For to dage siden udgav jeg en analyse af Michael Bang Petersens LinkedIn-opslag om Epstein-filerne. Her er min analyse af Svend Brinkmanns opslag om samme emne.
Du kan selv læse Svend Brinkmanns oplag på LinkedIn her. Du finder min tidligere analysere af Michael Bang Petersens opslag her.
Jeg gennemgår herunder Brinkmanns opslag afsnit for afsnit. Først Brinkmanns tekst, derefter mine kommentarer til teksten.
Afsnit 1
Det er skræmmende at læse i og om Epstein-filerne. Det er tydeligt, at et sammenrend af erhvervsledere, toppolitikere, kulturpersonligheder, rigmænd og kongelige er bundet sammen i et netværk, der involverer alt fra meget alvorlige forbrydelser som menneskehandel og tortur til uskyldige ting som ferier og fester med denne ”elite”. Epstein har siddet som edderkop midt i spindet.
Jeg bemærker tre nøgleord: skræmmende, netværk, edderkop. Det handler om en “elite”, ikke om en operation udført af en efterretningstjeneste eller et netværk af efterretningstjenester. Det handler heller ikke om Israel. Når man analyserer tekster som disse er det vigtigt både at bemærke, hvad der står, og hvad der ikke står.
Afsnit 2
Det er tydeligt, at nøglepersonerne i dette netværk (hvor Trump er en af dem, der oftest nævnes i filerne, måske over en million gange) føler sig hævet over almindelige menneskers liv. Mange af dem foragter almindelig lov og orden, herunder den liberale verdensorden, og hvis man interesserer sig for psykologi, må man bare spørge: Er alverdens topledere inden for politik og erhvervsliv da alle psykopater blottet for moral?
Brinkmann introducerer sin politiske yndlingsaversion: Trump. Han fortsætter psykologiseringen af magteliten ved at stille det faktisk ganske relevante spørgsmål, om de alle er psykopater blottet for moral. Denne psykologisering medvirker samtidig til en inddæmning af problemet til personnetværkets psykologiske afvigelser.
Afsnit 3
Til det er svaret heldigvis et nej. Langt de fleste ledere og mennesker med magt er ikke amoralske psykopater, men undersøgelser viser, at der ikke desto mindre er en overrepræsentation af psykopatiske træk blandt ledere sammenlignet med ikke-ledere (formentlig er der ca. 3-4 gange så mange mennesker med udtalte psykopatiske træk blandt ledere).
Afsnittet fortsætter ud ad psykopat-sporet. Brinkmann beroliger os med, at det heldigvis ikke er alle ledere, der er psykopater, men kun 3-4 gange flere end blandt den almene befolkning.
Afsnit 4
Spørgsmålet er så, om det er mennesker med psykopatiske træk, der bliver ledere, eller om det er omvendt, så folk mister deres moralske kompas, når de bliver magtfulde ledere? Svaret her er nok, at det er begge dele. Sandsynligheden for at opnå en lederrolle er lidt større, hvis man besidder psykopatiske træk, men til gengæld er disse mennesker (heldigvis) ikke bedre til at være ledere – nok tværtimod. Samtidig er der også evidens for, at magt korrumperer, at ens empati mindskes, og at man bliver mere selvisk af at få magt.
Her er han gået så meget i psykologiserende selvsving, at læseren har glemt, hvad udgangspunktet egentlig var: Jeffrey Epstein. Han antyder også, at lederne ikke kan gøre for det, da de er blevet korrupte og psykopatiske på grund af magten. Han har en pointe, men den er bare ikke relevant i denne kontekst. Det er i hvert fald en måde at undgå at fokusere på det vigtigste, den største og mest alment farlige kriminalitet (der tilmed er lovlig!), der bliver afdækket i Epstein-filerne.
Afsnit 5
Hvad kan man så lære af de chokerende afsløringer i Epstein-filerne? For det første at vi nok ikke slipper for, at mennesker med psykopatiske, narcissistiske og machiavelliske træk søger magt og indflydelse. Og for det andet at der derfor bør være de bedst mulige betingelser for, at man kan komme af med korrumperede ledere igen. Det forudsætter transparens og en fri presse, der kan afdække magtmisbrug. Og det forudsætter en udstrakt grad af demokratisk kontrol over de mest magtfulde poster i samfundet. Alt det som en figur som Trump i denne tid søger at afmontere.
Når Svend Brinkmann igen fokuserer på Trump, antyder han, at alternativet til Trump (f.eks. Biden eller Clinton) er meget bedre. Brinkmann antyder også, at der før Trump var transparens, fri presse og demokratisk kontrol, hvilket der ikke er noget faktuelt, der underbygger (i hvert fald ikke siden John F. Kennedy var præsident). Brinkmann ignorerer også fraværet demokrati og fri presse i Danmark.
Afsnit 6
Som Václav Havel udtrykte det, skal vi helst give magten til dem, der ikke vil have den, for her er sandsynligheden mindst for, at de korrumperes og mister følingen med almindelig moral.
Det er sandt, men Brinkmann gentager samtidig pointen om, at det er selve magten, der er årsagen til magthavernes psykopatiske træk, ligesom han igen elegant ignorerer beviserne i Epstein-filerne for, at Jeffrey Epstein var et aktiv for efterretningstjenester, især de pro-israelske.
Diskussion og konklusion
Effekten af Svend Brinkmanns LinkedIn-opslag er, at læserne dirigeres i retning af psykologisering af magteliten og den skadelige virkning på menneskers psyke af det at have magt. Det perspektiv har sin relevans, men det fungerer samtidig som distraktion fra efterretningsvinklen på Epstein-sagen, som dermed ikke belyses.
Intentionen bag effekten af kommunikationen er uklar. Svend Brinkmann er berygtet fra coronatiden, hvor han aktivt støttede og medvirkede til Mette Frederiksens mobning af danskere, der havde takket nej til coronavaccinen. Han viste der, hvor hans loyalitet ligger, ligesom han demonstrerede sin manglende evne til kritisk tænkning om politiske emner med dybde.
Det oplagte spørgsmål til Svend Brinkmann er: Har nogen opfordret dig til at skrive om Epstein-sagen? I givet fald hvem, og har du modtaget et forslag til vinkel? Hvis jeg spurgte ham, så ville han selvfølgelig benægte det, men det kan ikke udelukkes, at Svend Brinkmann ligesom Jeffrey Epstein (men selvfølgelig på en helt anden måde) er et aktiv for efterretningstjenesten, og Brinkmann med sit indlæg bidrager til at forhindre offentlighedens kendskab til også dansk efterretningstjenestes involvering i Epstein-sagen.
Dermed bidrager Brinkmann til at beskytte i stedet for at afsløre den mest psykopatiske magtelite, som findes i de efterretningstjenester, der gør brug af en mand som Jeffrey Epstein til at påvirke magtmennesker, indhente fortrolige oplysninger og producere afpresningsmaterialer.
Relateret: