Ligesom en taburet så kræver nationalisme også tre ben for at være stabil. Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har kun ét ben.
Når overgreb bliver udført af globale magthavere via bl.a. EU, WHO, NATO og centralbankerne, så er nationalisme den logiske modgift.
Folketinget har i dag medlemmer fra to nationalistiske partier: Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne. Det er karakteristisk for begge disse partier, at de fungerer som en taburet med ét ben. Det ben er, at de begge har set sig sure på indvandrere og flygtninge fra muslimske lande, og det perspektiv er der mange danskere, der sluger råt.
Der er efter min mening helt klart problemer med personfarlig kriminalitet udført af personer i Danmark med muslimsk baggrund. Der er efter min mening også helt klart problemer med islam som religion, bl.a. i form af undertrykkelse af kvinder.
Problemet med Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne er, at de ignorerer eller ligefrem hylder den ekstremistiske modpol til islamisme, som er zionisme, der samtidig er årsagen til de krige i Mellemøsten, der har skabt strømmen af muslimske flygtninge til Danmark. Det er muligvis baseret på den ulogiske slutning, at min fjendes fjende er min ven. Men verden er mere kompleks end som så. Sagen er den, at både islamisme og zionisme er trusler for Danmark. Truslen fra islamisme er mere konkret, umiddelbar, synlig og hverdagsagtig, mens truslen fra zionisme er mere skjult, abstrakt og samtidig grundigt beskyttet af jødernes offerkort via Holocaust og hjernevask i Folkeskolen.
En nationalistisk taburet med to kritiske ben forholder sig kritisk til både den ene side (islamisme) og til den anden side (zionisme). Der er dog stadigvæk ikke tale om en stabil taburet. Det kræver som bekendt tre (eller fire) ben.
Det tredje ben: DANSK politik
Det tredje ben i den sunde nationalistiske taburet er som nation og folk at tage styringen baseret på gode, danske politiske værdier. Det er ikke nok at brokke sig over dem, man ikke kan lide eller føler sig truet af, uanset om det er berettiget eller uberettiget. Man må også finde ud af, hvordan man så vil lede landet. Det kræver to ting, som kan forenes i ét ben eller opdeles i to.
Det tredje ben er de konkrete politiske ændringer, der bl.a. omfatter, at folket sparker kongen ud, indfører ægte folkestyre, nationaliserer pengeskabelsen, fjerner statsmagtens bestikkelse og kontrol af pressen, og holder op med at røve folk via skatter, moms og afgifter.
Det fjerde ben: GODHEDENS politik
Det fjerde ben er de værdier, som ledelsen af Danmark skal være baseret på. Tillad mig her at præsentere begrebet Oplyst Folkestyre. Det er folkestyre baseret på folkeoplysning via medier m.v., der videre er baseret på én basal etisk eller åndelig værdi: GODHED.
Godhed og hvad deraf følger er alt for ignoreret i moderne politik. Det er fint nok at kritisere de religiøse love, som muslimer og jøder mener, at verden og samfundet skal regeres efter, men hvis vi ikke har nogen etik at sætte i stedet for de andres religiøse regler, så efterlader det et tomrum for populisme, had og hjernedød drukkultur.
Jeg tror, at de fleste hurtigt kan blive enige om, hvad godhed konkret betyder i politik, hvis ellers den debat bliver tilladt. Godhed omfatter mere end menneske- og frihedsrettigheder, selvom disse naturligvis stadig er vigtige. Godhed omfatter f.eks. en værdi om Sandhed. Det vil bl.a. sige, at de fortællinger, som magten er baseret på, skal være sande i stedet for de velkonstruerede løgnehistorier, der dominerer politik i dag. Det betyder ikke, at vi skal have et Sandhedsministerie; det betyder blot, at der skal være en konstant fri og offentlig debat om de store fortællinger.
Godhed omfatter også værdier som Retfærdighed, Frihed og Fred, der på mange måder hænger sammen i et kompliceret samspil. Og så er det vigtigt at skelne mellem ægte godhed og falsk godhed. Falsk godhed er den dominerende politiske strategi i moderne dansk politik, da den passer godt til det danske velfærdssamfund og det danske hyggesind. Falsk godhed er relateret til Det Emotionelle Diktatur, hvor frihed bliver begrænset for at tage hensyn til andres følelser af at være krænket eller nogens ‘sikkerhed’. Ægte godhed skærer derimod igennem og lader sig ikke forføre af krænkede følelser, der lokker lovgivere til at gøre endnu mere forbudt.
Relateret: