Her er distraktionen i ‘Sound of Freedom’-filmen

ChaosNavigator og andre har meget præcist beskrevet, hvordan ‘Sound og Freedom’ distraherer fra virkeligheden om handel og sex med børn.

‘Sound of Freedom’ fremmer en falsk fortælling om handel med børn til sex, der handler om ‘kidnapning’ som et centralt element. Realiteten er, at børn meget sjældent kidnappes. De bliver i stedet solgt af deres forældre, lokket med falske løfter eller gjort afhængige af narkotika og tilbudt stoffet, hvis de tager med.

‘Sound og Freedom’-filmen viderefører myten om, at det er fremmede, sorte og brune mænd, der bringer dine børn i fare, når det i virkeligheden er over 99 % af ofrene for menneskehandel, som handles af familiemedlemmer eller venner eller venner af familien eller intime partnere. Det betyder, at problemet og truslen er lige her midt iblandt os hvide, pæne borgere.

American Crime Journal har efterforsket den “helt” og “heltemodige” organisation, som filmen ‘Sound of Freedom’ er baseret på. Deres efterforskning tyder på, at “helten” reelt er en bedrager, der lyver for at indsamle penge. ‘Sound of Freedom’ fremstiller både ofre og helte på en måde, der er ren fiktion og helt ude af takt med virkeligheden, vurderer American Crime Journal.

Den falske helt hedder Tim Ballard og hans organisation hedder ‘O.U.R.’ (Operation Underground Railroad). Organisationens navn hentyder til den udbredte konspirationsteori om, at handlen med børn er så omfattende, at den foregår på jernbaner under jorden mange forskellige steder i verden. Jeg har hørt danske konspirationsteoretikere i ramme alvor sige, at der under København findes et netværk af tunneller til handel med børn. Denne teori er aldrig blevet dokumenteret.

‘O.U.R.’ blev kickstartet af Glenn Beck, der er superzionist og ven af og meget tæt partner med Benjamin Netanyahu. “Afsløringerne” i ‘Sound of Freedom’ er således blåstemplet på højeste niveau af den zionistiske magtelite.

Spørgsmålet er derfor: Hvad er det, vi stadigvæk ikke må opdage om handel og sex med børn?

Den mørke sandhed om sex med børn

Med hensyn til zionisterne så kunne man jo starte med at grave i den zionistiske efterretningstjenestes anvendelse af mindreårige hvide, vestlige piger, der lokket af falske løfter betales for sex med magtfulde mænd, som så optages med skjulte kameraer for siden at kunne bruges til livslang afpresning. Dette er veldokumenteret i sagen om Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwell, der ikke kun var et pædofilt rigmandspar; de var også ekstremt velbetalte agenter for den mørkeste del af den zionistiske efterretningstjeneste.

Richard D. Hall har udført og publiceret efterforskning, der tyder på, at Madeleine McCann’s forældre kan have samarbejdet med den britiske efterretningstjeneste om at levere barn til sex og måske levere lægeydelser til efterretningsoperationer i den forbindelse.

Sandheden om handel og sex med børn er meget mørkere, end den bliver fremstillet i den fiktion, som ‘Sound of Freedom’ er.

Sex med børn er et kraftfuldt våben for efterretningstjenester til at afpresse personer til at gøre, som efterretningstjenesterne ønsker af frygt for at blive afsløret som pædofile. Det er samtidig et kraftfuldt middel til at etablere intern loyalitet i grupper af magtfulde personer. Når man har “det” på hinanden, så er man stærkt motiveret for at hjælpe hinanden fremover, og det bliver ganske umuligt at droppe ud af gruppen igen. Sex med et barn er endvidere en måde, hvorpå man kan bevise, om man har det, der skal til for at komme med i inderkredsen af den psykopatiske magtelite. Det er kun muligt at have sex med et barn, hvis man kan slukke for empatien. Denne psykopatiske evne er et centralt kriterie for operationerne i den øverste del af den mørkeste magtelite. Seksuelle overgreb fra barnsben internt i magtfulde familier m.v. kan også være en måde at forme og kontrollere en person via traumer. Det er klart, at de kriminelle ikke ønsker, at vi skal opdage dette, hvorfor vi bliver serveret en film som ‘Sound of Freedom’, så vi får en falsk opfattelse af problemet og leder efter skurke de forkerte steder.

Cover: Unsplash.com (Piron Guillaume)