Det er som om, at mange har misforstået begrebet ‘fri presse’. Det hænger nok sammen med den digitale udvikling, hvor folk har vænnet sig til, at meget er gratis på nettet.
Gratis presse findes i dag i form af bl.a. DR, Ekstra Bladet og B.T. Jeg bruger selv disse gratis medier for at følge med i propagandaen. Simpel økonomisk logik betyder, at jo mere gratis et medie er for brugerne, des flere indtægter må mediet hente fra andre kilder.
Hvorfor skulle andre kilder såsom regeringen eller annoncører bidrage til finansieringen af journalisters løn, husleje og andre omkostninger? Det mest oplagte motiv er, at sponsorerne og annoncørerne ønsker at påvirke mediets målgruppe. De ønsker at udøve organiseret, overtalende kommunikation via mediet ved at betale mediet for det. ‘Organiseret, overtalende kommunikation’ er selve definitionen på propaganda i følge propagandaprofessor Piers Robinson.
Der er ikke nødvendigvis noget galt i, at man prøver at overtale nogen til noget via pressen. Men det er et etisk problem, hvis det foregår fordækt. Ekstra Bladet og B.T. angiver tydeligt, når indhold er annoncørbetalt. Det kræver loven. Annoncer er et eksempel på etisk korrekt propaganda, idet modtagerne samtidig får at vide, at der er tale om propaganda. Man kan så tage indholdet med et gran salt.
Annoncesalg kan skabe et økonomisk overskud, der kan finansiere tid til rigtig journalistisk arbejde. Det kræver dog en redaktion, der kan holde annoncer og redaktionelt stof klart adskilt. Det omfatter, at man f.eks. ikke afstår fra at kritisere en annoncerende virksomhed af frygt for at miste annonceindtægter. Helt private medier kan således kontrolleres ved at kontrollere de store annoncører, f.eks. ved at eje de pågældende virksomheder. Det er typisk sådan mediekontrollen foregår i USA.
Danmark adskiller sig fra USA ved, at alle de store nyhedsmedier er på overførselsindkomst fra staten. Staten uddeler som bekendt sjældent penge uden at kræve at få noget igen. Det er ligeledes helt naturligt, at man føler sig loyal overfor sin arbejdsgiver. Selvom medier som Ekstra Bladet og B.T. er private virksomheder, så er Moder Stat deres arbejdsgiver i det nuværende mediesystem. Organisationspsykologi gør, at man ikke vil sige eller gøre noget, som kan risikere at blive fyret for. Det gælder mediets ledelse i forhold til regeringen, og mediets medarbejdere i forhold til mediets ledelse. Frygt for at miste penge driver propagandaen igennem. Det foregår så indbygget i systemet, at behovet for at italesætte propagandakravet er begrænset.
Et nyhedsmedie kan kun være frit, hvis det er finansieret 100 % af brugerne, dvs. folket, med en klar målsætning om at levere rigtig journalistik. Rigtig journalistik er kritisk overfor magthaverne i stedet for at være lønnet af dem.
Hvis du tror, at fri presse betyder gratis presse, så er du produktet, som mediet sælger til annoncører og regeringen. Annoncørerne vil have dig til at gå hen og købe deres produkter. Regeringen vil have dig til at tro på deres politik. Det er faktisk ikke så kompliceret. Man får, hvad man betaler for, og når man ikke betaler noget, så får man ingenting. Ja, man får faktisk mindre end ingenting, da man får skævvredet sin opfattelse af verden. Gratis presse er propagandapresse. Simpelthen.