Kategorier
Komplet Nyheder Nyheder (gratis) Offentlig PBdk

Jotam Confino er uddannet på et israelsk universitet

Jeg dokumenterer her, at Jotam Confino ikke er uddannet journalist, men derimod i noget helt andet og ret mystisk fra et universitet i Israel.

Jotam Confino er i Danmark kendt som mellemøstkorrespondent hos B.T. og for at sagsøge folk, der er uenige med ham og kritiserer ham med farlige ord, som f.eks. komiker Omar Marzouk vovede sig til at gøre.

På Jotam Confinos LinkedIn-profil kan vi læse, at han også bidrager som freelance journalist, reporter eller korrespondent til flere udenlandske medier: The Telegraph, BBC News, Times Radio, Daily Mail News, The New York Sun, TalkTV og GB News. Han har tidligere bidraget til TV2, DR, Politiken, Radio24Syv, Ræson, CBS News, The Sun og USA Today. I næsten to år var han nyhedsredaktør og skribent for Haaretz, der er Israels ældste avis. Jotam Confino har også arbejdet for Yiftah Shapir, der er en fremtrædende israelsk ekspert i militær teknologi og strategiske balancer i Mellemøsten.

Master fra Tel Aviv University

Jotam Confino oplyser selv via LinkedIn, at hans uddannelse omfatter en bachelor i internationale studier fra Roskilde Universitet (2015) og en master i Security and Diplomacy fra Tel Aviv University (2016).

Roskilde Universitets Center (RUC) beskriver bachelorprogrammet i International Studies med denne overskrift: “Understand the causes, consequences and potential solutions to global conflicts” (“Få indsigt i årsagerne, konsekvenserne og de mulige løsninger på globale konflikter”).

Lidt længere nede i teksten kan vi læse, at man på bacheloruddannelsen i internationale studier bl.a. lærer at “bekæmpe desinformation”. Det faglige afsæt er samfundsvidenskab, der kombinerer sociologi, politisk økonomi og international politik. Ikke et ord om journalistik. Tværtimod kan teksten efter min mening oversættes til påvirkningsvirksomhed eller propaganda. RUC har også en uddannelse i journalistik, men Confino valgte åbenbart at gå en anden vej.

Tel Aviv Universitet beskriver deres ‘International MA in Security and Diplomacy‘ (SECDIP) med bl.a. disse ord: “Israel is at the focus of the world’s attention in both security and diplomacy matters. […] Educational tours of Israeli Defense Force bases and meeting with Israeli officials and foreign ambassadors are incorporated into the curriculum” (“Israel er i verdens søgelys, både når det gælder sikkerhed og diplomati. […] Undervisningsbesøg på baser tilhørende Israels forsvar samt møder med israelske embedsmænd og udenlandske ambassadører indgår i undervisningsplanen”).

I uddannelsesbrochuren kan vi også læse, hvor folk med den baggrund er beskæftiget: “Our alumni hold positions in defense ministries and the military, foreign offices and embassies, other policymaking governmental bodies, journals and publications, international agencies, think tanks, and global security companies” (“Vores tidligere studerende besætter stillinger i forsvarsministerier og militæret, udenrigsministerier og ambassader, andre politiske beslutningsorganer, tidsskrifter og forlag, internationale organisationer, tænketanke og globale sikkerhedsfirmaer”). Igen ikke et ord om journalistik. Derimod lærer man en del om Krig, strategi og militære doktriner, Historien om den arabisk-israelske konflikt, Moralske dilemmaer i forbindelse med terrorisme og terrorbekæmpelse samt Israels strategiske doktrin. Det ligner i mine øjne en uddannelse i at fremme Israels interesser i verden.

Tel Aviv University (TAU) er en selvstændig institution understøttet af den israelske stat. Jeg har svært ved at se det israelske universitets masteruddannelse i sikkerhed og diplomati som andet end en dyster forening af israelsk propaganda og uddannelse af unge mennesker i at sprede den propaganda til resten af verden forklædt som “sikkerhed” og “diplomati”.

Objektiv journalistik

Når det er sagt, så kan det selvfølgelig ikke udelukkes, at Jotam Confino på trods af sin uddannelsesmæssige baggrund kan være en glimrende, objektiv journalist, der på ingen måde favoriserer israelske interesser. ‘Journalist’ er ikke en beskyttet titel, så der er ikke noget ulovligt i at kalde sig det, selvom man ikke er uddannet journalist.

Hvis vi havde ytringsfrihed i Danmark, så ville jeg her til sidst skrive min ærlige mening om Jotam Confino, men det har jeg desværre ikke råd til. Da jeg sidst kaldte fascister for fascister kostede det mig 8.000 kr. i bøde plus 500 kr. til fascisternes offerfond. Jeg siger ikke dermed, at Jotam Confino er fascist. Min pointe er, at præcise betegnelser kan og vil blive opfattet som chikane eller lignende af domstolene i Danmark, hvis betegnelserne afslører noget, som magtsystemet ikke ønsker skal afsløres. Det er i hvert fald min erfaring. Til gengæld kan jeg nu blære mig med, at jeg er dokumenteret ytringskriminel, og dette indlæg viser, at jeg har lært af min erfaring og nu vælger mine ord med større omhu, selvom jeg foretrækker den umiddelbare, verbale ærlighed, som desværre er ulovlig i vores lille, hyggelykkelige kongerige.

Coverbilledet er baseret på forsidebilledet på https://secdip.tau.ac.il/.

Relateret:

Du skal være logget ind for at vurdere dette indlæg.


Discover more from Via Brændgaard

Subscribe to get the latest posts sent to your email.