For at fremme din læring vil jeg nu begynde at udgive indlæg med opgaver. Her er den første.
Hvilken konspirationsteori tror du ikke på?
Hvis der er flere konspirationsteorier, som du ikke tror på, så vælg én af dem.
Giv konspirationsteorien et navn, der gør den let at identificere for andre læsere.
Beskriv med dine egne ord hvad teorien går ud på.
Forklar med dine egne argumenter hvorfor du ikke tror på lige netop den teori, også selvom du måske tror på andre konspirationsteorier.
Det er ikke godt nok at svare: “Fordi det er en konspirationsteori“. Du skal argumentere dybere for, hvad det helt konkret er ved netop den teori, der gør, at du ikke tror, at den er sand. Brug så vidt muligt saglige og rationelle argumenter.
Skriv dit svar i en kommentar herunder. Jeg vil give feedback, ligesom andre brugere også er velkommen til at lære med.