STOP BEDRAG OG STYRK SUNDHEDEN
Foredrag med cand.scient. Peer Brændgaard
Glæd dig til et nytænkende foredrag om sundhed og samfund med:
✔ Konkrete bud på store bedrag og forslag til bæredygtige løsninger
✔ Afsløring af tunge myter om ernæring, slankekure, motion, motivation og sund livsstil
✔ Kritisk tænkning om konspirationsteorier, covid-19, frihed, cannabis, religion, zionisme, barndomstraumer, pædofili, krænkelseskultur, sex, mænds rettigheder og andre tabuer
Peer Brændgaard (født 1971) taler ud fra personlige erfaringer med at have overlevet og gennemskuet avancerede bedrag og overgreb. Hans sensitivitet overfor uretfærdighed blev grundlagt i en mørk barndom, som han nu bruger som drivkraft til at inspirere andre til at se de store løgne og hemmeligheder, som magten i sundhed og samfund er baseret på – og som vi alle er underlagt (de fleste af os uden at vide det).
Foredraget ‘Stop bedrag og styrk sundheden’ henvender sig til alle voksne danskere, der er åbne for ny inspiration om sundhed og samfund fra alternative vinkler med afsæt i holistisk-kritisk tænkning. Brændgaard leverer ikke kun kritik; han kommer også med konstruktive løsninger på problemerne. Selvom du ikke er enig med ham, så vil du gå hjem med konstruktive provokationer, der inspirerer dig til at finde ud af, hvad du egentlig selv mener om de kontroversielle emner, som foredraget sætter spotlight på.
Peer Brændgaard er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom og cand.scient. i human ernæring med mere end tre årtiers professionel erfaring med formidling og udvikling. Han er kendt for flere banebrydende bøger og koncepter om overvægt og overspisning. Han har siden fortsat den kritiske nytænkning til andre områder indenfor ernæring og sundhed samt videre ud og op til politik og spiritualitet. I den forbindelse har han udviklet flere holistiske koncepter, der alle kredser om det samme eksistentielle budskab: Lev dit liv komplet!
Peer Brændgaard arbejder til daglig som holistisk ernæringsrådgiver og excentrisk skribent på ViaBraendgaard.dk. Han er forfatter eller medforfatter til bl.a. Små skridt til vægttab ‒ der holder, Fri: En personlig beretning om illusionernes lænker, Slankekurs: 12 trin til et sundt og holdbart vægttab, Frihedens Pris: Er du så fri, som du tror?, Slank på ét sekund: Små ændringer – Stor effekt, Lille Per i Mørkeland, Mindful Spisning: Vægttab med nærvær og nydelse, Potmeditation: Mine erfaringer med cannabis og meditation og Spis som du vil.
Kontakt Brændgaard for at høre nærmere om mulighederne for at booke dette foredrag til dit arrangement.
