Ekstra Bladet laver autoritetstro propaganda i stedet for den anti-autoritære journalistik, som de selv påstår at udføre. Bosse-sagen er et godt eksempel på det.
Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør Knud Brix har fortalt, at han tjener mere end 120.000 kr. om måneden. Det fortæller han i denne video, hvor han også siger, at han har skrevet under i sin ansættelseskontrakt på, at han ikke må afsløre det præcise beløb. Knud Brix mener selv, at hans “supergode løn” er rimelig, da han “har et ansvar for en masse mennesker”, og da lønnen afspejler “det ansvar, der er i det, og det, som Ekstra Bladet er”. Chefredaktøren siger også i videoen, at han “forlanger, at alle andre, magthavere, bliver kigget efter i kortene”.
Knud Brix siger i videoen, at direktionens løn er offentlig. Ekstra Bladets ledelse består ud over Knud Brix af administrerende chefredaktør Anders Borup og kommerciel direktør Signe Skarequist. Det fremgår af denne side, hvor man også kan læse, at Ekstra Bladets kerneværdier er at være ‘anti-autoritær’, ‘provokerende’, ‘begavet fræk’, ‘uimponeret’ samt ‘kort og kontant’.
Der står intet om kommerciel direktør Signe Skarequist på hele ekstrabladet.dk udover hendes navn på ovennævnte side. Det er således ikke rigtigt, at direktionens løn er offentlig, som Knud Brix ellers påstår i videoen. Signe Skarequist er uddannet cand.mag. i fransk og økonomi og bachelor i fransk og tysk erhvervssprog i følge hendes profil på LinkedIn.
Ekstra Bladet er ejet af JP/Politikens Hus, der også ejer Jyllands-Posten, Politiken, JP/Politikens Forlag, JP/Politikens Erhvervsmedier, Jyllands-Postens Lokalaviser, Saxo.com, Finans, Watch Medier, Dezeen, Børneavisen, Monitormedier og Politiken Historie. Derudover ejer de andele af Børsen, Infomedia, Dansk Avis Omdeling, Lasso X, HD-Sydsvenskan og Medicinske Tidsskrifter. Denne koncentration af ejerskabet af medier er et demokratisk problem i sig selv. Hvad JP/Politikens Hus ikke selv skilter med er, at de også er medejer af Ritzaus Bureau og via Danske Medier er med til at finansiere Pressenævnet, som således slet ikke er så “offentligt og uafhængigt”, som de selv påstår at være. Det er derfor, man sjældent får noget ud af at klage til Pressenævnet, hvis man føler sig dårligt behandlet af den presse, der finansierer Pressenævnet. Det er kun i meget ekstreme tilfælde, at man får medhold.
Ekstra Bladet får 17,5 mio. kr. fra regeringen i år
Jeg har ikke noget imod, at man tjener mange penge, hvis pengene er tjent på redelig vis, dvs. ved at sælge værdiskabende varer eller tjenesteydelser på et frit og gennemskueligt marked. Hvem finansierer Ekstra Bladet herunder ekstrabladet.dk, der jo er gratis at bruge og når ud til omkring 1 mio danskere? Det gør regeringen via Kulturministeriet. Ekstra Bladet modtager således 17,5 mio kr. i år (svarende til 1.458,333 kr. per måned) fra regeringen. Det tilskud gør det bl.a. muligt at udvikle, drive og markedsføre ekstrabladet.dk til et netmedie med enorm stor trafik, og brugernes opmærksomhed kan derefter sælges til annoncører med yderligere indtægter til Ekstra Bladet til følge. Dette tilskudssystem er ekstremt konkurrenceforvridende for frie medier som f.eks. Frihedspressen, der således bliver holdt nede på et for magthaverne ufarligt niveau.
Hvor får regeringen de 17,5 mio. kr. om året til Ekstra Bladet fra? Ja, de penge kommer jo i sidste ende fra skattebetalende borgere og virksomheder i Danmark. Det er ikke muligt som borger at fravælge den økonomiske støtte til pressen.
Mediestøtten skal aktivt søges af hvert medie hvert år, hvilket betyder, at der er et løbende evalueret kunde/leverandør-forhold mellem regeringen og Ekstra Bladet. Hvis Ekstra Bladet ikke makker ret, så mister de millionerne. Hvis de mister millionerne, så overhaler de andre medier dem, da de så mister økonomisk handlekraft. Det ville i sidste ende være undergangen for Ekstra Bladet, hvis de begyndte at levere den vare til deres læsere, som de tror, at de får. Og ja, de fleste “får” Ekstra Bladet via nettet gratis, hvilket betyder, at Ekstra Bladets læseres sind er det reelle produkt, der bliver solgt til både regeringen og annoncørerne i en moderne opmærksomhedsøkonomi. Det er påvirkningsvirksomhed, ikke journalistisk virksomhed, men det virker kun så længe, Ekstra Bladets brugere tror, at det er journalistik og ikke propaganda. I den forbindelse misbruger Ekstra Bladet deres brand, som blev opbygget for mange år siden, da Ekstra Bladet faktisk turde, hvor andre tiede.
Case: Bosse-sagen
Lad os tage en aktuel case: Ekstra Bladets karaktermord på Bosse fra Shu-bi-dua i går. Artiklen går stik imod Ekstra Bladets første kerneværdi om at være ‘anti-autoritær’. Artiklen hænger en anti-autoritær person (Bosse) ud som værende tosset uden at føre bevis for, at han er tosset. Det nærmeste artiklen kommer “beviser” for artiklens hovedpåstand er eksempler på anti-autoritære ytringer fra Bosse. Budskabet fra Ekstra Bladet er derfor indirekte, at hvis du kommer med offentlige, anti-autoritære ytringer, så er du tosset. Det betyder, at Ekstra Bladet enten må mene, at det at være tosset er en kerneværdi for dem selv, eller også efterlever de ikke selv den kerneværdi i deres journalistik. Det er min samlede vurdering af Ekstra Bladets journalistiske produktion siden starten på coronakrisen, at Ekstra Bladet reelt er pro-autoritær. Ekstra Bladets journalistiske linje i forhold til alle de store, magtbærende narrativer for tiden inkl. corona, klima og Ukraine er præget af dyb autoritetstro. Ekstra Bladet udgiver sig således for at være noget andet, end de er.
Når Ekstra Bladet kritiserer magthavere, så er det altid på et overfladisk niveau. Kritikken stikker aldrig dybt, da det dybe spadestik vil afsløre dem selv som en integreret del af magtapparatet. Ekstra Bladet har magten til at nedlægge regeringen ved at afsløre de bedrag, som den nuværende, den forrige og den næste regering er baseret på. Det gør Ekstra Bladet ikke, da det går imod deres forretningsmodel, som er at lade som om, at man er fræk og kritisk, mens man reelt er lydig og autoritetstro. På den måde bliver Ekstra Bladets læsere hver dag udsat for et stort bedrag.
Mediesystemet er som en narkostat
Den finansielle organisering af mediesystemet i Danmark ligner Mexico og Columbia, da de var narkostater. Regeringerne i Mexico og Columbia modtog mange penge fra narkokartellerne mod til gengæld at lade narkokartellerne operere i fred og uden efterforskning. På samme måde modtager Ekstra Bladet og alle andre kendte nyhedsmedier i Danmark store penge fra den danske regering for til gengæld at lade regeringen operere i fred og uden efterforskning. Det er dermed regeringen, der opererer som et mexicansk narkokartel i vores hyggelige kongerige.
Discover more from Via Brændgaard
Subscribe to get the latest posts sent to your email.