Klimafrygt fører til kostråd, der ikke er optimale for menneskers sundhed og forebyggelse af sygdom.
Den meget udbredte opfattelse af, at katastrofale klimaforandringer skyldes køer, der prutter og mennesker, der trækker vejret, er efter min mening baseret på et stort, velfinansieret bedrag med sundhedsskadelige konsekvenser.
En af de sundhedsskadelige konsekvenser er, at klimafortællingen har ændret fokus i ernæringsforskning og udformning af kostråd. Nu skal der ikke kun tages hensyn til optimal ernæring for mennesker; der skal også tages hensyn til klimaet, hvilket medfører suboptimal ernæring for mennesker.
Klima kvæler optimal ernæring
Fokus i ernæringsforskningen er i vid udstrækning skiftet fra at undersøge optimale indtag af næringsstoffer og fødevarer for sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og sygdomsbehandling hos mennesker til at undersøge, hvordan man kan få sneget indholdet af mikronæringsstoffer op over de absolutte minimumsgrænser, mens vi “redder klimaet”. Det ville måske være fornuftigt, hvis klimafortællingen var sand. Men hvis klimafortællingen er løgn, så har mørket også sænket sig over ernæring og kostråd. Klimafrygten kvæler potentialet i optimal ernæring.
Vi ser det også i de officielle kostråd, som nu længe også har taget hensyn til klimaet. Der er udviklet smarte apps, der ikke blot tæller kalorier og næringsstoffer, men også “CO2-aftryk”. Scenen er sat til klimakontrol af kosten på individniveau og indkøbsniveau, måske koblet med den kommende digitale valuta fra centralbankerne.
Det er i hvert fald min opfattelse, at den virkelige drivkraft bag klimafortællingen er kontrol og ikke noget som helst andet. I den forbindelse optræder fødevaremyndigheder og kostfagfolk som nyttige idioter, der blindt tror på en fortælling om klima og CO2, som de aldrig rigtig har sat sig ind i.
Vi bør efter min mening i stedet holde klima og ernæring adskilt. Ernæringsråd bør tilstræbe optimal sundhed for mennesker. Om det så koster et par koprutter ekstra, så må det gøre det. Mænd, der ikke spiser animalsk protein, risikerer for eksempel at mangle testosteron, så de bliver for slatne til at kæmpe imod tyranniet. Derudover bør flere se kritisk på den magtfulde fortælling om klimaet, der sniger sig ind over det hele og i praksis kan det samme politisk set som coronafortællingen kunne.
Ernæring, sundhed, klima, politik. Det hele hænger sammen.
Cover: Unsplash.com (Emerson Vieira)
Relateret: