Det forlyder fra rygter fra retten i Sønderborg, at Kent Nielsens retsmøde i går gik helt som forventet.
Så vidt jeg er orienteret, var Kent Nielsen sigtet for på en eller anden måde at have krænket personalet i nogle vaccinationscentre.
Ingen af de 11 vidner i retten i går var i følge mine kilder blevet motiveret af Kent Nielsen til at undersøge, om der var belæg for hans påstande om, at de medvirkede til voldsomme skadevirkninger af coronavaccinerne.
De to yngste og mest uskyldigt udseende kvinder fra vaccinationscentrene spillede hovedrollerne i Anklagemyndighedens maleri af Kent Nielsen som en kriminel krænker. Der blev spillet på individuelle følelser i stedet for kollektiv, rationel sundhedsetik.
Der er ikke blevet afsagt dom endnu, men mon ikke han får endnu en fængselsstraf til straf og advarsel?
Den retssag er efter min mening et godt eksempel på, hvordan kontrollerede modsætninger fungerer. Når modsætningers holdninger og retorik køres ud i ekstremer, så er det sandheden, der taber.
Jeg er som tidligere nævnt absolut ikke tilhænger af Kent Nielsens kommunikationsstil. Jeg mener også, at hans argumenter for skadevirkningerne af coronavaccinerne er for dårlige. Men der er rent faktisk væsentlig kritik at komme med, og det var helt på sin plads med advarsler mod vaccinationsmanien. Det var bare ærgerligt, men næppe tilfældigt, at kritikken og advarslerne kom ud i offentligheden på den aggressive Kent Nielsen-måde i stedet for en stille og fredelig og saglig måde, som man ikke sådan lige kunne sætte folk i fængsel for.
Jeg påstår ikke dermed, at det hele er et kontrolleret oppositions-setup eller lignende konspirationsteori. Det er simpelthen mekanismerne i systemet, der fungerer på den måde og fører til resultater som disse. Operationelt sker det via socialpsykologisk nudging.
Efter min mening.
Relateret: