Ytring som spirituel praksis

Både Jesus og Buddha var fortalere for og forgangseksempler på, at bevidst ytring er en vigtig spirituel praksis.

Vi kan også i Biblen læse om Ordet som det første og mest fundamentale af de guddommelige magtmidler.

Ret Tale er det tredje ud af de otte basale principper i læren fra Buddha. Det omfatter, at du udvikler en etisk bevidsthed om dine ytringer. Ret Tale er drevet af sandhed og et ønske om at gøre gavn. Forkert tale er derimod drevet af løgn og en intention om at forvolde skade, f.eks. ved at sladre for at så splid mellem andre mennesker. Forkert tale omfatter også small talk, hvor man bruger mange ord på at sige ingenting. Ret Tale kan således også være at være tavs, når man ikke har noget gavnligt at ytre.

Grov tale som ret tale

Buddha-princippet om Ret Tale omfatter også, at man ikke taler groft. Det er så her, hvor der kan være en mulig konflikt mellem Buddha og Jesus, idet Jesus bruger, hvad nogen vil opfatte som grov tale, når han omtaler de skriftkloge og farisæerne som bl.a. ‘hyklere’, ‘slanger’, ‘øgleyngel’, ‘blinde tåber’ og ‘fulde af rovlyst og griskhed’. Men: Hvis ordene er i overensstemmelse med sandheden, og hvis de er udtalt med en intention om at gøre gavn, så er det stadigvæk Ret Tale.

Uden sammenligning i øvrigt så havde jeg også en sag, hvor jeg tiltalte to DSB-folk og tre politibetjente som ‘fascister’. Jeg blev i Københavns Byret idømt 10 dagbøder á 850 kr., da dommeren vurderede, at ordet ‘fascist’ var såkaldt ‘fornærmende tiltale’ mod politibetjent, som er forbudt. Jeg mener stadigvæk, at det var at praktisere Ret Tale, når jeg tiltalte autoritetspersoner som fascister i en situation, hvor deres adfærd levede præcist op til ordbogens definition af ordet. Dommeren valgte imidlertid at tilsidesætte ordbogens definition for i stedet at bruge en anden, ukendt definition af ordet, og han gav mig en nøje udmålt bøde, der var lige under ankegrænsen. Når jeg næste gang står i en tilsvarende situation, hvor fascister insisterer på at kvæle mig med mundbind, så vil jeg overveje, om jeg vil kalde dem for ‘blinde tåber’ i stedet for.

Pointen er, at ‘grov tale’ spirituelt set afhænger af den intention, som ordene er drevet af. Det kan være umuligt at følge princippet om at tale sandt, hvis man ikke må bruge “grove” ord, når man står overfor en virkelighed med grov undertrykkelse. Det er derfor ikke ordene i sig selv, der er vigtige, men den intention, der ligger bagved. Dette argument kan man dog ikke bruge med succes i Københavns Byret. Dommeren godtog ikke min forklaring om, at det var ‘pædagogisk oplysning’, når jeg kaldte de lovbrydende mundbindsundertrykkere for ‘fascister’. Han godtog heller ikke, at der var tale om verbalt selvforsvar i en situation, hvor mine friheds- og sundhedsrettigheder blev krænket. Sagen viser, at vi som borgere ikke har ytringsfrihed, når vi taler til og med autoritetspersoner, hvorimod fascisterne har frit spil, da deres undertrykkende adfærd bliver beskyttet af domstolene.

Intet nyt under solen.

Cover: Unsplash.com (Jason Cooper)