Propagandatrick #17: Få nogen til at kritisere dig for det, du i virkeligheden ønsker fokus på

Vi er nu kommet til det sidste propagandatrick i rækken. Det handler om at skabe falske konflikter og udnytte dem til at fremme den sag, som du ønsker fokus på.

Når din propagandaklient bliver udsat for iscenesat, falsk kritik, så kan du få det til at fremstå som om, at din klient modvilligt overgiver sig og giver efter for presset. Du kan dermed få angreb til at fremstå som forsvar, hvorved de angrebne slet ikke opdager, at de bliver angrebet, da de tror, at de bliver forsvaret gennem angrebet.

Du behøver ikke gribe til yderligheder såsom falsk flag-terrorangreb, selvom dette historisk set er en særdeles effektiv propagandastrategi. Det kan også bare være en politisk modstander eller en neutral ekspert, der leverer den planlagte kritik, der skaber opfattelsen af politisk og faglig enighed om den politik, du laver propaganda for at gennemføre.

Hvis du f.eks. arbejder for en undertrykkende og frihedsberøvende politisk agenda, som målgruppen under normale, politiske omstændigheder ville have stor modstand på, så kan du via falsk kritik få det til at se ud som om, at politikken ikke er politik men derimod den rene nødvendighed på niveau med en naturlov som tyngdekraften. Tricket er her at få, hvad målgruppen opfatter som politiske modstandere, til at fremføre kritikken, som reelt er en camoufleret opbakning til den ønskede politik. Dette kræver selvfølgelig, at dem, du laver propaganda for, er så magtfulde, at de kontrollerer begge sider i det politiske spil. Alternativt at begge sider af det politiske spektrum er så ignorante eller bange, at ingen af dem ønsker at se, hvad sagen dybest set handler om.

Hvis du griber det rigtigt an, så kan du via falsk kritik skabe illusionen om politisk debat, ved at flytte fokus fra den politiske debat væk fra den grundlæggende antagelse til konsekvenserne af den grundlæggende antagelse. Det fremmer den kollektive blindhed for rationalet bag den grundlæggende antagelse, hvorved den bliver blindt accepteret, og den politiske debat kan derefter drejes over på forholdsvis ligegyldige, operationelle emner.

Eksempel: Dit arbejde består i at lave propaganda for en ny omgang restriktiv og vaccinebaseret coronapolitik som middel til at indføre det totalitære, teknokratiske slavesamfund, der tjener den globale-kapitale elites psykopatiske interesser. Din marionetdukke er landets sundhedsminister. Din strategi kan da være at få dels en fremstående politiker fra oppositionen og dels en købt ekspert til fremføre kritik af, at der bliver gjort for lidt for at forberede os til næste coronaangreb. Det “tvinger” din dukke, dvs. sundhedsministeren, til at handle, så det, der i virkeligheden er et overgreb på befolkningen og samfundet, bliver opfattet som nærmest kærlig omsorg. Se, dét er smart propaganda!