Forargelsen har været stor i kommentarsporet, siden jeg for tre dage siden på Facebook delte et billede af mit valgkort i skraldespanden.
Jeg vil derfor her komme med en uddybet forklaring på, hvorfor jeg ikke stemmer til det kommende folketingsvalg – og tilmed opfordrer andre til heller ikke at stemme til valget.
Efter at have brugt 10 år på at studere dyb politik er jeg kommet frem til flere kontroversielle erkendelser. En af dem er, at Danmark slet ikke er det demokrati, som det udgiver sig for at være. Det giver derfor ikke mening at stemme, før Danmark er blevet et rigtigt demokrati. Det giver i hvert fald kun mening at stemme på nogen, der mener, at forudsætningen for alt andet er en ny, demokratisk grundlov i stedet for den nuværende. Dem er der ingen af ved dette valg.
Min opfattelse af Danmark som et falsk demokrati er kontroversiel for danskere, der baserer deres opfattelse af samfundet på hovedstrømmens medier. Min anden opfattelse, som jeg beskriver om lidt, er derimod kontroversiel for de, der befinder sig i modstrømmen og baserer deres opfattelse af verden på mistro og konspirationsteorier.
Jeg mener nemlig, at det er bedre at lade være med at stemme på Lars Boje og Borgernes Parti og ej heller på løsgænger Theresa Scavenius, selvom de umiddelbart ligner de mindst ringe kandidater. Specielt Lars Boje og Borgernes Parti er nu populære i de kredse, der var imod den fascistiske coronapolitik. Lars Boje & Co. er efter min mening et klassisk eksempel på et zionistisk kontrolleret falsk lys. Hans profil som “Bølle Bob”-rebel er blevet forstærket netop for at fungere som vælgermagnet for dem, der er utilfredse med systemet. Han er på en måde Danmarks udgave af Donald Trump, og det virker også som om, at de danskere, der støtter Trump, også er dem, der nu vil stemme på Boje. Donald Trump er ligeledes et zionistisk kontrolleret falsk lys, som alt for mange desværre ikke kan gennemskue.
Falsk lys spreder falsk håb, der fremmer politisk passivitet i befolkningen. Det forstærker dansk politik som et reality-show, hvor folket sidder på tilskuerpladserne og hepper på deres favorit, mens han eller hun kæmper for endnu en ligegyldig sag og harmløs sejr, da de væsentlige sager er systemisk tabu. Det er f.eks. systemisk tabu at kritisere fraværet af demokrati i grundloven. Det er også systemisk tabu at kritisere Israel på en fundamental måde.
Jeg vurderer Theresa Scavenius til at være væsentlig mere reel end Lars Boje. Hun har kæmpet bravt for basesagen. Hvis hun er åben for at gå helt ind i mørket og erkende de fulde sandheder om det danske demokrati, coronaovergrebet og den globale klimaforskrækkelse, så kan hun med tiden blive en god politiker for folket. Hvis hun kommer dertil en dag, så kan hun glæde sig til valghandlinger med “fejl” på stemmesedlerne, så det desværre ikke var muligt at stemme på hende.
Valgkampen viser, at der ikke er nogen reel opposition i Danmark. Der er ikke nogen, der repræsenterer de mange, der ønsker et helt andet system, måske ligefrem noget så vildt som et demokrati!
Det bedste, man som borger kan gøre, når man bliver inviteret til valg i et ikke-demokrati, er, at lade være med at stemme, da man derved signalerer, at man ikke godtager præmissen om et demokratisk valg. Det er jo ligegyldigt, hvis selve valgprocessen er nogenlunde demokratisk (dvs. hvis der ikke er nogen systemfarlige på stemmesedlerne), hvis det system valget er til er baseret på en ikke-demokratisk grundlov. Hvis man møder op og stemmer blankt, så godtager man præmissen om et demokratisk valg; der var bare ingen på stemmesedlen, man var enig med.
Hvis man stemmer på et falsk lys, så forhindrer man det ægte mørke i at lægge sig tungt, så den resulterende lidelse bliver så markant og motiverende, at flere bliver nødt til at tænde lyset i dem selv, hvorefter det bliver muligt at genkende det i andre, så vi kan samle os i at være tro mod lyset.
Relateret: