B.A. #137: Politiken frikender vaccinerne på skrøbeligt grundlag

I dagens udgave af Brændgaard Avisen graver jeg ned i Politikens frikendelse af coronavaccinerne og beskyldningerne om, at min kritik af Onkel Reje skulle være drevet af QAnon.

Politiken har omtalt et dansk studie, der angiveligt viser, at det er mere farligt at blive smittet med corona end at blive vaccineret imod corona. Men når vi ser nærmere på undersøgelsen, så er der flere problemer. For det første har undersøgelsen en meget kort varighed, kun 28 dage fra infektion eller vaccination, hvorved vaccinernes boomerang-effekt over 5 mdr. ikke er inkluderet. For det andet er der tale om en observerende undersøgelse, så forskellene kan skyldes andre forhold end infektion/vaccination, hvoraf den mest oplagte er, at vaccination er en markør for generelt bedre helbred, specielt da data blev indsamlet i starten af pandemien. For det tredje indeholder forfatterlisten Tyra Grove Krause fra Statens Serum Institut, der har modtaget store millionbeløb fra Bill & Melinda Gates Foundation, ligesom der blandt de øvrige forfattere er interessekonflikter i forhold til medicinalfirmaer som Novo, AstraZeneca, Janssen-Cilag og Moderna. Der er således tale om en videnskabelig publikation med en lav grad af uafhængighed og dermed troværdighed.

Onkel Reje-sagen fortsætter, og den tjener jo nok det dybere informationskrigspsykologiske formål at opdele den danske befolkning i dem, der er for og dem, der er imod Onkel Reje, så vi kan skændes om det indbyrdes og dermed blive kollektivt blinde overfor vores fælles fjende. Det er klassisk Del & Hersk.

En af de mest fremtrædende forkæmpere for Onkel Reje er Maia Kahlke Lorentzen. Hun går så vidt, at hun i en artikel i POV kæder Flemming Blicher sammen med Onkel Reje, selvom Flemming Blicher aldrig har udtalt sig om den sag. Flemming Blicher har klaget og ønsket sit navn fjernet, men det nægter chefredaktør Alexander Meinertz at gøre.

Maia Kahlke Lorentzen har dog især set sig sur på mig. I K-forum skriver hun bl.a.:

“Hvis man, som f.eks. Peer Brændgård, der er en af angriberne, har ekstreme overbevisninger og er optaget af QAnon, så er man drevet af en ekstraordinær form for idealisme, grænsende til fanatisme og radikalisering.”

Journalisten fra Berlingske forleden mente også, at jeg sympatiser med QAnon, så lad os se på, hvad jeg faktisk har ytret om QAnon.

I indlægget ‘Pas på Falske Håb og Falske Konspirationsteorier‘ den 2. august 2021 skrev jeg bl.a.:

“QAnon og iscenesættelsen af Trump som verdens frelser er et godt eksempel på strategien Falske Håb. Formålet er at få åbentsindede mennesker til at tro, at hjælpen er lige om hjørnet, så vi kan blot læne os tilbage, være passive og lade os redde. Det er passivisering via håb formidlet via den genre, man med rette kan kalde Hope Porn.”

Det fremgår heraf, at jeg er særdeles kritisk overfor QAnon-fænomenet.

Den 9. januar 2021 skrev jeg i indlægget ‘Det falske oprør i USA tjener kun de skruppelløse magthavere‘ bl.a. følgende:

“Mange af mine politiske venner mener fuldt og fast, at Trump er en helt og redningsmand, der arbejder i det skjulte for folket. Jeg mener, at de er blevet forført af avanceret propaganda og den smarte QAnon-operation. Målet har været at passivisere folket ved at give dem falske håb om, at lige som lidt bliver sumpen drænet. Men når det altid er ‘lige om lidt’, så bliver det til ALDRIG, hvilket efterhånden burde stå klart for enhver, der vil se på Trumps faktuelle politik, herunder i forhold til Syrien, Iran og Israel.”

Den 3. december 2020 skrev jeg i indlægget ‘Her er de fire former for fake news om corona‘ bl.a.:

“Den fjerde form for fake news finder du også blandt de alternative nyheder og på de sociale medier. Et godt eksempel er QAnon, der spreder falske håb om, at Trump er den store redningmand og ‘lige om lidt’ dræner han sumpen, så alt bliver godt igen. Men ‘altid lige om lidt’ er aldrig og på den måde hensættes frihedskæmpere i en kronisk tilstand af falsk håb, hvorved de afstår fra selv at gøre noget ved problemerne i verden. Magthavernes strategi er på den måde at passivisere deres modstandere i folket ved at indgyde dem falske håb.”

Min mest markante afstandtagen til QAnon kom dog allerede den 6. januar 2020 i artiklen med titlen ‘Q-Anon: Total afsløring af Trumps sande natur‘, hvor jeg bl.a. skrev:

“Jeg og flere andre har hele tiden haft en anden opfattelse af ‘QAnon’. Da jeg blev bekendt med fænomenet, og hvordan de lækkede, hemmelige oplysninger ikke stemte overens med den observerede virkelige adfærd af Trump, konkluderede jeg, at ‘QAnon’ med større sandsynlighed var en PsyOp – en psykologisk operation for at give et falsk, passiviserende håb hos potentielle oprørere. QAnon har formentlig helt fra starten og hele vejen igennem været det, man på militærsprog kalder COIN (counter-insurgency).”

Jeg har aldrig udtalt mig positivt om QAnon. Når pressen nu beskylder mig for at være QAnon-fan, så tyder det på, at de skraber bunden for at finde smuds de kan kaste i hovedet på mig – og da de ikke kan finde noget, så bliver de nødt til selv at plante noget smuds. Det tager jeg dog helt roligt. Det er bare krig, så der er ingen grund til at tage det alt for personligt. 🙂

Når flere forskellige journalister i hovedstrømmen beskylder mig for at være koblet til QAnon på trods af, at jeg beviseligt er det modsatte, så tyder det også på, at de forskellige journalister er blevet briefet fra den samme kilde, der spreder misinformation om mig. Jeg trives i modstand, når sagen er god, men jeg synes altså, at modstanderen skal oppe sig lidt i stedet for at bekæmpe mig med selvmål.

Kilde og mange flere nyheder: 
Nyhedsportalen 06.05.2023

Cover: Unsplash.com (Maria Labanda)

Bliv abonnent eller giv en donation. Brændgaard Avisen og Frihedspressen er støttet af Sundhedsliberalt Folkeparti, der er støttet af medlemmer og donationer. Du kan hjælpe via MobilePay valgfrit beløb til 335544.