Den vigtige debat om corona og grundloven [B.A. #216]

Nye forsøg på at evaluere og debattere coronapolitikken og det danske demokrati. Ny forskning om skadevirkninger af mundbind. Alvorlige advarsler fra Norge og Saudi Arabien.

Efterkommerne af den falske Moshiach Sabbatai Zevi i Saudi Arabien har en endnu mere håndfast tilgang til censur af systemkritik end i såkaldt demokratiske lande som Danmark. DR skriver således, at saudisk skolelærer er blevet dømt til døden for systemkritiske opslag på de sociale medier.

Apropos Danmarks såkaldte demokrati så har Flemming Blicher udgivet et opslag på Facebook, hvor han gør opmærksom på, at Statsrådet er landets højeste myndighed, og at det er dronningen, der fører forsædet i Statsrådet. Blicher henviser til publikationen ‘Min Grundlov’, der er den fortolkning af Grundloven, som Folketinget gerne vil have, at vi tror på.

Det fundamentale problem for demokratiet er, at det sort på hvidt i Grundloven står, at det er kongen (dronningen), der har magten. Det er i følge Blicher umuligt at få svar fra Justitsministeriets forfatnings-jurister på, hvilken dato mellem 1953, hvor Grundloven blev skrevet af landets bedste jurister, og i dag at fortolkningerne trådte i kraft.

Mens Flemming Blicher faktatjekker Grundloven, så faktatjekker Vibeke Manniche TjekDet. Manniche skriver således på Twitter:

“”Fakta”tjekker om TjekDet burde forbydes. De har kun en agenda – og det er at understøtte “kundens” agenda. For TjekDet er det åbenlyst regeringen. På den måde skævvrider disse medier magten og informationsstrømmen. De har INGEN forstand på fakta. De bør forbydes.”

Professor Christine Stabell Benn har udgivet sin korrespondance med Sundhedsstyrelsen vedrørende Sundhedsstyrelsens aflysning af det møde med de vaccineskadede, hvor sidstnævnte skulle have haft lejlighed til at fremstille deres situation og drøfte mulige behandlingstilbud. Sundhedsstyrelsens svar er underholdende på den kafkask absurde måde.

Christine Stabell Benn har gjort en stor indsat for at få politikerne og myndighederne til at erkende, at mange danskere har taget alvorligt og kronisk skade af de såkaldte vacciner mod covid-19. Hun har i den forbindelse udgivet en glimrende artikel om den kognitive bias i forhold til vaccineskade, hvor hun bl.a. opfordrer til, at den store og ekstremistiske gruppe af provaxxere i sundhedssystemet udfordrer deres grundlæggende antagelser om vacciner og bivirkninger.

I en anden artikel fra den 28. august har Christine Stabell Benn givet en samlet evaluering af corona-pandemien. Hun anfører mange væsentlige kritikpunkter af håndteringen af situationen. Hun fremlægger disse syv forslag, som kunne have ændret pandemiens gang til det bedre:

1. Brug af PCR-testens CT-værdi kunne have reduceret antallet af isolationer
2. Brug af hurtigtest til selvtest i plejesektoren havde reddet mange liv
3. Skoler og uddannelsessteder kunne have været holdt åbne
4. Anerkendelse af naturlig immunitet kunne have givet mere videnskabeligt funderede politiker
5. Raske børn og unge skulle ikke have været vaccineret
6. Vi skulle have styrket befolkningens immunforsvar med BCG og andre levende vacciner
7. Vi skulle have brugt lodtrækningsforsøg til at teste vores tiltag

Jeg har tidligere kritiseret Christine Stabell Benns kritik, og hendes nye artikel underbygger, at hendes kritik er en skjult bekræftelse af de grundlæggende antagelser, som coronapolitikken (eller -fascismen) er og formentlig snart igen vil blive baseret på. Disse grundlæggende antagelser omfatter, at der findes et nyt, smitsomt coronavirus, som er årsag til en ny, hyppigt forekommende, alvorlig sygdom. Denne fundamentale hypotese om kausalitet er efter min vurdering ikke videnskabeligt dokumenteret. Alt andet er baseret på, at den basale hypotese er sand, og det giver i videnskabelig forstand ikke mening at undersøge eller gøre andet, før den basale hypotese om kausal patogenese er testet ordentligt.

Christine Stabell Benn bekræfter endvidere i sin kritik, at coronatest, både PCR-test og hurtigtest, er en god idé, selvom disse test efter min vurdering aldrig er blevet ordentligt videnskabeligt evalueret. Hun undgår samtidig de store problemer med fraværet af differentialdiagnose, og at der ikke findes nogen klinisk definerende karakteristika ved den nye påståede covid-19-sygdom. Det er således sandsynligt, at det Christine Stabell Benn bekræfter som en corona-pandemi primært har været en pandemi af coronatest og omklassificering af andre sygdomme og dødsårsager til covid-19. Christine Stabell Benn undgår derfor at udfordre de basale bedrag, som hele coronafortællingen efter min mening fortsat er baseret på, hvorved hun tillader tyranniet at fortsætte.

Som jeg tidligere har nævnt, så virker det en anelse vanvittigt, at Christine Stabell Benn kun nævner andre vacciner som middel til at styrke befolkningens immunforsvar, mens hun ignorerer alle andre, herunder ernæringsmæssige, tiltag. Hvis det ikke er vanvittigt, så er Christine Stabell Benn enten taktisk i forhold til sin egen forskning og forretning, eller også er hendes coronatænkning ligeledes præget af kognitiv bias.

Et andet forhold, som Christine Stabell Benn ignorerer, er, at overdødeligheden er steget efter udrulningen af coronavaccinerne. Det er sket i både Danmark og Norge og mange andre lande, hvor man har opgjort data. Steigan har udgivet et åbent brev af Jan Terje Voilaas til det norske folk, hvor han leverer fakta om befolkningsændringer og begravelser. Data tyder på voldsom stigning i antal døde og voldsomt fald i antal fødte i Norge, som tidsmæssigt falder sammen med, at coronavaccinerne kan være årsagen.

The Exposé har skrevet om et nyt videnskabeligt studie om Mask-Induced Exhaustion Syndrome (MIES). Undersøgelsen dokumenterer symptomer på brug af mundbind. Disse omfatter bl.a. døsighed, åndedrætsbesvær, blodtryksforhøjelse, hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær og akne. Artiklen argumenterer for, at MIES kan blive fejlfortolket som langvarig covid. Mundbindskravet er en anden faktor, som Christine Stabell Benn har valgt at se bort fra i sin nye evaluering af corona-pandemien.

Kilder og inspiration: Nyhedsportalen 1. september 2023.

Cover: Unsplash.com (Anshu A)