Ny forskning fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet viser, hvorfor politiske demonstrationer ikke virker.
Forskningen er udført med klimademonstrationer, men den kan formentlig overføres til demonstrationer for andre politiske sager, herunder de mange coronademonstrationer som jeg selv har deltaget i og ofte ytret mig kritisk om, samt for nylig den pro-palæstinensiske demonstration som jeg også har kritiseret. Så dette indlæg er min fortolkning af forskningen.
Forskningen viser, at forstyrrende demonstrationer giver en vis opmærksomhed om sagen, men de får til gengæld omverdenen til at handle imod demonstrationens formål i en slags trods-reaktion som følge af den følelse af irritation, som forstyrrelsen vækker (backlash-effekt). Forstyrrende demonstrationer omfatter bl.a. alle typer march, der blokerer trafikken samt larmende demonstrationer som f.eks. de mange klinke-klonke-demoer på Christiansborg Slotplads eller Men In Black-coronahooliganisme.
Forskningen viser også, at ikke-forstyrrende aktivisme ikke har nogen backlash-effekt, men det har heller ikke nogen opmærksomhedsfremmende effekt. Det har i bedste fald en gavnlig effekt for dem, der deltager i aktiviteten i form af bedre sammenhold og god motion, hvis demoen omfatter en gåtur.
Arrangører af demonstrationer har formentlig en overdrevet tro på, at den type aktivitet gavner deres sag. Jeg har længe tænkte det, og nu viser forskningen det også, at konventionelle demonstrationer i bedste fald gavner demonstranterne selv og internt samtidig med, at der er en betydelig risiko for bagslag. Tilskuerne bliver simpelthen irriterede, så de ændrer mening i den modsatte retning af den, som demonstranterne ønsker.
Reference:
Københavns Universitet & Via Ritzau. Klimaprotestens paradoks. 24.11.2025 LINK
Mere:
Relateret: