En ny form for akademisk forskning i konspirationsteorier er nødvendig for menneskehedens fremtid. Eller i det mindste for at anerkende en stor og voksende del af befolkningen, der har mistet tilliden til de herskende medier og myndigheder.
På nuværende tidspunkt er konspirationsteorier (og konspirationsteoretikere) udelukkende objekt for akademisk forskning, primært indenfor psykologi, sprog og historie.
Denne objekt-forskning er sædvanligvis glimrende, men konspirationsteorer bør efter min mening også være felt for akademisk forskning og kriminologisk efterforskning.
I objekt-forskningen i konspirationsteorier undersøger man, hvad der er karakteristisk for disse teorier, deres sproglige udtryk og de psykologiske karakteristika hos de mennesker, der tror på konspirationsteorier. Denne type forskning er næsten altid baseret på en slet skjult antagelse om, at enhver konspirationsteori er falsk. Forskningen kommer derfor til at handle om at undersøge mennesker, der tror på en særlig form for løgnehistorier eller vrangforestillinger.
I alle tilfælde er objekt-forskningen i konspirationsteorier ikke designet til at teste sandhedsværdien af selve fortællingen i konkrete konspirationsteorier. Det kræver en helt anden type forskning.
Forslag til ny forskning
Jeg foreslår derfor, at universitetsmiljøet og efterretningsvæsnet også inkluderer konspirationsteorier som et forskningsfelt i sig selv på lige fod med andre former for teorier som f.eks. psykologisk teori, kriminologisk teori og klimateori. ‘Teori’ skal her forstås som ‘hypotese’.
Et centralt formål med denne nye form for forskning i konspirationsteori er at vurdere graden af sandsynlighed for, at konkrete konspirationsteorier er sande. Det kan man gøre via denne fremgangsmåde: 1. Formuler konspirationsteorien som et sprogligt narrativ. Vær opmærksom på, at små variationer i selve den sproglige formulering kan have stor betydning for sandhedsværdien. 2. Indsaml beviser (empiri), der henholdsvis understøtter og modsiger hypotesen. 3. Afvej beviserne under hensyntagen til retning og styrke af bevis. 4. Formuler konklusion ved at sammenholde beviserne med hypotesens formulering. 5. Foreslå evt. omformulering af konspirationsteorien, så den stemmer overens med de nuværende beviser. 6. Foreslå evt. fremtidige retninger for forskning og efterforskning, der kan styrke kvaliteten af den evidensbaserede vurdering af den pågældende konspirationsteori.
En konkret idé kunne være at etablere et internationalt tidsskrift for konspirationsteori, der kan udgive både objekt- og feltforskning i konspirationsteorier.
Idéen er hermed sendt ud i verden til fri afbenyttelse.
PS: Objekt-forskning i konspirationsteori kan også have det samfundskritiske perspektiv, at begrebet ‘konspirationsteori’ bliver systematisk anvendt i den offentlige diskurs for at undgå visse debatemner. Mere forskning ud fra den vinkel kan skabe en bedre balance i forskningen, så den er mindre forstyrret af kulturelle fordomme om sproglige begreber.
Cover: Unsplash.com (Buddha Elemental 3D)
Relateret: