Input til forskere om konspirationsteorier

Det glæder mig, at flere forskere på danske universiteter nu forsker i konspirationsteorier. Her er to punkter med input til at gøre forskningen endnu bedre.

Disse anbefalinger er baseret på mine studier af konspirationsteorier og studier af kritik af konspirationsteorier siden 2016.

Punkt 1: Husk den psykologiske effekt af at kalde noget en konspirationsteori

Når f.eks. politikere eller journalister betegner en ytring som en ‘konspirationsteori’, så har det ofte den virkning på tilhørerne, at afsenderens troværdighed og ytringens sandhedsværdi reduceres markant.

Det grunder i den grundlæggende, udbredte antagelse i samfundet om, at en konspirationsteori altid er en falsk teori, som nogen, der ikke er for kloge, har fundet på.

Spørgsmålet er derfor: Er den grundlæggende, generelle antagelse om konspirationsteori sand?

Eller kan det mon være sådan, at nogle konspirationsteorier sandsynligvis er falske, mens andre konspirationsteorier sandsynligvis er sande? Altså at sand/falsk-vurdering ikke er direkte afhængig af konspirationsteori/ikke-konspirationsteori-dikotomien. Det er to forskellige faktorer, hvor den ene handler om sandhedsværdi, mens den anden om typen af teori.

Jeg vil derfor anbefale forskere at analysere den sproglige og kommunikative kontekst, som ‘konspirationsteori’ indgår i. Jeg vil anbefale særligt fokus på konnotationen, og hvorvidt ‘konspirationsteori’ har en særlig betydningsnuance, der benyttes i en form for politisk kommunikation til at afvise magtkritisk information uden at skulle argumentere for afvisningen. Og hvad mon motiverne kunne være for at bruge det ord på den måde? Og hvad er konsekvenserne for demokratiet og muligheden for at opklare organiseret kriminalitet?

Punkt 2: Konspirationsteoretikere er ikke ens

Der er mindst to forskellige slags konspirationsteoretikere.

Den arketypiske slags er den, der bekræfter fordommene. De er parate til at tro på enhver konspirationsteori, fordi de på en eller anden måde er fascineret af den form for tænkning og fantasi, og fordi det skaber mening i deres liv og sammenhold i deres sociale gruppe. Den arketypiske konspirationsteoretiker vil ofte være tilbøjelig til at tro samtidig på forskellige konspirationsteorier, selvom de er så indbyrdes modstridende, at de logisk set ikke kan være sande samtidig. Der kan her være sket et næsten totalt tab af logisk, rationel tænkning.

Men der er også en anden slags mennesker, der interesserer sig for det, som magtsystemet betegner ‘konspirationsteorier’. Den type mennesker gik i gamle dage under andre betegnelser såsom systemkritikere, samfundsrevsere og intellektuelle. Den anden slags konspirationsteoretikere er evidensorienterede og forholder sig generelt kritisk til magtbærende fortællinger i samfundet, uanset om de kommer fra autoriteter i hovedstrømmen eller udbredte konspirationsteorier i modstrømmen.

Den anden slags konspirationsteoretikere ved, at mange konspirationsteorier sandsynligvis er falske, hvilket ikke udelukker, at andre konspirationsteorier kan være i bedre overensstemmelse med sandheden end de officielle fortællinger. Disse mennesker er drevet af den form for kritisk tænkning og idealisme, der også burde drive journalister og efterforskere, der søger sandhed og retfærdighed og ikke kun løn og karriere.

Husk derfor at specificere, hvilken type konspirationsteoretiker du refererer til i din forskning. De kan psykometrisk identificeres og adskilles ved at spørge ind til deres evne til at graduere sandsynligheder for sandhed og til at ikke samtidig tro på indbyrdes modstridende teorier.

God fornøjelse med din forskning.

Cover: Unsplash.com (Remy Hellequin)

Relateret: