Der er efter min mening flere gode grunde til, at det magtbærende system har tildelt Christine Stabell Benn rollen som kritiker.
Jeg deltog i den offentlige høring om læring af covid-19 på Christiansborg i denne uge. Det var som forventet et spil for galleriet, hvor ingen af de inviterede eksperter fremførte den nødvendige kritik og ingen af de fremmødte politikere stillede de farlige spørgsmål.
Christine Stabell Benn er tilsyneladende den ekspert, der har fået tildelt rollen som kritiker af regeringens covid-19-tiltag. Hun optrådte også som sådan ved høringen på Christiansborg. Hun gjorde opmærksom på, at der er mange, der har taget alvorligt skade af coronavaccinerne, og at disse mennesker skal tilbydes ordentlig hjælp. Hun opfordrede til, at man ved næste krise laver borgerbaserede lodtrækningsforsøg af tiltag samt, at man fokuserer på at nedbringe alvorlig sygdom i stedet for al smitte. Som led i strategien til at nedbringe alvorlig sygdom talte Christine Stabell Benn om betydningen af at fremme den generelle sundhed i befolkningen og på det tilhørende dias listede hun BCG-vaccinen som eneste eksempel på tiltag til at forbedre den almene sundhed i befolkningen. Ikke et ord om D-vitamin og ernæring.
Når Christine Stabell Benn er blevet tildelt rollen som kritiker, så kan det skyldes, at hun godtager den grundlæggende præmis i covid-19-fortællingen om nyt virus, ny sygdom og ny trussel om reel sundhedskrise som følge heraf. Godkendelse af hende skyldes formentlig også, at hun har et generelt positivt syn på vacciner med særligt fokus på de uspecifikke, gavnlige virkninger af BCG-tuberkulosevaccinen. Dermed kommer hendes kritik ikke til at udfordre det magtbærende narrativ om covid-19, men udelukkende til at handle om justeringer i håndteringen, hvorved ladeporten forbliver åben for nye propagandaprojekter fra besættelsesmagten.
Det mest afslørende i Christine Stabell Benns oplæg ved høringen var, at hun både talte for vigtigheden af ordentlig videnskab (herunder lodtrækningsforsøg og dokumentation for effekt og sikkerhed af vaccinerne) og samtidig sagde, at det var godt, at de ældre havde fået vaccinen. Dermed hylder Christine Stabell Benn den trosbaserede tilgang til vaccinerne som supervåben, og hun modsiger sig selv. Det er særligt problematisk, da Christine Stabell Benn må være bekendt med den nye danske forskning, der har vist store, batchafhængige forskelle i forekomsten af alvorlige bivirkninger.
Christine Stabell Benn startede med at sige, at hun synes, at Danmark havde klaret sig godt, og at hun hellere ville have været i Danmark end andre lande under krisen. Denne udtalelse uddybede hun ikke senere, og den kan forstås både som, at de fascistiske tiltag trods alt ikke var lige så slemme i Danmark som i andre lande og som, at Mette Frederiksens covid-19-politik havde været en succes. Det er en ganske smart udtalelse, da den gør indbyrdes modstridende tilhørere tilfredse. Dermed kan Christine Stabell Benn både blive hyldet af frihedskæmpere og af socialfascistiske Mette Frederiksen-fans.
Når man tænker lidt nærmere over det, så er forslaget om real time borgerbaserede lodtrækningsforsøg under en pandemi faktisk ganske skræmmende, og det bringer minder om lægelige eksperimenter under den sidste besættelse frem i sindet. Jeg forstår, at det kan skabe viden, men det kan også være en portal, der kan legitimere den næste generation af eksperimentelle injektionsvæsker.
Den reelle læring af covid-19 er, at det var et velorganiseret, globalt sundhedsbedrag, hvor samtlige tiltag medførte en reduktion i folkesundheden, mens hele samfundet blev bevæget i retning af et totalitært, teknokratisk, transhumanistisk, sundhedsfascistisk tyranni med kommunistisk planøkonomi via endnu mere magtfulde centralbanker og globalistiske institutioner.
Der var aldrig nogen reel sundhedskrise. Der var udelukkende tale om en oplevet krise som følge af massemedieret propaganda først fra Kina og siden fra Italien. Hvis der var nogen som helst form for “pandemi”, så var det en pandemi af PCR-test og omklassificering af årsager til sygdom, så det, der før blev kaldt noget andet eller ingenting, pludselig fik covid-19-stemplet og blev fulgt dagligt af den lydige presse.
Den reelle sygdomspandemi er her nu i form af vaccineskader og senfølger af nedlukninger og de andre vanvittige tiltag, der bedst kan beskrives som socialfascistiske overgreb udført af en socialdemokratisk regering under kommando af formentlig WHO og andre globalistiske aktører.
Cover: Foto fra høringen
Discover more from Via Brændgaard
Subscribe to get the latest posts sent to your email.