strategisk formål og have det for øje hele vejen gennem kommunikationen. Det kan også være en god idé som arrangør at formulere et adfærdskodeks forud for arrangementet, så hvis forstyrrende elementer ødelægger det, så var det kommunikeret på forhånd, at de ikke var velkommen til at opføre sig på den måde.
Jeg foreslår, at Palæstina-bevægelsen gør sig disse overvejelser nu, inden de er blevet totalt stemplet som islamistiske ekstremister i almindelige danskeres øjne. Jeg har tidligere med skiftende held prøvet af opdrage frihedsbevægelsen (den der opstod i kølvandet på coronabesættelsen) til at tænke sig om i stedet for at rende rundt som en flok berusede hooligans, der har dumpet i matematik.
Relateret: