Jeg forklarer her, hvorfor Mads Palsvig tager fejl i sin vurdering af judaismen. Problemet er nemlig ikke kun Talmud, men også de fælles regler i alle former for judaisme.
I et nyt interview påstår Mads Palsvig, at det ikke kun er jøder, der følger Talmud. Han påstår således, at også bl.a. jesuitterne, frimurerne og Black Nobility følger de meget hadefulde og forfærdelige idéer, der beskrives i Talmud.
Det ligner i min optik, at Mads Palsvig fortsætter sin nye mission om at hvidvaske judaisme i kølvandet på Israels folkedrab i Palæstina ved at formidle en opfattelse af, at der findes både gode og onde jøder, og at forskellen handler om Talmud.
Der er ingen tvivl om, at Talmud er et meget hadefuldt skrift. Palsvigs nye teori om, at andre, ikke-jødiske “onde” grupper også følger Talmud er ulogisk, da Talmud kun giver særlige rettigheder til netop jøder. Palsvigs retorik er, hvad man indenfor kriminologi kan betegne som forsøg på minimering, dvs. minimering af det farlige ved alle former for judaisme.
Der findes helt sikkert både gode og onde jøder, ligesom der findes psykopater og ikke-psykopater indenfor alle andre befolkningsgrupper. Man kan sagtens identificere sig som jøde og samtidig være et godt menneske. Der er dog ikke meget i judaismen, der ansporer til dette. Det omfatter også den judaisme, der ikke er baseret på Talmud.
Den fælles judaisme er de 613 mitzvot, som alle jøder er forpligtet til at følge. Der er tale om regler. Her kan vi bl.a. læse, at judaisme går ind for dødsstraf til enhver, der bespotter Gud (mitzvah nr. 3), og at dødsstraffen kan udføres via halshugning (mitzvah nr. 285), strangulering (mitzvah nr. 286), brænding med ild (mitzvah nr. 287) eller stening (mitzvah nr. 288).
Blandt dem, der skal dræbes, er falske profeter (mitzvah nr. 311), udøvere af hekseri (mitzvah nr. 334), afgudsdyrkere (mitzvah nr. 355), lokkere til afgudsdyrkelse (mitzvah nr. 327) og efterkommerne af Amalek (mitzvah nr. 613).
Vi kan også læse, at bankvæsen er integreret i judaisme med krav om kun at opkræve renter fra ikke-jøder (mitzvot nr. 58, 171 og 172). Det fremgår også, at straffen for en mand, der har voldtaget en pige, er, at han skal gifte sig med hende, og at han ikke må lade sig skille fra hende igen (mitzvah nr. 302).
Men hensyn til folkedrabet i Israel og andre krigeriske tendenser, så er der mitzvot om ikke at bosætte afgudsdyrkere i jødernes land (mitzvah nr. 354), at udrydde de nationer, der boede i Israel, før jøderne kom dertil (mitzvah nr. 602) og en pligt til at føre krig mod ammonitterne, moabitterne og andre nationer (mitzvah nr. 607).
Hvis en jøde er fredelig, så er det således ikke på grund af judaismen, men snarere på trods af den ideologi.
Bemærk venligst at jeg her ikke kritiserer jøder som mennesker, da det står ethvert menneske frit for ikke at følge de mærkelige regler, som den religion, man er født ind i dikterer. Man kan således f.eks. være en fredelig kulturjøde, ligesom de fleste kristne i Danmark er kulturkristne uden begreb om, hvad den religion egentlig går ud på, eller hvordan den er blevet til.
Jeg kritiserer udelukkende judaisme som ideologi, ligesom jeg i andre indlæg også kritiserer bl.a. kristendom som ideologi. Judaisme er langt fra den eneste skadelige ideologi på det politiske religionsmarked, men det er formentlig den, der er forbundet med mest tabu at kritisere nu om stunder.
Cover: Unsplash.com (Hendrik Schuette)
Relateret: